Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg: Recent Episodes

Dagbladet Information

Rune Lykkeberg interviewer internationale tænkere om USA, Europa og resten af verden – og tager sig god til det.

Vi må ikke individualisere vor tids systemiske kriser, advarer den albanske filosof Lea Ypi. I sæsonens sidste Langsomme Samtaler møder hun Rune Lykkeberg til en stor samtale om at forene Kant og Marx, om individets frihed og jagten på hendes bedstemors sande historie. I denne sidste udgave af Langsomme samtaler, inden programmet går på sommerferie, taler Rune Lykkeberg med en af sine absolutte yndlingsforfattere, den albanske politiske filosof Lea Ypi.

Samtalen er optaget foran et live-publikum i København tidligere på foråret, men vi har gemt den til nu, fordi den kan noget andet og kan noget særligt.

Lea Ypi er født i 1979 i det kommunistiske Albanien under lederen Enver Hoxha, der var så radikal, at han syntes, Stalin og Mao var lidt for slappe. Det Albanien, hun voksede op i, var rædselsvækkende og totalitært, og hele hendes barndom byggede på en løgn. Hendes forældre var reelt dissidenter, men de turde ikke sige det til deres egen datter. Så langt kan totalitarismen gribe ind i det enkelte liv.

Men Lea Ypi oplevede også som barn, at vi selv under den hårdeste totalitarisme har en moralsk frihed. Hun er kantianer og insisterer på, at ethvert menneske har det moralske ansvar for sit eget liv. Den position lærte hun af sin bedstemor, som levede et meget hårdt liv, blev fordrevet fra det Osmanniske Rige og gift med Safa Ypi, som blev premierminister for Albanien i 1920’erne. Af sin bedstemor lærte Lea, at hun kunne opføre sig ordentligt, uanset hvor undertrykte vilkår, hun levede under.

Da kommunismen brød sammen, kom nyliberalismen til Albanien i en rabiat version, der endte i et totalt økonomisk pyramidespil. Lea Ypi har således set to store ideologier kollapse. Hun er kantianer som en kritik af totalitarismen, og marxist som en kritik af nyliberalismen. Hvis man er marxist, hævder Ypi, må man også være kantianer for at forsvare det enkelte individs moralske frihed: Marxismen giver kollektiv handlekraft, kantianismen kommer med individuel frihed. Tingene hænger sammen.

Hendes internationale bestseller Fri handlede om det kantianske. Nu har hun skrevet opfølgeren Uværdig: Forestillingen om et liv – en slags forestillet biografi om sin elskede bedstemor, som også var et stort moralsk forbillede. Men en dag på nettet ser hun et fotografi fra Mussolinis Italien fra 1941, hvor bedstemoren sidder og ser lykkelig ud under absolut privilegerede omstændigheder. Det får Lea Ypi til at spørge sig selv: Kender jeg egentlig min bedstemor? Bogen er et forsvar for bedstemorens eftermæle, men det er også en fortælling om værdighed – hvor den opstår, og hvor vi mister den.

Samtalen er optaget foran et live-publikum i København tidligere på foråret.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske historiker og tidligere præsidentrådgiver Graham Allison om hans berømte teori om ’Thukydids fælde’ og risikoen for en storkrig mellem Kina og USA.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den 86-årige amerikanske historiker Graham Allison. Han har grundlagt John F. Kennedy School of Government ved Harvard University. Han har vejledt seks på hinanden følgende amerikanske præsidenter. Og i seks årtier har han tilhørt den absolutte top inden for den geopolitiske tænkning i USA. Mange af dem, der i dag rådgiver administrationen, er blevet uddannet af ham.

Graham Allison skrev for snart 10 år siden en bog, som vakte stor opsigt: Destined for War: Can America and China Escape Thucydides’ Trap? (2017). Det er en bog, som handler om, hvordan det mest sandsynlige er, at USA og Kina ender i krig. Og det viser Graham Allison ved at gå tilbage til Thukydid, som i sin berømte bog om Den Peloponnesiske Krig skrev om dialektikken mellem en regerende stormagt og en opstigende stormagt. Mellem en stormagt, som er på toppen, og en stormagt, som er på vej mod toppen. Og når der er nogen, der har magten, som bliver udfordret af nogen, der vil have magt, så bliver det enormt farligt. Det var det, Thukydid viste: at frygten for, at de andre vil overtage magten, tit udløser en krig, som ingen af de to parter rent faktisk ønsker sig.

Det er lykkes Allison at bringe denne historiske analogi ind i centrum af tænkningen mellem verdens to supermagter. Både amerikanske og kinesiske diplomater bruger i dag udtrykket, og da Donald Trump tidligere på året mødtes i Beijing med Xi Jinping, talte også den kinesiske præsident om, at USA og Kina ikke måtte ende i Thukydids fælde.

I slutningen af 2025 skrev Graham Allison et essay i Foreign Affairs, som gjorde stort indtryk på Rune Lykkeberg. Det slår fast, at tiden fra 2. verdenskrig og indtil nu er den længste periode i den kendte historie siden Romerriget, som er gået uden krig mellem stormagter. Vi lærer altså nu, at det, vi troede var normalt, i virkeligheden var historisk exceptionelt. Det, Graham Allison kalder ’den længste fred’, kan snart være forbi.

Spørgsmålet er: Hvad stiller man op, når den længste fred måske er på vej mod sit udløb? Hvad kan vi lære af dem, der faktisk formåede at skabe fred? Og kan den nuværende situation mellem USA og Kina – hvor begge parter ser ud til at have forladt den meget konfrontatoriske kurs med handelskrig og toldsatser – være vejen til en fredsbygning? Det vil blive endevendt og analyseret i løbet af denne samtale mellem Rune Lykkeberg og Graham Allison.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske professor i historie Dylan Gottlieb om 1980’ernes yuppier, der droppede skammen, indtog New York og banede vejen for den moderne finanskapitalisme.---I denne uges Langsomme samtaler skal det handle om yuppien som historisk figur. Begrebet er en forkortelse for ’young urban professional’ og opstod i 1980’erne som en betegnelse for ambitiøse unge, der bar jakkesæt, arbejdede i finansverdenen og bar deres materialisme med stolthed. De pralede med Rolex-ure, dyrkede bodybuilding, drak to-go-kaffe og sprang ud som gourmeter.

Det var med andre ord en generation af superindtjenere og superforbrugere, der nægtede at skamme sig over hverken forbrugskulturen eller deres egen rigdom – en ny form for modkultur, der var vandret fra venstrefløjen til højrefløjen.

Nu har historikeren Dylan Gottlieb skrevet bogen Yuppies: The Bankers, Lawyers, Joggers and Gourmands Who Conquered New York. Her sættes yuppierne ind i en større ramme, der rækker langt ud over det rent kulturelle og sociale. Gottlieb placerer dem i en storstilet amerikansk, politisk og økonomisk kontekst, hvor de bliver personificeringen på bruddet med industrisamfundet.

De var med til at bane vejen for finanskapitalismen og gjorde dermed op med den klassiske økonomiske tanke om, at det, der er godt for økonomien, er godt for alle. I finanssektoren er det, der gavner markedet, nemlig ikke nødvendigvis til gavn for helheden. Yuppierne bliver på den måde historiske hovedpersoner og et prisme, som man kan forstå de sidste 50 års kulturelle, politiske og sociale udvikling igennem.

Dylan Gottlieb er professor i historie ved Bentley University. Yuppies: The Bankers, Lawyers, Joggers and Gourmands Who Conquered New York er hans første bog. Den udkom i maj 2026 på Harvard University Press.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den israelsk-amerikanske forfatter, historiker og folkemordsforsker Omer Bartov, som netop har udgivet bogen ’Israel – What Went Wrong’.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den israelsk-amerikanske forfatter og historiker Omer Bartov, som netop har udgivet bogen Israel – What Went Wrong (2026).

Omer Bartov er selv født i Israel i 1954, er vokset op i landet og var soldat under Yom Kippur-krigen i 1973. Han oplevede også at blive voldsomt såret under senere kamphandlinger. Siden rejste han til USA, hvor han har undervist og boet siden 1979.

I dag er han professor på Brown University, hvor han er specialist i folkemord. Han er en af verdens førende folkemordsforskere og professor i det, der hedder Holocaust and Genocide Studies.

Omer Bartov sagde kort efter den 7. oktober 2023, at Israels svar ikke var et folkemord. Han gjorde opmærksom på, at kriterierne endnu ikke var opfyldt, men nogle måneder senere i foråret 2024 skrev han et nyt essay, hvor han argumenterede for, at der nu var tale om et folkemord. Det skriver han også om i sin bog. Omer Bartov har i snart et halvt århundrede været en stor intellektuel forsker og forfatter, der har blandet sig i den offentlige debat, råbt alarmeret op imod besættelsen af palæstinenserne og deltaget i forskellige former for protester mod det, som han kalder for Israels apartheidregime.

I sin seneste bog trækker han en linje tilbage til grundlæggelsen af staten Israel og det faktum, at israelerne aldrig gav sig selv en forfatning, samt til den lovløshed, som findes i toppen af det israelske system i dag. Han understreger, at det ikke er sådan, at vi har højrepopulisten Netanyahu på den ene side og det liberale Israel med Højesteret på den anden side – de to fronter er ikke fronter for eller imod besættelsen af palæstinenserne. Faktisk har besættelsen, ifølge Bartov, fundet sted med Højesterets implicitte samtykke.

Så det, der skulle være den øverste instans til at drage politikerne og den udøvende magt til ansvar – den instans, som hundredtusindvis af liberale israelere har forsvaret imod det, der blev kaldt det juridiske kup fra Netanyahu – har i virkeligheden, ifølge Bartov, været med til at begå den konstitutionelle misgerning, det er at acceptere et apartheidregime og et besættelsesregime.

Alt det, kan du høre mere om i denne uges langsomme samtale med Omer Bartov.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den franske forfatter og fredsforsker Séverine Autesserre om hendes opgør med en arrogant vestlig ’fredsindustri’ og hendes radikale bud på, hvordan vi reelt skaber fred ved at lytte til de lokale frem for at diktere løsninger udefra.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den franske forfatter, fredsforsker og professor ved Columbia University, Séverine Autesserre.

Da hun som ung diplomat i starten af sine 20’ere første gang blev sendt ud i felten, opdagede hun hurtigt en virkelighed, der overhovedet ikke passede med de teoribøger, hun havde terpet på de franske eliteuniversiteter. Hun blev en del af det, hun selv kalder Peaceland – en gigantisk, international fredsindustri baseret på en ubevidst idé om, at den vestlige verden repræsenterer en højere civilisatorisk fornuft, der skal belære resten af verden om fred og forsoning.

I samtalen fortæller Autesserre om sit opgør med dette topstyrede system og dets mange blinde vinkler. Det er et opgør, hun første gang præsenterede i sin banebrydende bog Peaceland fra 2014, og som hun syv år senere fulgte op i bogen The Frontlines of Peace fra 2021. Her rejser hun et centralt og radikalt spørgsmål: Hvad gør vi i stedet, når det internationale udviklingsarbejde slår fejl? Svaret er enkelt, men udfordrende for systemet: Vi skal vende magtforholdet fuldstændig om, pakke arrogancen væk og i stedet lære at lytte til de lokale aktører og civilsamfundets institutioner.

Autesserres civilisationskritik er enormt vigtig i vores tid. Når højrepopulismen og figurer som Donald Trump angriber FN, USAID og det traditionelle udviklingsarbejde, har mange af os en tendens til automatisk at gå i defensiven. Alt, hvad Trump angriber, vil vi forsvare. Men Autesserre minder os om, at vi er nødt til at turde kritisere de dysfunktionelle og perverterede sider af verdenssamfundet også. Det er et budskab, der er nemmere at tage ind, når det kommer fra en, der vil freden og verden det bedste – og det vil Séverine Autesserre.

Lyt med, når hun i dagens afsnit redegør for sine dybt originale tanker om globalt samarbejde, diplomati og fejlslagne indsatser i verdens krigszoner – og om hvordan vi reelt skaber fred i verden.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den italienske professor Paolo Gerbaudo om de nye, digitale partiformer på højre- og venstrefløjen, som har erstattet traditionelle partiapparater med karismatiske ledere og digitale fanklubber.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den italienske sociolog, aktivist og politiske filosof Paolo Gerbaudo.

Paolo Gerbaudo er professor ved Universitetet i Madrid, og han udgav i 2019 bogen The Digital Party, som handlede om den nye partidannelse, han så skyde op omkring sig – både på højrefløjen og på venstrefløjen.

Det var en helt ny form for partier, hvor medlemmerne egentlig ikke var med til at udforme politikken, og de var heller ikke organiseret i et gammeldags partiapparat. I stedet var de med som en slags fans – som en slags tilbedere af den karismatiske leder. Det kunne for eksempel være Jean-Luc Mélenchon i La France Insoumise, det kunne være Jeremy Corbyn i Momentum-bevægelsen, som blev Labour-leder, eller det kunne være Pablo Iglesias, som var leder af Podemos i Spanien. Han så det altså på både højre- og venstrefløjen, og et i dag meget velkendt eksempel vil selvfølgelig være Donald Trump.

Paolo Gerbaudo er selv aktivist på venstrefløjen, og han troede oprindeligt på, at Podemos i Spanien, Femstjernebevægelsen i Italien og Syriza i Grækenland kunne være en fornyelse – at vælgerne her var med til at skabe noget helt nyt og progressivt i denne form for partidannelse. Gerbaudo deltog i bevægelserne, han studerede dem, men han så også meget hurtigt bagsiden. De havde nemlig en tendens til at blive autoritære. Lederen blev ophøjet til en form for overautoritet, og når man havde direkte afstemninger om politikken, fulgte medlemmerne i høj grad bare lederen. Derfor kom det til at handle mere om en form for kultdannelse end en egentlig progressiv formation.

Paolo Gerbaudo troede på det, engagerede sig i det og analyserede det. Han skrev sin bog The Digital Party, om både fejltagelserne og gevinsterne, og den står stadigvæk som noget af det bedste, der findes om den nye partidannelse.

Hvad enten man vil forstå, hvad Trump har gjort ved Det Republikanske Parti i USA, eller hvad Zach Polanski gør med The Greens i Storbritannien, så er Paolo Gerbaudo et godt sted at begynde.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den canadiske idéhistoriker Quinn Slobodian om hans nye bog ’Muskism’, der bruger Elon Musk som indgangsvinkel til at forstå ideologien bag vor tids digitale kapitalisme.---I denne uge har vi fornøjelsen af at tale med en mand, vi efterhånden betragter som en ven af programmet: den brillante canadiske idéhistoriker og professor i international historie ved Boston University Quinn Slobodian.

Første gang Quinn Slobodian gæstede showet, havde han netop udgivet Globalists: The End of Empire and the Birth of Neoliberalism (2018), som er den helt store fortælling om de idéer, der formede neoliberalismen. Siden besøgte han os for at tale om bogen Crack-Up Capitalism (2023), hvor han vendte blikket mod de fysiske steder, der er indrettet som politiske undtagelseszoner; små enklaver som Hongkong, hvor kapitalen kan boltre sig uden de sædvanlige demokratiske spilleregler.

Nu er Quinn Slobodian aktuel med en ny og utrolig interessant udgivelse, som er noget af det skarpeste, der er skrevet om Elon Musk og den digitale kapitalismes ideologi. Bogen har titlen Muskism: A Guide for the Perplexed (2026) og er skrevet i samarbejde med Ben Tarnoff.

Ved at bruge Musk som indgangsvinkel beskriver Slobodian, hvordan vi i dag befinder os langt hinsides nyliberalismen. Han viser, hvor radikale de herskende idéer egentlig er, og forklarer, at det, vi ofte afskriver som ’tosserier’ eller luner hos Elon Musk, faktisk har en dybere, systemisk mening. Det er ikke nødvendigvis, fordi Musk er en stor tænker, men der er store tanker indlejret i det, han gør – og han forstår præcis, hvordan idéer breder sig og vinder magt i vores samtid.

Muskism: A Guide for the Perplexed er på mange måder en intellektuel åbenbaring, og vi er utrolig glade for at kunne invitere Quinn Slobodian tilbage på showet og præsentere ham for jer i denne uges Langsomme samtale.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende jurist og aktivist Dalee Sambo Dorough om grønlændernes kamp for selvbestemmelse og vores pinlige mangel på viden om oprindelige folks rettigheder.---Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den fremtrædende ekspert i internationale menneskerettigheder og indfødte folks rettigheder Dalee Sambo Dorough. Hun har haft flere tunge lederposter, blandt andet som formand for FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender og som formand for Inuit Circumpolar Council, hvor hun repræsenterer 180.000 inuitter i Rusland, Alaska, Canada og Grønland.

Når vi har rakt ud til Dalee Sambo Dorough, skyldes det naturligvis vores interesse i Grønland, inuit og indfødte folks rettigheder. De senere år er det gået op for mange af os, at vi ved pinligt lidt, når det kommer til fundamentale spørgsmål om grønlændernes rettigheder, grønlændernes vej mod afkolonisering og selvbestemmelse, og det komplekse forhold mellem autonomi i rigsfællesskabet og fuld uafhængighed. I netop spørgsmål som disse er Dalee Sambo Dorough ekspert.

Hun er født i Alaska i 1959 og vokset op med hele rettighedskampen, som har formet hende både intellektuelt og politisk. Hun har bestridt poster i adskillige organisationer og været en absolut nøglefigur i kampen for både Alaskas oprindelige folk og inuits rettigheder på globalt plan.

I disse arktiske tider – hvor vi befinder os midt i et aktuelt lavintensivt, men reelt højdramatisk opgør om Grønlands fremtid – er vi stolte af at kunne præsentere netop denne samtale med juristen, forskeren, advokaten og aktivisten Dalee Sambo Dorough.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fremtrædende svenske klimaforsker Johan Rockström om de planetære grænser og behovet for et holistisk syn på naturen, hvis vi skal nå at handle, før vinduet for en bæredygtig fremtid lukker.---Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den svenske forfatter, klimaforsker og levende legende Johan Rockström. For nogle år siden satte Rockström sig i spidsen for et projekt, som skulle definere vores liv og natur som en helhed. I stedet for blot se på CO2-niveauer eller isolerede temperaturstigninger, udviklede han et rammeværk – de såkaldte ’planetære grænser’ – som definerer de betingelser, vi lever under.

Som tidligere direktør for Stockholm Resilience Centre og nuværende leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research har Rockström været en af de vigtigste stemmer i klimadebatten og den videnskab, som i dag går under betegnelsen Planetary Boundaries Science. Det er en videnskabelig tilgang, som forener benhårde data med et holistisk perspektiv, så man ikke skal vælge mellem den faktuelle detalje og det store, åndelige overblik. Og som samtidig tillader videnskaben at bidrage med et helhedsperspektiv, der viser folk, hvad vi skal passe på med og hvilke grænser, vi må respektere.

På Information har vi brugt Johan Rockström som ekspertkilde i mange artikler de senere år, men i denne uges Langsomme samtaler stiller Rune Lykkeberg de helt store spørgsmål forfra: Hvordan blev ideen om de planetære grænser til? Hvad er det, man får blik for, når man ser verden igennem dem? Og selvfølgelig også: Hvor står vi lige nu?

Den seneste rapport fra Planetary Boundaries Science konkluderer, at der stadig er et vindue for handling, men at vinduet lukker hastigt. Så hvad skal der til – og hvad står i vejen? Og hvordan holder Johan Rockström i øvrigt selv fanen og håbet højt i disse tider?

Alt det og meget mere kan du høre om i denne uges afsnit.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den iranskfødte forsker og forfatter Laleh Khalili om bagtæppet for den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den iranskfødte forsker og professor ved University of Exeter, Laleh Khalili, der er en af sin generations mest skarpsindige tænkere inden for global handel og geopolitik.

Laleh Khalili er født og opvokset i Iran og med egne ord ’et barn af olie’ – hendes far arbejdede med olie, og hun oplevede oliens betydning gennem hele sin opvækst. Siden har hun bl.a. studeret i USA på University of Texas og skrevet ph.d.-afhandling ved Columbia University i New York.

Laleh Khalili er en af de sjældne forfattere, som både går op i geopolitik, kapitalisme, shippingindustrien, maritime regler og den kolonialistiske arv. Alt det, som er på spil i den aktuelle konflikt mellem Israel, USA og Iran, har Laleh Khalili altså beskæftiget sig med.

Hun markerede sig for alvor, da hun i 2020 udgav det anmelderroste værk Sinews of War and Trade: Shipping and Capitalism in the Arabian Peninsula, der på én gang er en rejse ind i den maritime kapitalisme og en afslørende analyse af, hvordan magten på verdenshavene definerer vores moderne økonomi.

Dén bog, altså fortællingen om livet på de enorme containerskibe og det uregulerede forretningsliv til søs, har vi tidligere talt med hende om her i podcasten.

Men i denne her uge gælder det Laleh Khalilis seneste forskning. Hendes nye bog, der udkom i slutningen af sidste år, hedder Extractive Capitalism: How Commodities and Cronyism Drive the Global Economy. Her undersøger Khalili, hvad olien har betydet for Mellemøsten, og hvordan olien var en del af imperialismen, men også en del af opgøret med imperialismen. Hun ser på, hvordan kontrollen med naturressourcerne i Mellemøsten altid har været en fuldstændig integreret del af en lokal magtkamp, der også betjener en magtkamp i hele verden.

Hvis man vil vide, hvad der egentlig foregår nedenunder de aktuelle konflikter i Mellemøsten; hvis man interesserer sig for, hvordan shippingruter, råstofudvinding og kolonial arv hænger uløseligt sammen med moderne storpolitik, og hvis man vil forstå det store bagtæppe af magtkampe, der udspiller sig mellem USA, Iran og resten af verden – ja, så er denne uges afsnit med Laleh Khalili et godt sted at starte.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med Harvard-professor Steven Levitsky om det amerikanske demokratis overlevelseskamp, de historiske mønstre bag moderne diktaturer og den nødvendige modmagt til Donald Trump.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske politolog og professor ved Harvard University, Steven Levitsky, der er en af sin generations mest fremtrædende demokratiforskere. Han opnåede verdensberømmelse, da han sammen med kollegaen Daniel Ziblatt i 2018 udgav bestselleren How Democracies Die, der på én gang er et intellektuelt svar til Donald Trumps valgsejr i 2016 og en manual til at forstå, hvordan moderne demokratier ikke nødvendigvis vælter ved militærkup, men ofte afvikles gradvist indefra.

De to, altså Ziblatt og Levitsky, udgav også bogen Tyranny of the Minority – Why American Democracy Reached the Breaking Point i 2023, og dén bog har vi tidligere talt med Ziblatt om her i podcasten.

Men i denne her uge gælder det altså Steven Levitsky. Han er født i 1968, vokset op i 70’erne og har set de seneste årtiers demokratiske udvikling i USA tæt på, både eksistentielt og som forsker. Han har udgivet en fantastisk bog, der hedder Revolution and Dictatorship: The Violent Origins of Durable Authoritarianism, som han skrev sammen med Lucan Way i 2022. De to, Levitsky og Way, står også bag bogen Competitive Authoritarianism: Hybrid Regimes After the Cold War, som udkom i 2010.

Hvis man vil vide, hvad der egentlig sker i USA i de her år; hvis man interesserer sig for, hvornår det ikke bare er en anden holdning, men selve rammerne for vores holdningsdannelse, der er på spil, og hvis man vil forstå dybden, rækkevidden og omfanget af det, Donald Trump foretager sig – men også hvis man vil have indsigt i modstanden og modmagten, modbevægelsen og modvægten, kort sagt alt det, der peger den anden vej, ja, så er der næppe nogen bedre at tale med end netop denne uges gæst: Steven Levitsky.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den canadisk-kinesiske analytiker og forfatter Dan Wang om Kinas evne til at bygge fremtiden – men også hvorfor det store slag mellem stormagterne i sidste ende vindes af det samfund, der er bedst at leve i.

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den canadisk-kinesiske teknologianalytiker og forfatter Dan Wang. Med en opvækst i både Kina og Canada samt en uddannelse fra amerikanske eliteuniversiteter besidder Wang en sjælden analytisk indsigt og evne til at sammenligne stormagternes vidt forskellige logikker. Han har tidligere delt sin viden i en række højtprofilerede nyhedsbreve, der udkom mellem 2017-2023, og som blev betragtet som en slags teknologi-avantgardens depecher, indtil de blev forbudt af den kinesiske regering under corona-nedlukningen.

Nu er han aktuel med bogen Breakneck: China’s Quest to Engineer the Future, som er en fortælling om Kinas ekstraordinære evne til at bygge og forme fremtiden. I bogen afdækker Wang, hvad det er, Kina gør bedre end os i Vesten lige nu. Han peger særligt på landets enorme kapacitet til at omsætte kollektiv handlekraft til konkrete forbedringer og fysisk infrastruktur – en kvalitet, der bl.a. har givet kineserne et totalt overtag på energiområdet. Men det er samtidig en fortælling om et samfund, der styres stramt af et kommunistparti, som Wang forholder sig stærkt kritisk overfor.

Kontrasten bliver tydelig, når han analyserer Vestens aktuelle tilstand, hvor han ser et forfald i vores evne til at skabe fælles løsninger og bygge store ting sammen, mens den kinesiske model vinder frem gennem rå eksekvering.

Men kapløbet mellem Kina og Vesten handler ikke kun om mikrochips, våben og økonomiske vækstrater. Når alt kommer til alt, er det afgørende ifølge Dan Wang et helt andet spørgsmål: Hvem tilbyder de bedste livsbetingelser? Og eftersom han selv har levet i begge verdener, kan han fortælle, hvor det er bedst at leve henne nu – og hvor han tror, det er bedst at leve i fremtiden.

Alt det bliver vi klogere på i denne samtale med Dan Wang, der kommer omkring både global magtkamp, teknologisk handlekraft og fremtidens Kina.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den fransk-amerikanske forsker og forfatter Hélène Landemore om behovet for at genopfinde folkestyret i det 21. århundrede.---Vi har i denne uge talt med en af vores foretrukne demokratitænkere, den fransk-amerikanske forsker og forfatter, Hélène Landemore, som er professor i politik ved Yale University og har en Ph.D. fra Harvard University.

Det er for os her på redaktionen et imperativ at blive ved med at slå fast, at vores samfund aldrig er demokratisk nok. Demokrati er ikke betegnelsen for det bestående samfund – tværtimod er demokrati et krav til det bestående samfund om, at folk skal høres. Folk skal ikke finde sig i at blive bestemt over; de skal have mere at skulle have sagt og større mulighed for at drage de regerende til ansvar.

Hvis man har den indstilling, at demokrati er et princip, som siger, at du skal være med i et ’vi’, der bestemmer selv, så skal dette ’vi’ have mulighed for at forme samfundet, fællesskabet og lovene på en måde, som findes rimelig og retfærdig. Her er Hélène Landemore en utrolig interessant tænker, fordi hele hendes værk handler om at undersøge forskellige måder at skabe indflydelseskanaler på mellem borgerne og magten. Hun evner som få at koble teoretisk forskning og praktisk arbejde med de forskellige demokratiske eksperimenter, som findes i vores levetid.

Vi talte med hende her på Langsomme Samtaler for et par år siden, da hun udgav bogen Open Democracy: Reinventing Popular Rule for the Twenty-First Century, og nu er hun aktuel med sin nye bog Politics Without Politicians: The Case for Citizen Rule. Det er i anledning af den nye bog, at vi igen har den store fornøjelse og det privilegium at tale med Hélène Landemore.

Og ovenpå det seneste folketingsvalg kan vi vist alle have brug for at blive mindet om, at demokrati altid er et eksperiment og en læreproces; vi har ret til at bestemme mere, hvis vi også bliver bedre til at lytte mere.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske journalist og forfatter Jacob Silverman om, hvordan den amerikanske tech-elite har transformeret sig selv ideologisk og opnået politisk indflydelse.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske tech-journalist og forfatter Jacob Silverman, som står bag bogen Gilded Rage: Elon Musk and the Radicalization of Silicon Valley.

Bogen, der udkom i slutningen af 2025, er en slags ideologisk dannelseshistorie for den amerikanske tech-industri over de sidste 15 år og kortlægger, hvordan en ny magtbase er opstået og konsolideret i krydsfeltet mellem Silicon Valley og Washington D.C.

I bogen afdækker Silverman blandt andet de dybe forbindelser mellem tech-industrien og det militærindustrielle kompleks i USA. Han peger særligt på kredsen omkring The PayPal Mafia, anført af Peter Thiel, der udgør gruppens filosofiske konge og fremstår som en slags ideologisk reservefar for USA’s vicepræsident, J.D. Vance. Denne del af tech-eliten er karakteriseret ved at være libertariansk, stærkt højreorienteret og tenderende antidemokratisk, og de har i dag stor indflydelse – ikke nødvendigvis fordi deres idéer begejstrer befolkningen, men fordi de har massiv konkret magt bag sig.

Men der er også figurer som Elon Musk, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos, der tidligere har været liberale i amerikansk forstand. Dengang profilerede de sig på grøn omstilling gennem Tesla eller store fonde til fattigdomsbekæmpelse og støttede primært demokratiske kandidater. Men nu har de skiftet hold.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om tech-eliten er blevet højreorienteret, fordi magten i USA er skiftet, eller om de faktisk altid har været radikalt højreorienterede, men først nu tillader sig selv at springe ud.

Alt det bliver vi klogere på i denne samtale med Jacob Silverman, der kommer omkring både magt, teknologi, sikkerhed og Silicon Valley.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den kinesiske økonom og forfatter Keyu Jin om Kinas rolle i verden, landets politiske tænkning og ikke mindst forholdet til USA.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den kinesiske økonom og forfatter Keyu Jin. Hun har bl.a. studeret ved Harvard University og er nu professor ved både London School of Economics og Hong Kong University of Science and Technology. Hun er desuden datter af en tidligere kinesisk finansminister og forstår bedre end nogen anden både Kina og Vesten indefra – og udefra.

Keyu Jin har tidligere besøgt podcasten i forbindelse med sin bog The New China Playbook, der giver et sjældent indblik i det kinesiske styres økonomiske logik og politiske ideologi. a.

Nu taler Rune Lykkeberg så igen med Keyu Jin på et kritisk tidspunkt i forholdet mellem USA og Kina. Efter et år med massiv handelskrig, hvor præsident Trump blokerede for eksport af amerikanske chips, og Kina svarede igen ved at begrænse adgangen til kritiske mineraler, befinder vi os nu i en form for våbenhvile. Men spørgsmålet er, om denne stilhed er et blivende resultat af handelskrigen, eller blot en midlertidig pause før det næste store slag.

Spørgsmålet er også, hvad vi kan lære af det, der har udspillet sig mellem Kina og USA det seneste år, og selvfølgelig, hvordan Kina ser resten af verden. Kan vi regne med, at Kina kunne være med til at lave en fred i Ukraine, og hvordan Kina ser mulighederne i verden, efter Trump har gjort USA ekstremt upopulære mange steder?

Alt det og meget mere taler Rune Lykkeberg med Keyu Jin om i denne uges Langsomme samtale.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den unge franske stjerneøkonom og forfatter Gabriel Zucman om argumenterne for og imod en formueskat for samfundets allerrigeste.---Vi har i denne uge lavet lidt om på planerne. Vi har nemlig fået mulighed for at få et interview med en mand, der står i centrum som intellektuel i den danske valgkamp og i den globale diskussion om formueskat og fordeling af velstand og rigdom i verden. Det er den franske økonom Gabriel Zucman, som har skrevet bogen Milliardærer skal også betale skat, der blev et kæmpe brag, da den udkom i Frankrig i 2025, og som vi her på Dagbladet Information udgiver lige om lidt.

Gabriel Zucman er en del af den samme skole som Thomas Piketty, Emmanuel Saez, Julia Cagé, Esther Duflo. Han er en del af en gruppe franske økonomer, som har et empirisk forhold til kapitalismen og ser det som sin opgave at indsamle data og tal for udviklingen i velstand, rigdom, ulighed og vækst over tid.

Gabriel Zucman er 39 år gammel, men allerede ekstremt indflydelsesrig. Han har været med til at bringe spørgsmålet om formueskat ind i den amerikanske valgkamp og har leveret forslag, der er blevet samlet op af præsidentkandidat Elizabeth Warren. Han har også ændret den franske diskussion om formuer og rigdom og er kommet med rammen til den globale minimumsskat på 5 pct. på multinationale selskaber.

Zucman ved rigtig meget om formueskat, fordeling af rigdom og økonomisk retfærdighed. Han tror på, at det moralske og politiske argument kan flytte noget i verden, og at vi kan gøre det bedre. Og han ser os som en del af en fremskridtshistorie, selv om vi står i en periode med tilbageskridt.

Vi er derfor enormt glade for, at vi er her under valgkampen, hvor debatten om Socialdemokraternes forslag til en formueskat i forvejen raser, kan trække på en af verdens førende eksperter til at forklare konteksten og svare på nogle af de stærkeste argumenter for og imod indførelsen af en formueskat.

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske professor i historie ved Yale University og forfatter og førende intellektuelle, Samuel Moyn. Samuel Moyn udgav i 2021 en bog, Humane – How the United States Abandoned Peace and Reinvented War, som har været afgørende for vores forståelse af krigsførelse og vores forståelse af, hvorfor vi ikke har nogen fredsbevægelse.

Her på Langsomme samtaler-redaktionen har vi længe gerne villet tale med Moyn, fordi hans bog sætter hele konteksten for den situation, vi står i i dag, hvor der bliver mere og mere krig og mindre og mindre beredskab for at skabe fred. Og hvor én bestemt opfattelse af krig længe har domineret og skabt en krigsoptimisme. Nemlig forestillingen om ’den humane krig’, som kan føres uden omkostninger for os selv, og som giver os de resultater, vi ønsker for omverdenen.

Man skulle tro, at dén forestilling var dementeret med de seneste 25 års krige i Irak, Afghanistan og Libyen, men forestillingen om krig som et effektivt instrument til at opnå udenrigspolitiske mål, er stadig levende.

Hvis man vil forstå ikke bare det moment, vi er i nu, men også hvordan vi i løbet af de seneste 30 år har ført os selv bag lyset og glemt, hvad krig i virkeligheden betyder, er denne uges samtale med Samuel Moyn et godt sted at begynde.

Bemærk, at samtalen med Samuel Moyn blev optaget, inden USA og Israel gennemførte deres store regimeskifteangreb i Iran. Det ændrer dog ikke ved præmissen og rammen for samtalen, som er hele den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

Rune Lykkeberg taler med den canadiske historiker om krigens rolle i politik, fredens forudsætninger og en verdensorden under pres.

Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den canadiske historiker Margaret MacMillan – en af vor tids mest indflydelsesrige fortolkere af krig, fred og den internationale orden. Hun er forfatter til en lang række anerkendte værker, heriblandt klassikeren Paris 1919, der med historisk overblik og dramatisk nerve fortæller historien om fredsslutningen efter Første Verdenskrig og de beslutninger, der kom til at forme det tyvende århundrede. Margaret MacMillan har i årtier beskæftiget sig med stormagter, diplomati og verdensorden. Hun har undervist i international historie ved både Oxford og Toronto og rådgivet politiske beslutningstagere om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hendes blik er historikerens: Hun leder ikke efter øjeblikkets sensation, men efter de lange linjer, de strukturer og erfaringer, som gentager sig, når verden igen bevæger sig ind i usikre tider. Anledningen til samtalen er hendes bog War: How Conflict Shaped Us. Her insisterer hun på noget, vi i Vesten længe har fortrængt: at krig ikke er en historisk undtagelse, men en grundlæggende del af den politiske virkelighed. Vores samfund er formet af krige, vores institutioner er skabt for at håndtere dem, og vores fred hviler på erkendelsen af, at nogen må kunne forsvare den. Når vi glemmer det, svækkes både vores dømmekraft og vores politiske beredskab. I en tid, hvor den internationale orden vakler, hvor atomaftaler udløber, og hvor antallet af konflikter vokser, rejser MacMillan et ubehageligt, men nødvendigt spørgsmål: Har vi glemt, hvad krig er? Og dermed også, hvad fred kræver? Samtalen bevæger sig fra fredsslutningen i 1919 til nutidens geopolitiske spændinger. Fra Woodrow Wilsons ankomst til Europa som fredens håb til spørgsmålet om, hvorvidt vores egne fredsinstitutioner i dag er stærke nok til at modstå presset. Og den begynder et personligt sted: i Canada, hvor Margaret MacMillan følger udviklingen i forholdet til USA og den nationale mobilisering, der synes at være i gang. Det er en samtale om krigens realitet og fredens skrøbelighed – og om hvorfor historien ikke blot er noget, der ligger bag os, men noget, vi er nødt til at forstå for at kunne handle i nutiden.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske demokratiforkæmper, forfatter og forsker Hardy Merriman om modstanden mod Trump i et stadig mere autoritært USA.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske demokratiforkæmper, forfatter, forsker og modstandsmand, Hardy Merriman.

Hardy Merriman udgør en sjælden kombination af akademisk dannelse, intellektuel nysgerrighed og aktivistiske forbindelser. Har har i 25 år arbejdet med bevægelser, som modarbejder undertrykkelse og opbygger beredskab til at regere selv. Længe var han præsident for International Center on Nonviolent Conflict i Washington, der står for udbredelse af ikkevoldelige modstandsteknikker til frihedskæmpere og modstandsbevægelser over hele verden. Han arbejdede i samme periode også som rådgiver for det store udviklingsprogram under den amerikanske regering, der hedder USAID, og som Trump har lukket meget store dele af.

Hardy Merriman er desuden elev af en anden stor helt her på Langsomme samtaler-redaktionen, nemlig Gene Sharp, som har skrevet den måske vigtigste aktivistbog overhovedet i anden halvdel af det 20. århundrede: From Dictatorship to Democracy (1993).

Det er Gene Sharps dybe indsigt, som udgør princippet for hele Hardy Merrimans arbejde. Budskabet er her, at enhver diktator regerer på sine undertrykte borgeres nåde. Og hvis vi kan organisere os, så kan vi altid tage magten tilbage. Men hvis vi bruger voldelige midler til at slås, så taber vi til gengæld til autokraten.

I løbet af sin samtale med Rune Lykkeberg gør Hardy Merriman status på demokratiet og retssamfundets tilstand i USA med Trump 2.0 i Det Hvide Hus. Vi får hans analyse af, hvad der foregår, hvor modstanden er, og hvad vi kan gøre for at være med.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske juraprofessor, advokat og forsker i oprindelige folks vilkår, James Anaya, om hans refleksioner over bl.a. grønlandskrisen.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske forfatter, forsker, advokat og juraprofessor James Anaya, som er en enestående kapacitet i oprindelige folks rettigheder og frihed. Han har undervist, fungeret som konsulent for adskillige regeringer og været advokat for oprindelige folk. Han har også udgivet adskillige bøger om emnet, blandt andre Indigenous People in International Law fra 1996 og International Human Rights and Indigenous People fra 2009.

Grønlandskrisen har vist os, hvor lidt vi forstår om oprindelige folk og deres vej til selvbestemmelse. Vi har taget fat i James Anaya for blive klogere både på forskellen mellem USA og Danmark, hvad oprindelige folks vilkår angår – men også for at høre om de oprindelige folks rettigheder generelt i verden og det skifte, der skete i forståelsen af frihed fra tiden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag.

Efter 2. Verdenskrig forstod man frihed for oprindelige folk som afkolonisering og uafhængighed. Men i dag er der kommet en konkurrerende forståelse af frihed, som handler om, hvordan man kan vinde selvbestemmelse og frihed ved at underordne sig andre fællesskaber og indgå alliancer og kontrakter.

Det er en hel verden, der åbner sig, når man tænker med James Anaya, og den verden inviterer vi hermed jer, lyttere af Langsomme samtaler, med ind i.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den albanske filosof og forfatter Lea Ypi om hendes nye bog ’Uværdig’, der netop er udkommet på Informations Forlag.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er en af Dagbladet Informations absolutte yndlingsintellektuelle, nemlig den albanske filosof og forfatter Lea Ypi.

Efter den overvældende modtagelse af hendes erindringsbog Fri, troede vi måske, at vi havde forstået hendes historie om kommunismens og nyliberalismens sammenbrud i Albanien. Men så skete der noget uforudset. Et gammelt privat fotografi af Lea Ypis bedstemor, Leman Ypi, dukkede op på internettet og blev genstand for en moderne og nådesløs omgang internetmobning. Billedet forestiller hendes bedstemor grinende på bryllupsrejse i Mussolinis Italien i 1939, og det gav anledning til beskyldninger om, at hun skulle have samarbejdet med fascismen og haft totalitære sympatier.

Pludselig stod Lea Ypi altså i en situation, hvor hendes største moralske forbillede blev nedværdiget af folk, der intet anede om det liv, de dømte. Dét blev startskuddet til en omfattende arkivjagt og en ny, fænomenal bog, Uværdig, som ved den engelske udgivelse i 2025 blev hyldet som et mesterværk i både The New York Times og The Guardian.

Uværdig er en fortælling i tre lag: Den personlige historie om barnebarnets kærlige forsvar for sin bedstemor. Den politiske historie om mellemkrigstidens Europa og glemte udlændingepolitiske eksperimenter. Og den filosofiske duel mellem Kants fokus på moralsk selvbestemmelse og en benhård nietzscheansk nihilisme.

Alt det taler Rune Lykkeberg med Lea Ypi om i denne samtale i anledning af bogens danske udgivelse på Informations Forlag.

Lea Ypi er født i 1979 i Tirana og er i dag professor ved London School of Economics.

Du kan købe bogen her.

Rune Lykkeberg har i denne uge bedt den bulgarske forfatter og samfundsforsker Ivan Krastev om at analysere og fortolke de seneste ugers tumultariske verdenspolitiske begivenheder.---Når det virkelig brænder på i verden, når vi har uger, der føles som år, og vi står med en fornemmelse af, at epoker indledes om morgenen og overstås om aftenen, så har vi her i Langsomme Samtaler-redaktionen nogle gode venner, vi kan bede om hjælp til at forstå, hvad der sker om hovederne på os.

Sådan en ven er den bulgarske forfatter og samfundsforsker Ivan Krastev.

Efter det store drama i Davos, hvor Donald Trump gentog sit krav om at eje Grønland, troede vi, at han ville tage Grønland med magt, og at den danske og europæiske indsats var mislykket. Men i sin tale i Schweiz slog Trump fast, at han alligevel ikke ville tage det militært. Og efterfølgende talte han med Mark Rutte om en såkaldt rammeaftale, der i hvert fald indtil videre har bragt temperaturen ned i konflikten mellem USA og Rigsfællesskabet.

Dét og meget mere taler Rune Lykkeberg med Ivan Krastev om i denne udgave af Langsomme aftale.

Ivan Krastev er 61 år, født i Lukovit, Bulgarien, og har udgivet flere bøger, nogle af dem oversat og udgivet på Informations Forlag. Han sidder i bestyrelsen i European Council on Foreign Relations, er leder for Center for Liberale Strategier i Sofia, og så har han en forskningsstilling ved Institut for Humanvidenskab i Wien. Ivan Krastev er en enestående samfundsanalytiker, og vi kunne ikke forestille os nogen bedre end ham til at udlægge de tumultariske uger, vi netop har været igennem.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den tysk-italienske professor, forfatter og sikkerhedsekspert Carlo Masala om hans bestsellerbog ’Hvis Rusland vinder’.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den tysk-italienske professor, forfatter og sikkerhedsekspert Carlo Masala, som har skrevet bogen Hvis Rusland vinder – et scenarie. Bogen blev til en international bestseller, da den udkom i 2024 og er siden blevet oversat til flere sprog og udgivet over hele verden, nu også i Danmark.

Carlo Masala er født i 1968. Han er halvt italiener og halvt østriger og er siden blevet tysk statsborger. Han har været forsker i adskillige år i international politik og sikkerhed, undervist på NATO Defense College i Rom og været rådgiver for flere forskellige tyske regeringer i sikkerhedsspørgsmål. Han er med andre ord en international intellektuel med særligt fokus på forsvar, sikkerhed, og hvad vi dog skal gøre for at skabe en fri og tryg verden.

Som serviceinformation skal det nævnes, at samtalen mellem Rune Lykkeberg og Carlo Masala fandt sted for to uger siden og altså inden den seneste eskalering af konflikten mellem USA og Europa over Grønland. Men det er præcis de samme perspektiver, de samme store linjer, de to taler om. Nemlig, hvad er egentlig NATO? Og hvis NATO ikke længere er en sikkerhedsgaranti, og det mener Masala har stået klart længe inden Grønland, hvad er NATO så?

Men også: Hvilke udfordringer står europæerne over for, når vi på den ene side ikke længere kan stole på, at amerikanerne vil varetage vores eksterne sikkerhed? Og vi på den anden side har nogle meget voldsomme politiske kræfter i vores egne samfund? Det er en dobbeltkamp, en militærkamp og en politisk kamp, og begge dele handler om fred.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske samfundsforsker og forfatter Melissa Deckman om den progressive amerikanske ungdom og dens politiske holdninger.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske samfundsforsker, intellektuelle og forfatter Melissa Deckman, som har skrevet bogen The Politics of Gen Z (2024). Det er en bog, som bygger på en meget omfattende analyse af den amerikanske ungdoms værdier og holdninger.

De er værd at blive klogere på. For sagen er, at vi både aktuelt og traditionelt har haft meget store forventninger til den progressive amerikanske ungdom. Mange af de store historiske fremskridt er sket gennem den amerikanske ungdom. Det går helt tilbage til borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne, men vi har også set det de senere år med MeToo-bevægelsen, bevægelsen mod racisme og ikke mindst den meget brede og stærkt forankrede klimabevægelse.

Kampen er der, hvor magten er, og da rigtig meget magt er koncentreret i USA, har den amerikanske ungdom også langt større mulighed for at præge magten, end vi har herhjemme. Siden Donald Trump blev valgt i 2024, har vi hørt historier om, at den amerikanske ungdom pludselig skulle være blevet konservativ igen. Vi har også hørt historier om, at generation z skulle være splittet mellem meget højreorienterede amerikanske unge mænd og meget venstreorienterede amerikanske unge kvinder.

Men, siger Melissa Deckmann, det er ikke sådan, det hænger sammen. Det er ikke sådan, at den amerikanske ungdom, som vi troede var så progressiv i 2016 og 2020, pludselig har vendt om og skiftet holdninger. Det er heller ikke sådan, at billedet af dens holdninger er anderledes, end vi troede. Den unge generation er faktisk mere progressiv, end det politiske billede i USA giver indtryk af. Der er en meget stærk venstreorienteret ungdom, som kæmper for klima, for ligestilling mellem kønnene, mod racisme, mod ulighed og for økonomisk retfærdighed. Den progressive ungdom findes stadigvæk i USA, men den står i en meget vanskelig politisk situation. Og det er ikke alle i ungdommen, der er progressive. Der er også stærke højreorienterede kræfter.

Hele dette brogede billede af fronten i USA, de amerikanske unges meningsdannelse og kampen om frihed i det 21. århundrede kommer Rune Lykkeberg ind på i denne samtale med den amerikanske forsker, forfatter og professor ved Public Affairs på Washington College, Melissa Deckman.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den tyrkiskfødte økonom, forfatter og professor Dani Rodrik om nødvendigheden af at skabe en bæredygtig økonomi for middelklassen, bekæmpe fattigdom og modgå klimaforandringer.---Ugens gæst i Langsomme samtaler er økonomen og forfatteren Dani Rodrik, som er professor ved John F. Kennedy School of Government på Harvard University.

Født i Istanbul i 1957 har Rodrik oplevet Vesten både indefra og udefra. Han har siddet på et af de eliteuniversiteter i USA, hvor meget af globaliseringen, finanssystemet, og den nye handelsorden er blevet udtænkt, men han har samtidig været en dissident i det økonomiske miljø, hvor han er gået imod strømmen. Allerede i 1990’erne advarede han om, at den måde, vi forestillede os globaliseringen på, ville medføre sociale slagsider.

Rodrik udviklede bl.a. begrebet ’hyperglobalisering’ til at beskrive en globalisering, der er gået over gevind og som har ført til, at arbejderklassen er faldet fra hinanden, og at demokratiet er blevet svækket.

Alt det har han tidligere fortalt om her i podcasten.

Nu har Dani Rodrik så skrevet en ny bog, Sheer Prosperity in a Fractured World, som handler om, hvordan man på én gang kan skabe en bæredygtig økonomi for middelklassen, bekæmpe fattigdom og modgå klimaforandringerne. Han mener, at det er vigtigt at tænke disse tre ting sammen i en ny form for politisk program, der viser vejen for en progressiv globaliserin, der samtidig udgør et antifascistisk svar til Trump.

Alt det fortæller Dani Rodrik mere om i denne første udgave af Langsomme samtaler i 2026, hvor han også forklarer, hvorfor det bedste, ethvert land kan gøre for det internationale samarbejde er at gøre sin egen nation så stærk som muligt. Det positive budskab er, at vi ikke behøver være så bekymrede for, at de globale institutioner bliver svagere, for det er ikke det, der kommer til at afgøre det internationale samfunds skæbne.

Lyt med og bliv klogere på hvorfor i denne samtale mellem Rune Lykkeberg og professor og forfatter Dani Rodrik.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den franske forfatter, intellektuelle og politiske stemme Édouard Louis (f. 1992). Han slog igennem som blot 23-årig med den selvbiografiske roman Færdig med Eddy Bellegueule, hvor han med radikal åbenhed beskrev sin opvækst i den franske arbejderklasse og sit brud med det miljø, han kom fra. Siden har han skrevet en række bøger, der med samme kompromisløse metode undersøger klasse, vold, skam, krop og social arv. Anledningen til samtalen er hans seneste bog, Kollapset, en dybt personlig og rystende fortælling om to brødre. Den ene er Édouard Louis selv, der forlader barndomshjemmet i Amiens, bliver uddannet, skifter navn, sprog og livsbane og finder vej ind i den franske elite. Den anden er hans storebror, som bliver tilbage – et liv præget af sygdom, alkoholmisbrug og sociale nederlag, og som ender med at dø alt for tidligt i 30’erne. Kollapset er både en sorgfortælling og en nådesløs analyse af, hvordan klasse og livsvilkår former menneskers muligheder – og deres skæbner. Édouard Louis’ forfatterskab er kendetegnet ved en særegen litterær form: en ekstremt ærlig, selvbiografisk skrivemåde, der kombinerer stor tilgængelighed med høj litterær og intellektuel præcision. Det er litteratur, der ikke blot fortæller et liv, men bruger livet som metode til at tænke samfundet, magten og uligheden på ny. Samtalen kredser også om bogen Forvandlingens metode, hvor Louis beskriver den brutale proces, det var at transformere sig selv fra arbejderdrengen Eddie til forfatteren Édouard Louis – et opgør, der indebærer at skifte navn, sprog, krop, stil og identitet og i sidste ende blive et andet menneske. Édouard Louis er samtidig en markant politisk stemme på den franske venstrefløj. Han har tætte forbindelser til sociologen Didier Eribon, har udtrykt støtte til De Gule Veste og til partiet La France Insoumise under Jean-Luc Mélenchon. For ham er litteratur og politik uløseligt forbundne: at skrive er også at tage stilling. I samtalen med Rune Lykkeberg taler Édouard Louis om sorg og vrede, om klasse og vold, om flugt og forvandling – og om, hvad litteraturen kan, når den insisterer på at gøre de liv synlige, som ellers så let bliver knust i stilhed. Det er en samtale om familie og tab, men også om samfund og ansvar. Og om hvordan man – med sproget som redskab – kan forsøge at forstå det, der kollapser.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en af de mest markante – og mest misforståede – skikkelser i amerikansk offentlighed. Marianne Williamson (f. 1952) er forfatter, foredragsholder, åndelig vejleder og politisk aktivist. Hun voksede op i 1960’ernes modkultur og 1970’ernes progressive miljø og har siden båret en tradition videre, som i dag er næsten forsvundet: det sted, hvor radikal progressiv politik og åndelighed mødes.

Marianne Williamson står på den ene side solidt placeret på den amerikanske venstrefløj. Hun er skarp kritiker af nyliberalismen og det militærindustrielle kompleks, har støttet Bernie Sanders og de demokratiske socialister og har to gange – i 2020 og 2024 – stillet op til det amerikanske præsidentvalg. På den anden side er hun en af USA’s mest indflydelsesrige åndelige vejledere, blandt andet kendt som mentor for Oprah Winfrey.

Hendes store gennembrud kom i 1992 med bogen Return to Love, som Oprah Winfrey kaldte den mest bevægende bog, hun nogensinde havde læst. Bogen er siden blevet oversat til mere end 40 sprog og bygger på A Course in Miracles – et værk, som også bliver et centralt omdrejningspunkt i samtalen. Siden har Marianne Williamson skrevet en lang række bøger om kærlighed, Jesus, åndelighed og om at hele Amerikas sjæl – bøger, der alle kredser om, hvordan vi kan finde et fælles åndeligt sprog i en splittet verden.

I samtalen med Rune Lykkeberg fortæller Marianne Williamson også sin egen historie: om et vildt og opslidende liv i 1970’erne, om mødet med A Course in Miracles og om, hvordan hun gradvist fandt frem til en livsholdning, hvor personlig forandring og politisk kamp ikke kan adskilles.

Et centralt tema i samtalen er hendes kritik af den moderne venstrefløj: at den ofte har ret i teorien, på papiret og i de store ord – men mangler appel til hjertet, ånden og det, der virkelig bevæger mennesker. Marianne Williamsons projekt er netop at samle det progressive og det spirituelle og derigennem pege på et tredje spor i politikken.

Samtalen bevæger sig fra amerikansk protestkultur og præsidentvalg til kærlighed, fællesskab og spørgsmålet om, hvor vi i det 21. århundrede kan finde inspiration til at skabe stærke, meningsfulde fællesskaber.

Åbn jeres hjerter – og lyt til ugens Langsomme samtaler med Marianne Williamson.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den enestående europæiske forsker, forfatter og intellektuel, Gerald Knaus (f. 1970), som i årevis har beskæftiget sig med migration og integration på et både konkret politisk og et teoretisk analytisk plan.

Gerald Knaus er medstifter af European Stability Initiative og var i 2016 dybt involveret i udviklingen af den såkaldte flygtningepagt mellem Tyrkiet og EU. Han har desuden været udpeget af flere regeringer til at komme med sit bud på deres migrationspolitik. I 2020 skrev han bogen Welche Grenzen brauchen wir? (Hvilke grænser har vi brug for?), som handler om, hvordan vi i vores europæiske immigrationspolitik kan holde fast i, at hvert enkelt menneske er værdigt og skal beskyttes af rettigheder og samtidig opnå demokratisk opbakning til politikken.

Netop dét spørgsmål – hvordan man får respekten for menneskerettigheder og demokratiet til at spille sammen – er et centralt omdrejningspunkt i Gerald Knaus’ arbejde. Og altså ikke mindst, når det kommer til spørgsmålet om migration og flygtninge, som er et af de området, det er allersværest for liberale humanister og socialister at nå til enighed om.

I løbet af denne uges samtale med Rune Lykkeberg kommer Gerald Knaus også ind på sin nye bog fra 2025, Welches Europa brauchen wir? (Hvilket Europa har vi brug for?). Han har skrevet bogen sammen med sin datter Francesca Knaus, og den rummer deres fælles bud på, hvordan den liberale midte i Europa kan svare igen på Trump, AfD, Farage, Le Pen og den øvrige revolutionære højrepopulismes immigrationspolitik på en måde, som ikke er teknokratisk, tør og kedelig, men både moralsk, overbevisende og lidenskabelig.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den sorte amerikanske professor og forfatter Khalil Gibran Muhammad om forholdet mellem sorte og hvide i USA – og om vilkårene for akademisk ytringsfrihed under Trump.---Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den sorte amerikanske historiker, forfatter og intellektuelle Khalil Gibran Muhammad.

Khalil Gibran Muhammad er professor ved Princeton University og har bl.a. skrevet en bog om fængslingen af de sorte, The Condemnation of Blackness: Race, Crime, and the Making of Modern Urban America, fra 2011. Den handler om, hvordan udskilningen og stigmatiseringen og udskamningen fortsatte efter ophævelsen af slaveriet i form af en kriminalisering af den sorte amerikanske befolkning – og bogen består både af kulturkritiske optegnelser og et omfattende datamateriale. Netop nu er Khalil Gibran Muhammad i gang med at skrive endnu en bog om, hvad der skete med de sorte efter borgerrettighedsprotesterne i 1960’erne, hvilket han også løfter lidt af sløret for i løbet af samtalen.

Khalil Gibran Muhammad er vokset op i Chicago og er oldebarn til Elijah Muhammad (1897-1975), en stor sort leder i USA, som grundlagde Nation of Islam og i mange år fungerede som dens leder. Det var i hans bevægelse, at Malcolm X voksede sig stor, og det var under hans vinger, at Cassius Clay (som verdens bedste bokser tidligere hed) skiftede navn og blev til Muhammad Ali.

I løbet af samtalen kommer Khalil Gibran Muhammad ind på det hele – og så får han lejlighed til at uddybe et citat, han tidligere har givet til Information, og som Rune Lykkeberg er så begejstret for, at han siden har brugt det i adskillige af sine egne artikler i avisen. Hør, hvad det alt sammen handler om – og hvad Khalil Gibran Muhammad i øvrigt mener om både Donald Trump, USA’s plads i verden og den mangelfulde støtte fra sine egne universitetskolleger – i løbet af denne uges Langsomme samtale.

Rune Lykkeberg taler i denne uge den iransk-amerikanske forfatter og forsker Vali Nasr om, hvor Iran og det skandaleombruste præstestyre står her 46 år efter revolutionen---Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en af de bedste analytikere af et af de mest interessante og gådefulde regimer i vores tid, nemlig det iranske præstestyre.

Vali Nasr er født i Iran i 1960, han voksede op i en intellektuel familie, og hans far er den berømte religionsfilosof Seyyed Hossein Nasr, som også var relativt tæt på overklassen i det gamle Shah-dynasti.

Som ung mand blev Vali Nasr sendt til England for at studere, og da den islamiske revolution kom i 1979, besluttede familien sig for at forlade Iran. Siden har Vali Nasr levet i eksil. Han er i dag professor ved Johns Hopkins University i Baltimore og en af de mest anerkendte forskere og stemmer, når det kommer til at forstå, hvad det er, der foregår i Iran.

Vali Nasr udgav i foråret bogen Iran’s Grand Strategy, hvis grundtanke er, at der faktisk er en strategisk tanke bag præstestyret i Iran. Og at den strategiske tanke ikke bare er religiøs ideologi.

I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg kommer Vali Nasr blandt andet ind på spørgsmål som: Hvor står Den islamiske Republik Iran og det skandaleombruste præstestyre her 46 år efter revolutionen? Hvilket aftryk har ’Kvinde, liv, frihed’-bevægelsen sat på det iranske samfund fire år efter kvindeoprøret? Og hvad har snart et halvt århundredes i krig med USA og Israel betydet for landet som helhed?

Alt dét og meget mere kan du blive klogere på i denne langsomme samtale med den iransk-amerikanske forfatter og forsker, Vali Nasr.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den kinesiske bestsellerforfatter Jung Chang om hendes nye bog ’Flyv, vilde svaner’. Men der bliver også tid til at runde både Mao, Xi Jinping, det moderne Kina – og Nora fra ’Et dukkehjem’---Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den kinesiske forfatter Jung Chang, der i 1991 udgav en bestsellerbog, som blev læst over hele verden og af tusinder af danskere. Vilde svaner er en gribende familiehistorie om tre generationer af kvinder, som kan læses både som en feministisk generationsfortælling om frigørelse og modstand og som en politisk fortælling om transformationen af Kina fra et landbrugsland til et industriland under formand Maos brutale kulturrevolution. En historisk begivenhed, som Jung Chang selv oplevede, da hun voksede op under den.

Jung Chang er født i Sichuan-provinsen i Kina i 1952. Hun blev en verdensberømt forfatter efter udgivelsen af Vilde svaner, der gav hende adgang til topledere fra hele verden. Hun blev sådan en, man så op til og beundrede. Senere skrev hun også en fantastisk god biografi om Mao sammen med sin mand, Jon Halliday, med titlen: Mao – den ukendte historie. Nu har Jung Chang så skrevet en opfølger til Vilde svaner, som hedder Flyv, vilde svaner. Det er en fortælling om det moderne Kina, som stormer frem i verden med imponerende vækstrater – men det er samtidig en fortælling om Jung Changs egen mor og Kina under Xi Jinping.

Bogen er for nylig udkommet på dansk, og i den anledning talte Rune Lykkeberg Jung Chang sammen over Zoom – om både Mao, Xi Jinping, det moderne Kina, feminisme, Vilde svaner og Flyv vilde svaner. Og så røber hun også, hvad Henrik Ibsen og skuespillet Et dukkehjem har betydet for hende personligt.

Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard giver i denne særudgave af Langsomme samtaler en status på et dramatisk år med Trump ved magten. De taler både om konsekvenserne for klimaet, situationen i Mellemøsten, forholdet mellem USA og Kina og troen på den frie verden---Det er et år siden, Trump blev valgt til sin anden embedsperiode, og i denne særudgave af Langsomme samtaler gør Rune Lykkeberg status over verdenssituationen med Trump i Det Hvide Hus sammen med sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard.

Bo Lidegaard er historiker, forfatter og journalist. Han har haft en betydelig indflydelse på dansk politik og spillet en vigtig rolle i den offentlige debat som tidligere ansvarshavende chefredaktør på Politiken. Det meste af sin karriere har han brugt til at forstå og formidle de centrale linjer i global politik og Danmarks plads i verdenshistorien.

I denne særlige udgave af programmet taler han og Rune Lykkeberg om det første år med Trump ved magten. De gør status på klimaet, på Grønland, på Kina, på Mellemøsten, på Danmarks forhold til USA og meget andet. Hvad stiller en småstat som Danmark overhovedet op i den nye verdenssituation?

Samtalen er optaget foran et live-publikum i Nørrebro Teater, hvor 600 mennesker en kold novemberaften søgte halvanden times åndelig tilflugt fra den tilstand af diskret, men desperat panik, som hersker derude.

Bogen, som der bliver talt om undervejs, Rune Lykkebergs Farvel til den frie verden, kan købes på butik.information.dk med rabat, hvis du er abonnent. Er du ikke, kan du måske overveje at blive det.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og fredsforskningslegende John Paul Lederach om mulighederne for fred i en verden med krig. Og om hvorfor man i fredsforskningen altid skal være åben for det usandsynlige---Der var engang en stor tradition for fredsforskning i Danmark, men den er forsvundet, fordi vi troede, at vi havde ’civiliseret’ os væk fra krigen. Nu står vi med en krig midt i Europa og mangler viden om, hvordan vi skaber fred.

I vores miniserie ’Langsomme fredssamtaler’ taler Rune Lykkeberg i denne uge med amerikaneren John Paul Lederach. Han er en sand legende inden for sit felt og ofte bliver kaldt ’fredsforskningens pave’, ikke alene på grund af sit pavelige fornavn, John Paul, men også på grund af sin enorme indflydelse på forståelsen af, hvordan man går fra konflikt til fred og skaber nye koalitionspartnere ud af gamle fjender.

John Paul Lederach er født i 1955 og har en baggrund i et religiøst kristent lokalsamfund i USA. Han har arbejdet med fredsforskning i årtier og har udviklet nogle grundlæggende principper for, hvordan man kan skabe fred.

Det første, han siger, er, at kompleksiteten er en gave. Det betyder nemlig, at der er mange veje til fred. Hvis man tror, at man for at løse en konflikt, skal reducere den til nogle helt grundlæggende krav og interesser, så kommer man altså til at save den gren over, som fredens fugl skal lande på.
Det andet, John Paul Lederach siger, er, at fred tager lang tid. Han vil ikke engagere sig i fredsprocesser, hvor folk ikke er villige til at investere mindst et årti.
Det tredje, han siger, er, at konflikter ikke er noget negativt. Det at lave fred handler ikke om at ophæve eller fjerne konflikterne. Det handler om at transformere konflikterne.
Og så forsikrer han os for det fjerde om, at det usandsynlige altid kan finde sted. Sagt med andre ord: Bare fordi det er usandsynligt, betyder det ikke, at det er umuligt.

I denne samtale med Rune Lykkeberg kommer John Paul Lederach rundt om det hele – og hvis du hænger på helt til slut, kan du også få at vide, hvorfor det ikke er størrelsen på vores våben, men kvaliteten af vores relationer, der i sidste ende sætter rammerne for vores sikkerhed.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den franske intellektuelle forfatter, filosof og historiker Didier Eribon, som er født i 1953 i byen Reims og i dag bor i Paris. Eribon har levet et intellektuelt interessant liv. Han lærte i 1970’erne Michel Foucault at kende og blev gode venner med en anden af de helt store franske sociologer, Pierre Bourdieu. I dag er han tillige en god ven og en slags mentor for succesforfatteren Édouard Louis.

Eribon voksede op i en arbejderklassefamilie i Reims, hvor hans forældre var kommunister. Selv var han homoseksuel og levede et hemmeligt liv omkring byens teater. Der var med andre ord to skabe for ham at komme ud af, og det var arbejderklasseskabet, der voldte flest problemer. Eribon forlod Reims og realiserede sig selv gennem en brutal dannelsesproces i Paris, hvor han ikke bare ændrede sin måde at tale på, men også sin personlige stil og smag. Det skriver han om i erindringsbogen Tilbage til Reims, der netop er udkommet på dansk.

Bogen er en personlig beretning om hans opvækst og forvandling fra arbejderklasse i Reims til intellektuel i Paris. Men den er også en politisk historie, der beskriver arbejderklassevælgernes transformation fra kommunister til tilhængere af det yderste højre. Og så er den en sociologisk historie, der handler om, hvordan man kan have en teori om arbejderklassen og rejse til Paris og dyrke proletariatet som den store helt i den sociale virkelighed og alligevel foragte sin egen arbejderklasseoprindelse.

Alt det taler Rune Lykkeberg med Didier Eribon om i denne udgave af Langsomme samtaler, der er optaget foran et stort og entusiastisk publikum på Bogform i Bella Centeret i København.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den amerikanske forfatter, journalist og aktivist Bill McKibben – en legende inden for både klimabevægelsen og Dagbladet Information. McKibben udgav allerede som sidst i 20’erne bogen The End of Nature (1989), der regnes for den første store bog om klimaforandringer. Med en blanding af indignation, klarsyn og håb viste han dengang, hvordan klimakrisen ikke er noget, der sker langt væk, men noget, der udspringer af vores egen måde at leve på.

Siden har han været en uophørlig kraft i klimakampen. Han stiftede organisationen 350.org, som mobiliserede millioner verden over, og senere Third Act, et netværk af ældre amerikanere, der bruger deres økonomiske magt og erfaring til at presse den finansielle sektor væk fra fossile investeringer og mod vedvarende energi.

Bill McKibben har altid været kendt for sin mørke realisme – for at skrive om, hvor alvorlig krisen er. Men i sin nye bog Here Comes the Sun vender han blikket mod håbet. Han viser, at solenergi nu er blevet så billig, at vi faktisk står med løsningen på energiproblemet – hvis vi tør handle hurtigt og acceptere kompromiser undervejs. Klimapolitik, siger han, er også socialpolitik, og det er for sent at vente på det perfekte.

I en tid, hvor verdens ledere vakler, og hvor pessimismen truer, insisterer Bill McKibben på, at der stadig er en vej frem – gennem fællesskab, tempo og tro på forandring. Han er en af de stemmer, der har været længst i kampen for klimaet, og som stadig kan lære os, hvordan man bevarer håbet, mens man kæmper.

...

Bill McKibbens Substack: https://billmckibben.substack.com/

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den unge indiske aktivist Varsha Gandikota-Nellutla, der blandt andet har stiftet Haag-gruppen, som vil holde Israel ansvarlig for krigsforbrydelser begået i Gaza---Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er den fremadstormende, verdenserobrende, unge indiske aktivist, Varsha Gandikota-Nellutla. Hun har været med til at organisere Progressive International, et globalt samarbejde, der søger at matche højreorienteringens globale samarbejde. Hun står også bag Haag-gruppen, en udløber af Progressive International, som er en sammenslutning af lande fra det globale syd, der vil føre Israels krigsforbrydelser til den internationale domstol i Haag.

Varsha Gandikota-Nellutla er født i 1994 i Indien og er vokset op i en periode, hvor venstrefløjen brød fuldstændig sammen. Hun har set, hvordan venstrefløjens forslag til løsninger blev forkastet, selv om dens problemformuleringer blev bekræftet.

Hun er samtidig en aktivist, som tror på at mobilisere og sprede idéer, analyser og argumenter for at skabe forandring. Hun har tillid til, at de gamle institutioner kan bruges til at skabe positiv forandring, men hun har ikke tillid til, at de altid fungerer optimalt. I en tid, hvor den gamle verdensorden smuldrer, begræder mange naturligt alt det, der forsvinder og går i stykker, men man kan også vælge at se på de institutioner, tiltag og grupper, som bliver faktisk skabt. Her er Varsha Gandikota-Nellutla en enestående stemme, som det er værd at lytte til.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og fredsforsker David Cortright om muligheden for fred i en verden, hvor alle opruster og taler om krig---Krigen rumler i baggrunden, imperativerne om oprustning er alle vegne, og statsministerens ’køb, køb, køb’ ligger som en højtaler hen over nationen. Men i Langsomme samtaler insisterer vi på at tale om mulighederne for fred og konfrontere de store trusler gennem fredsforskningens optik.

I vores miniserie af ’Langsomme fredssamtaler’ taler Rune Lykkeberg i denne uge med amerikaneren David Cortright. Han har skrevet en af de bedste bøger om fredsbevægelsernes historie, Peace: A History of Movement and Ideas fra 2008. Men også hans personlige historie er vævet ind i fredsbevægelsen.

David Cortright blev færdig fra universitetet i 1968, samme år, som han blev indkaldt til militærtjeneste, og Vietnamkrigen var på sit højeste. Han tilhører en generation af soldater, som også blev fredsaktivister – og faktisk blev David Cortright ligefrem et ikon for fredsbevægelsen, da han poserede på en berømt anti-Vietnam-plakat af stjernefotografen Richard Avedon i uniform med en fredsdue i hånden.

David Cortright har været aktiv i fredsbevægelsen i over et halvt århundrede og har vejledt regeringer, deltaget i fredsprocesser og lavet forsoningskommissioner. Han har oplevet fredsbevægelsernes storhedstid i 70’erne og 80’erne, men også deres nedgangsperiode.

I løbet af samtalen diskuterer Rune Lykkeberg og David Cortright, hvordan man kan skabe momentum for fred i dag, og hvad man kan lære af fredsbevægelsernes fiaskoer. Og så taler de også om, hvordan man kan håndtere en krig som den i Ukraine: Hvad gør man som fredsforsker og fredsaktivist over for en krigsfører som Putin, der ikke vil freden og bruger krigen som sin metode?

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og historiker Timothy Snyder, som de sidste mange år har advaret mod det, vi nu ser udspille sig i USA---For nylig holdt Donald Trump en tale for det amerikanske militær, hvor han talte om, at de skulle bruge de farligste byer i USA som træningsanlæg for at lære at blive gode til krig. Det var tydeligt at høre på talen, at Trump mente, at soldaterne skulle være loyale over for ham og ikke over for forfatningen. Den slags eksempler på noget, der ville være utænkeligt for 10 år siden, men som nu er blevet legitimt, har det seneste år med Donald Trump som præsident været rig på.

Timothy Snyder (f.1969) er en af de historikere og forfattere, der advarede om det fra begyndelsen. Han udgav i 2017 en enorm bestseller med titlen Om tyranni – 20 ting, vi kan lære af det 20. århundrede. Og hvad der måske dengang kunne opfattes en smule alarmistisk, har siden for det meste vist sig at være rigtigt.

Timothy Snyders totalitarismeanalyse rummer alt fra de store politiske træk i samfundet, til fordelingen af økonomisk og politisk magt, til kontrol med institutionerne og helt ned til vores eget hverdagsliv. Han insisterer på, at det at hilse på folk, man ikke har mødt, at tale med fremmede, at knytte bånd, at kigge folk i øjnene, og at række hånden ud til mennesker, man ikke kender, alt sammen faktisk er en del af kampen for et frit samfund. At man skal forestille sig, at man i sit hverdagslige liv faktisk gør en politisk indsats, når man anstrenger sig for at lytte til, hvad andre mennesker har at sige.

I denne uges langsomme samtale når Rune Lykkeberg og Timothy Snyder rundt om det hele – både om Trump, om magten, om pengene og om de store virksomheder, men også om de små broer, vi selv kan skabe imellem hinanden som et demokratisk forgrenet forsvarsværk for vores fælles politiske frihed.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den costaricanske topdiplomat Christiana Figueres, der var chefarkitekten bag Paris-aftalen i 2015 og anses for en af de største ledere indenfor klimaforandringer og international forhandling---Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er Christiana Figueres, som er en legende inden for klimakampen. Det var hende, som efter den mislykkede COP i København i 2009, fik til opgave af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon at forberede den efterfølgende COP i Paris i 2015, der endte med Parisaftalen.

Christiana Figueres er født i 1956 i San Jose på Costa Rica. Hendes far var præsident i tre perioder og regnes for det moderne Costa Ricas far. Hendes mor havde danske forældre, og Danmark har i det hele taget betydet meget for hende. Begge dele, både forholdet til hendes far og til hendes danske aner, kommer hun ind på i den følgende samtale.

I dag har hun podcasten Outrage + Optimism sammen med Paul Dickinson og Tom Rivett-Carnac, som hun også har skrevet bogen The Future We Choose (2020) sammen med. Det er den bog, som er anledningen til, at Christiana Figueres er kommet til København. Hun er blevet inviteret af Det Kongelige Bibliotek, og interviewet finder sted fra scenen i Den Sorte Diamant foran et live-publikum.

I løbet af samtalen tager Rune Lykkeberg og Christiana Figueres den store tur fra hendes opvækst over hendes forbindelse til Danmark til COP-skuffelsen i København, der stadig kalder tårerne frem, og hele vejen frem til det meget svære sted, som klimakampen står netop nu. Hvilke forventninger kan vi tillade os at have til COP30 i Belém i Brasilien? Også dét, kan du blive klogere på i denne uges episode med Christiana Figueres.

Ved israelerne godt, hvad der foregår i Gaza? Og hvis de gør, hvorfor vælger de så tilsyneladende at acceptere det? Det spørger Rune Lykkeberg den israelske forfatter og forsker Dahlia Scheindlin om i denne uges Langsomme samtaler Når det store flertal af israelere ikke deltager i demonstrationer mod krigen i Gaza, skyldes det så, at de ikke ved, hvad der foregår? Eller skyldes det, at de accepterer, hvad der foregår? Og hvis de ved, hvad der foregår og accepterer det, hvordan kan det så være? Hvad er det for en virkelighed, der former dén accept?

Det er spørgsmålene, som Rune Lykkeberg forsøger at få svar på i denne uges udgave af Langsomme samtaler med den israelske politiske konsulent, forfatter og forsker Dahlia Scheindlin.

Dahlia Scheindlin ved en hel del om, hvad israelerne tænker. Hun har i 25 år forsket i, studeret og lavet undersøgelser af den israelske befolknings holdninger. Hun er både en akademisk autoritet, men også et politisk engageret menneske, der har deltaget i adskillige kampagner for partier på den israelske venstrefløj. Og så har hun skrevet en fantastisk bog, The Crooked Timber of Democracy in Israel (2023), der både er en historisk og kritisk gennemgang af, hvordan det israelske demokrati blev skabt, og en forklaring på, hvorfor israelerne ikke har en egentlig forfatning – samt en undersøgelse af, hvordan det palæstinensiske spørgsmål hele tiden har præget det israelske demokrati.

Dahlia Scheindlin er født i Canada i 1972, vokset op i New York og har boet i Israel siden 1997, om end hun aktuelt sidder i Philadelphia, hvor hun har fået et forskningsstipendiat på University of Pennsylvania. Det kan være en god baggrundsinformation at have med her til samtalen, at hun altså både er israeler og kan se Israel ud fra – men samtidig har en forståelse af amerikanerne og USA’s position.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den svenske fredsforsker Peter Wallensteen om en verden præget af krig og militarisering, som vi slet ikke er analytisk og intellektuelt forberedt på Der kommer flere og flere bevæbnede konflikter, og vi bliver dårligere og dårligere til at løse dem. Vi bruger flere og flere penge på oprustning, og vores investeringer i fredskapaciteten svinder ind. Vi har en amerikansk præsident, der kritiserer krig, men som samtidig smadrer de institutioner, som kunne skabe fred. Det er problemet – men hvad er løsningen?

De næste måneder forsøger vi her på Langsomme samtaler-redaktionen at undervise os selv og dermed jer lyttere i, hvordan vi bedst skaber mulighedsbetingelser for fred. Konkret vil vi her i efteråret – ikke hver gang, men hver anden gang, eller måske hver tredje gang – bringe samtaler med forskere, som kan hjælpe os med at tænke over krig og fred. Vi skal tale om krigens historie, fredens historie, krigens institutioner, fredens institutioner og finde nye perspektiver på fred og konflikthåndtering. Alt sammen for at se, om vi i fællesskab kan blive kloge nok til på én gang at være både kritiske og opbyggelige i den nye situation, vi står i.

Den første gæst, som Rune Lykkeberg taler med, er den svenske forsker Peter Wallenstein. Han var den første Dag Hammarskjold-professor i fred- og konfliktforskning ved Uppsala Universitetet, og han har de sidste 60 år været en førende international stemme inden for fredsforskning samt en førende stemme inden for forskning i økonomiske sanktioner. Desuden har han skrevet bogen Understanding Conflict Resolution, som er blevet en moderne klassiker og en lærebog inden for fredsforskningen.

Peter Wallenstein er født i 1945 i Stockholm, var studerende i 60’erne, besluttede sig for at blive fredsforsker og skrev en vigtig afhandling i 1968 om sanktioner, og så har han været med til at forme hele fredsforskningen på Uppsala Universitet, hvor han også har været leder af universitetets Center for Freds- og Konfliktforskning. Så vi starter altså denne nye fredserie i Langsomme samtaler med en erfaren mand, som kender hele historien og er villig til at dele sin viden og sine erfaringer med os.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske journalist, forfatter og økonomiske analytiker Rana Foroohar om de første 9 måneder med Trump som præsident---Rana Foroohar er en af de økonomiske analytikere, vi her på Langsomme samtaler-redaktionen sætter meget højt. Den amerikanske journalist og forfatter skriver bl.a. klummer for Financial Times og medvirker ofte i deres podcasts. Hun er redaktør for nyhedsbrevet Swamp Notes, og så er hun forfatter til en række fantastiske bøger om den globale økonomi. Hendes seneste bog, Homecoming – The Path to Prosperity in a Post-Global World er en sublim analyse af, hvordan Biden-regeringen forsøgte at gøre op med nyliberalismen. Hun har også skrevet en virkelig god bog om tech, der hedder Don't Be Evil – How Big Tech Betrayed Its Founding Principle and All of Us. Og så har hun lavet en meget fin analyse af finanskrisen, som hedder Make Us and Take Us – The Rise of Finance and the Fall of American Business.

Rana Foroohar er med andre ord en forfatter, som har set direkte ind i dæmonerne i de amerikanske økonomiske strukturer og politiske institutioner og tilmed evner at formidle sine indsigter fra et progressivt perspektiv.

I denne samtale med Rune Lykkeberg analyserer Rana Foroohar de første 9 måneder med Donald Trump som præsident og diskuterer hans politik og amerikansk økonomi.

Rana Foroohar gæstede også Langsomme samtaler kort efter Donald Trumps valgsejr, hvor hun forudså, at venstrefløjen ville se radikale politikere og nye karismatiske skikkelser. En af dem er den amerikanske socialist og kandidat til borgmestervalget i New York for Demokraterne Zohran Mamdani, som Rana Foroohar også forholder sig til i løbet af samtalen. Både det håb, han repræsenterer, især for yngre vælgere – men også risikoen ved hans kandidatur.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den franske filosof Catherine Malabou om højrefløjens tyveri af den revolutionære anarkisme – og om venstrefløjens fatale teknologifobi Den franske filosof og forfatter Catherine Malabou (f.1959) er en gæst, vi længe har haft på ønskelisten her i Langsomme samtaler. Hun repræsenterer en tænkning, som var altdominerende i 1990’erne, men som i dag stort set er forsvundet, nemlig poststrukturalisme og dekonstruktion.

Malabou er inspireret af især Jacques Derrida, dekonstruktionens mester, men også af Hegel og Heidegger, som hun begge har skrevet bøger om. Hun har desuden skrevet en bog om plasticitet, som er hendes grundbegreb, samt en bog om klitoris som et non-binært objekt.

Rune Lykkeberg taler i ugens afsnit med Malabou om hendes seneste bog Stop Thief! Anarchism and Philosophy (2024), der handler om, hvordan venstrefløjen og højrefløjen har skiftet roller i forhold til anarkisme. I dag er det højrefløjen, der angriber regeringsmagten og institutionerne, mens venstrefløjen forsvarer staten og det bestående. En reaktionær tilbøjelighed, der ifølge Malabou også genfindes inden for filosofien, der måske nok ønsker at frisætte og inspirere, men som samtidig frygter det rene anarki, fordi filosofferne ønsker en verden, der kan ordnes med tanker.

I løbet af samtalen kommer Lykkeberg og Malabou også ind på hendes opgør med venstrefløjens teknologifobi, ikke mindst i relation til kunstig intelligens. Ifølge hegelianeren Malabou har mennesket altid været et instrument for at bringe ’verdensånden’ til live. Når vi tænker og taler, er vi altid en del af noget større end os selv. Men hvor verdensånden hidtil kun har kunnet komme til verden gennem menneskene, er verdensånden med ChatGPT nu kommet i dialog med sig selv. For første gang i historien har menneskene ikke længere monopol på kreativ intelligens, men kan indgå sammen med maskiner og algoritmer i en fælles tænkning. Catherine Malabou siger endda, at hun selv er begyndt at bruge kunstig intelligens i sin egen filosofi.

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den iransk-amerikanske forfatter og journalist Nilo Tabrizy om arven efter det store iranske kvindeoprør: ’Kvinde, Liv, Frihed’. De hængte piger i kraner til skræk og advarsel mod at gå op imod regimet. De skød dem i øjnene med gummikugler. De mishandlede dem. De fængslede dem bare for at gå uden tørklæde.

Det iranske regime slog ekstremt hårdt tilbage mod de uroligheder og protester, som fulgte efter mordet i 2022 på den unge kurdisk-iranske pige Jina Mahsa Amini, som døde i politiets varetægt.

Siden er det iranske regimes udenrigspolitik i Mellemøsten blevet afmonteret. Hamas er blevet reduceret af Israels voldsomme krig i Gaza, Hezbollah i Libanon er blevet smadret af israelerne, og iranerne har mistet deres allierede i Bashar al-Assad, der var præsident for Syrien.

Her på Langsomme samtaler-redaktionen har vi længe gerne villet tale med en, som kunne fortælle hele den dramatiske historie forfra – og der findes ingen bedre til netop dét end Nilo Tabrizy.

Nilo Tabrizy er født i Iran i 1989, men rejste til Canada med sin familie og senere til USA, hvor hun studerede og blev journalist. Hun var ansat på New York Times under kvindeoprøret og havde gode kilder inde i Iran, hvilket gjorde hende i stand til at formidle billeder og videoer fra revolutionen.

Nu har Nilo Tabrizy skrevet en bog om kvindeoprøret i Iran sammen med journalist og medforfatter Fatemeh Jamalpour. Bogen udkommer i slutningen af september under titlen For the Sun After Long Nights og er en fortælling om kvindeoprøret og dets forhistorie, efterspillet samt arven efter oprøret. Det er samtidig en fortælling set fra to forskellige steder af to forskellige iranske kvinder – den ene inde fra Iran, den anden uden for Iran.

I ugens Langsomme samtaler fortæller Nilo Tabrizy hele historien forfra og forsøger samtidig at besvare spørgsmålet: Hvad er der så kommet ud af oprøret?

Langsomme samtaler er tilbage efter sommerferien, og vi åbner med et veritabelt brag. Efter fire års ihærdige forsøg er det endelig lykkedes at få den britisk-amerikanske forsker, diplomat og forfatter Fiona Hill i tale---Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er intet mindre end en intellektuel superstjerne. Den britisk-amerikanske forsker, diplomat og forfatter Fiona Hill blev verdensberømt, da hun vidnede imod Donald Trump i den første rigsretssag. På det tidspunkt havde hun arbejdet for ham som udenrigspolitisk rådgiver som en del af hans ruslandskontor og deltaget i møder med både Putin og Zelenskyj. Nu stillede hun sig frygtløst op med sin fantastiske britiske accent og sin store intellektuelle karakter og vidnede imod sin tidligere chef.

Fiona Hill er født i 1965 i County Durham i det nordøstlige England. Hun er datter af en kulminearbejder og er vokset op i hele det industrielle forfald, som er udgangspunktet for Trumps succes. Den politiske bevægelse, Donald Trump er vokset ud af, er Fiona Hill vokset op med.

Samtalen her tager udgangspunkt i to af hendes mest berømte bøger: Hendes erindringsbog There's Nothing For You Here samt hendes Putin-biografi, Mr. Putin. I løbet af samtalen kommer Rune Lykkeberg og Fiona Hill blandt andet ind på hendes erfaringer i Det Hvide Hus, hendes syn på Trump og Putin og hendes bud på, hvordan man skal forstå dem begge – samt hendes perspektiver på krigen i Ukraine og vejen til fred.

I fire år har vi ventet på at kunne præsentere denne samtale med en af verdens absolutte intellektuelle superstjerner. Nu er det endelig lykkes. God fornøjelse.

Den indiske forfatter og intellektuelle Pankaj Mishra står bag en af årets kontroversielle bogudgivelser, ’The World After Gaza’. Pankaj MIshra er gæst hos Rune Lykkeberg i sæsonens sidste udgave af Langsomme samtaler. Programmet er tilbage igen efter sommerferien---Krigen i Gaza har været et af de store omdrejningspunkter de seneste år. Men hvilken verden vil forme sig efter Gaza?

Det har Pankaj Mishra, som er en indisk forfatter og intellektuel – født i Uttar Pradesh i 1969 – skrevet en af de mest læste bøger om overhovedet. Bogen hedder The World After Gaza, og det er en vigtig pointe, at bogen er skrevet af en inder og ikke af en amerikaner eller en englænder eller en dansker. Den er skrevet af en, som er opvokset i et land, der oplevede kolonialismen. En, der er vant til at se og høre Vesten udefra og ved af erfaring, at frihed for nogle ofte betyder magt for andre. Men samtidig har Pankaj Mishra studeret i Storbritannien og været en del af den britiske og amerikanske offentlighed i mange år, han kender altså Vesten indefra, og The World After Gaza bærer præg af dét originale dobbeltblik.

Bogen rummer en kulturkritik, som mange har fejret, og mange har slået sig på – for bogen er også af årets kontroversielle udgivelser.

I The World After Gaza genfortæller Pankaj Mishra historien om dannelsen af staten Israel, han fortæller, hvordan det var at vokse op i det afkoloniserede Indien, og han fortæller, hvordan Indien skiftede position i forhold til Israel. I hans barndom var Indien stærkt pro-palæstinensisk. Anført af Jawaharlal Nehru – det moderne, uafhængige Indiens første premierminister – var Indien en progressiv stat med socialistiske ambitioner og en drøm om at stå på de undertrykte folks side – og derfor holdt Indien også med palæstinenserne mod israelerne. Helt frem til 90'erne var det faktisk forbudt for indere at tage til Israel.

Sådan er det ikke i dag, hvor Narendra Modi har placeret Indien som en nær allieret af Israel og selv er tæt på Benjamin Netanyahu.

Pankaj Misha og Rune Lykkeberg tager i denne langsomme samtale hele turen fra i dag og ned gennem historien, tilbage til Pankaj Mishras egen optagethed af Israel som ung og fortællingen om, hvorfor han havde den israelske forsvarsminister hængende på sit drengeværelse, da han voksede op.

Samtalen med Pankaj Mishra er den sidste i denne sæson af Langsomme samtaler. Programmet vender tilbage til august.

Rune Lykkeberg fungerer i mellemtiden sommervikar på Radio Information, hvor han i en serie på i alt fire sommersamtaler taler med blandt andre to af redaktørerne bag en ny bog om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark i dag – og så bliver der selvfølgelig også tid til den årlige tur op i Bo Lidegaards sommerhus til en snak om alle de store dagsordener lige nu. Følg med i Radio Informations kanal fra 11. juli og frem.

Rune Lykkeberg har i denne uge besøg af den palæstinensisk-amerikanske forsker, forfatter og intellektuelle legende Rashid Khalidi, der er aktuel med bogen ’Hundrede års krig mod Palæstina’. Khalidi har i årtier været professor på Columbia University i New York, han har skrevet omfattende historiske udredninger om freden i Mellemøsten, palæstinensernes historie og USA’s rolle i regionen og har på den måde etableret sig som en af de helt store palæstinensiske historikere.

For nogle år siden blev Khalidi spurgt, om ikke han ville omsætte sin store forskningsmæssige indsigt til en bog, der var mere tilgængelig for et bredere publikum. Det resulterede i Hundrede års krig mod Palæstina, der er blevet rost som en af de bedste bøger om Palæstinas historie. Bogen, der bl.a. handler om bosætterkolonialisme og modstand, er netop udkommet på dansk fra Informations Forlag.

Rashid Khalidi og hans familie spiller en særlig rolle i historien. Khalidis tip-tip-tip-oldefars bror var borgmester i Jerusalem, og Khalidi selv har i perioder været rådgiver for palæstinensernes forhandlingshold. Med andre ord har vi at gøre med en intellektuel, der både har levet historien eksistentielt, studeret historien som forsker, skrevet historien som forfatter, og været en del af historien som magtudøver.

Rashid Khalidi har været hele vejen rundt, og det kommer vi også denne uges langsomme samtale, hvor han fortæller hele den store historie om Hundrede års krig mod Palæstina.

Rashid Khalidis bog kan købes her.

I dagens episode af Langsomme samtaler har Rune Lykkeberg besøg af den italienske forsker, forfatter og forhenværende politiske toprådgiver, Giuliano Da Empoli.

Da Empoli er forsker ved universitetet i Paris, underviser i politisk strategi og politisk kommunikation, han har sin egen pro-europæiske tænketank, er tidligere rådgiver for den centristiske italienske premierminister Matteo Renzi, og så er han forfatter til den overraskende bestsellerroman Troldmanden fra Kreml (2023), som handler om Vladimir Putin i Rusland.

Med andre ord har Giuliano Da Empoli en unik tilgang til politik: Han har skrevet fiktion om den politiske magt, forsket i den politiske magt og opereret som rådgiver midt i den politiske magt.

Nu har Giuliano Da Empoli så udgivet en ny bog. Den hedder Rovdyrenes tid (2025) og er ét langt essay, skrevet som en række af små glimt. De handler bl.a. om, hvordan en ny klasse af herskere er kommet over os i form af tech-ledere som Elon Musk, Jeff Bezos og Mark Zuckerberg og om konfrontationen mellem de gamle politiske ledere og de nye conquistadors, som han kalder techoligarkiet.

Ifølge Da Empoli står vi midt i et kæmpe politisk opbrud, hvor ideer, personer og politiske kræfter, der før befandt sig i periferien, er flyttet ind i magtens centrum – og omvæltningerne viser sig både socialt, politisk, økonomisk, teknologisk og æstetisk. Dét og meget mere – herunder hvad man kan lære om moderne politik ved at se tv-serier som The West Wing, House of Cards og Veep – taler Rune Lykkeberg med Giuliano Da Empoli om i denne udgave af Langsomme samtaler, som er optaget i podcaststudiet på Information i forbindelse med Giuliano Da Empolis besøg i København.

Ugens gæst i Langsomme samtaler er den jødisk-amerikanske intellektuelle og professor ved Harvard University, Noah Feldman, der bl.a. er forfatter til bogen ’To Be a Jew Today’---Rune Lykkeberg har i denne uge talt med en mand, der står midt i verdenshistorien. Noah Feldman (f. 1970) er amerikansk forfatter, intellektuel og professor ved Harvard University. Han har skrevet utallige bøger og essays, han er allestedsnærværende i den offentlige debat, og på i hvert fald tre punkter er han placeret i centrum af begivenhedernes drama:

For det første var Noah Feldman et af de store vidner i den første rigsretssag mod Trump. Han forsker og er ekspert i konstitutionel ret og vidnede for, at sagen skulle føres og Trump drages til regnskab. Men det endte i stedet med, at højesteret fældede en dom, som gjorde det klart, at præsidenter har udstrakt grad af straffrihed. Var retssagen dermed i virkeligheden med til at gøre Trump stærkere? Det taler Lykkeberg og Feldman blandt andet om.

For det andet er Noah Feldman jøde og står bag bogen To Be a Jew Today, som handler om, hvad det vil sige at være jøde i dag – både eksistentielt, politisk, kulturelt og socialt. En af hans centrale teser er, at alle jøder må have en relation til Israel, og at den israelske stat er en del af jøders eksistens og måde at forstå og definere sig selv på. Men hvor er staten Israel på vej hen nu, og hvad skal resten af verden stille op med Israel set i lyset af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som i øjeblikket finder sted i Gaza?

Og endelig for det tredje og sidste er Noah Feldman professor på Harvard University, som de seneste måneder har været under stort politisk pres fra Trump-regeringen. Universitetet er bl.a. blevet pålagt at slå hårdt ned på anklager om antisemitisme og har fået forskellige pålæg og straffe. Men bliver antisemitisme også brugt som et våben?

Alt dét og meget mere kan du lytte til i denne Langsomme samtale mellem Rune Lykkeberg og manden, der står midt i verdenshistorien: Noah Feldman.

Den amerikanske journalist, aktivist og forfatter Naomi Klein har brugt det meste af sit liv på at studere sine politiske modstandere – og der er meget at lære, siger hun i denne uges udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg---Ugens gæst i Langsomme samtaler er en sand intellektuel verdensstjerne. Den canadiske forfatter og journalist Naomi Klein har de seneste 25 år været et fyrtårn for den aktivistiske venstrefløj. Hun har beskæftiget sig med de store strukturer og de substantielle magtforhold, og så har hun været med til at opbygge den aktivistiske venstrefløj, der gjorde comeback i slutningen af 00’erne og kulminerede i 2010’erne med Bernie Sanders’ stærke kandidatur, Greta Thunbergs ikonstatus og klimabevægelsens gennembrud på sloganniveau.

Naomi Klein (f. 1970) blev berømt med bogen No Logo, der kom i 1999 og rummede en uafviselig globaliseringskritik på et tidspunkt, hvor alle omfavnede globaliseringen. Siden udgav hun i 2007 Chokdoktrinen – en journalistisk undersøgelse af, hvordan en bestemt form for neoliberal økonomi blev gennemtvunget i det globale syd af det globale nord og dets finansinstitutioner. Naomi Klein udgav herefter sin store klimabog Intet bliver som før –kapitalisme vs. klima fra 2014, og for nylig udkom så bogen Dobbeltgænger, der adskiller sig fra hendes andre udgivelser. Hvor Naomi Kleins tidlige bøger var aktivistiske, afdækkede magt, appellerede til græsrødder og mobiliserede til nye bevægelser, så er Dobbeltgænger en ganske anden type bog. Her tillader Naomi Klein sig nemlig at tøve og tvivle og spørge sig selv: Hvad er det egentligt, højrefløjen kan?

Med udgangspunkt i sit eget ungdomsforbillede, navnesøsteren Naomi Wolf, der til en begyndelse var venstreorienteret, men siden skiftede side, undersøger Naomi Klein sine egne fordomme og spørger, hvordan kan det være, at venstrefløjen, der havde to årtiers mobiliserende aktivisme – fra antiglobaliseringsprotesterne i slutningen af 1990'erne til klimabevægelsen i slutningen af 2010'erne – i dag nærmest er væk?

Dét er udgangspunktet for denne uges Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg, hvor verdensstjernen Naomi Klein gør status over 20 års aktivisme.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er intet mindre end en amerikansk legende inden for organisering, kampagner og bevægelsesbygning. Marshall Ganz er født i 1943 i USA og blev tidligt engageret i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. I 1964 drog han til Mississippi for at hjælpe de sorte med at registrere til valget samme år og kom her til en by stærkt skæmmet af, at tre sorte mænd netop var forsvundet. Det var dén historie, som senere blev fortalt i filmen Mississippi Burning.

Marshall Ganz blev siden engageret i Bobby Kennedys præsidentkampagne, som endte brat, da han i 1968 undergik samme skæbne som sin bror, John F. Kennedy, og blev skudt og dræbt. Marshall Ganz fandt herefter sammen med den legendariske mexikanske fagforeningsleder, Cesar Chavez, og blev de næste 16 år en del af hans bevægelse, United Farm Workers. Her lærte han teknikker og praksisser til, hvordan man forvandler folkeligt engagement til magtfulde bevægelser og går fra mobilisering til institutionalisering.

Siden var Marshall Ganz stærkt involveret i Barack Obamas præsidentkampagne (2007-2008) og opbyggede hele den græsrodsbevægelse, som var med til at bære USA’s første afroamerikanske præsident frem til Det Hvide Hus.

I mere end seks årtier har Marshall Ganz altså organiseret politiske bevægelser, og han er netop nu aktuel med en ny bog med titlen: People, Power, Change – Organizing for Democratic Renewal (2024).

I denne uges udgave af Langsomme samtaler fortæller Marshall Ganz om, hvor han mener, at bevægelserne står i dag, hvad det kræver at opbygge en holdbar, folkelig modmagt og – måske mere overraskende – hvad venstrefløjen kan lære af Donald Trump.

Afsnittet er en særudgave optaget live på Nørrebro Teater, hvor Marshall Ganz var inviteret af Mellemfolkeligt Samvirke.

I denne uges udgave af Langsomme samtaler forsøger den britiske økonomihistoriker og professor Harold James at forklare rationalet bag Donald Trumps økonomiske politik og placere den i en større historie---Vi kan godt blive ved med at sige, at Trumps økonomiske politik er dum, uvidende, ignorant, destruktiv, nationalistisk, protektionistisk og narcissistisk. Men den er samtidig en del af en større historie. Vi kan synes, det er åndssvagt, at Trump ønsker en svagere dollar, men han er ikke den første amerikanske præsident, der har tænkt tanken. Han er heller ikke den første præsident, der har haft en drøm om at erstatte skatteindtægter med toldsatser eller brændende har ønsket at gøre op med frihandelsaftaler.

Donald Trump er en del af en større historie, og hvis vi ønsker at forstå den, har vi brug for at se hans økonomiske politik i et større perspektiv.

Dét perspektiv kan den britiske økonomihistoriker og professor ved Princeton University Harold James levere. Han er udover at være prisvindende historiker også forfatter til en række bøger, herunder en af de bedste skrevet om økonomiske kriser: Seven Crashes – The Economic Crisis That Shaped Globalization.

I ugens udgave af Langsomme samtaler forsøger Harold James at sætte den intellektuelle revolution, som Trump & Co. står for, ind i en større historie, så den begynder at give mening. Ikke fordi man nødvendigvis behøver at bifalde hans politik, men så man i det mindste kan se, at der ligger et rationale bag. Og så man får en bedre forståelse af, hvad idéer betyder, og hvad politikere kan udrette.

Det er ekstremt farligt, hvis vi alene fokuserer på større forsvarsbudgetter og forsømmer at adressere vores egne demokratiers indre politiske udfordringer, siger den snart 80-årige britiske fredsforsker Mary Kaldor i denne uges Langsomme samtale med Rune Lykkeberg---Vi er i gang med en massiv oprustning af Europa, som kommer til at transformere vores stater, forandre vores verdenssyn, ændre vores sociale og politiske hierarkier og militarisere vores samfund.

Vi har været igennem det før – sidste gang under Den Kolde Krig. Dengang blev oprustningen af samfundet ledsaget af fredsforskning, forskning i konfliktløsning samt adskillige kulturelle afspændingsinitiativer. Det vil sige med en bevidsthed om, at der skal være balance mellem sværdet og ordet, mellem samarbejdet og krigen, mellem oprustningen og udviklingen, det autoritære og det anti-autoritære.

Men det ser ud til, at den igangværende oprustning finder sted uden nogen fredsforskningsinitiativer og uden nogen interesse for at opbygge en infrastruktur, hvor fjender kan blive til modstandere, der kan lave aftaler sammen. Spørgsmålet er, om vi kan lære noget af den gamle fredsbevægelse ved at se nærmere på, hvad den var, hvad den fik udrettet, og hvilken rolle den har spillet i historien.

Det er ambitionen bag denne uges Langsomme samtale, hvor Rune Lykkeberg taler med den næsten 80-årige britiske forsker Mary Kaldor. Hun blev født i 1946, voksede op under Den Kolde Krig, deltog i fredsdemonstrationer i 1960’erne og blev i 1980’erne en slags freds- og nedrustningsaktivist.

En årrække arbejdede hun på det store svenske fredsforskningscenter i Stockholm, SIPRI, og blev her en stor autoritet med sin forskning i nye og gamle krige, sin begrebsudvikling og hele sin konceptualisering af, hvad menneskelig sikkerhed betyder. Hun er også forfatter til en række banebrydende bøger, herunder Human Security: Reflections on Globalization and Intervention fra 2007, som handler om at tænke fred og sikkerhed bredere end bare et ophør af krig. Samt New and Old Wars: Organized Violence in a Global Era fra 1999, der gjorde Kaldor til et internationalt hovednavn på grund af sin begrebsliggørelse af såkaldt ’nye’ og ’gamle’ krige.

I dagens afsnit gennemløber Rune Lykkeberg og Mary Kaldor hele fredsforskningens historie frem til i dag. De taler om Israel og om Ukraine og om hele den fredsarkitektur, der blev rejst og siden revet ned, og som nu – sideløbende med de stigende militærudgifter – må bygges op igen.

Professor Larry Diamond er en af verdens største autoriteter, når det kommer til demokratiforskning, og han har brugt mere end et halvt århundrede på at studere emnet. I denne uge gæster han Langsomme samtaler til en vurdering af det amerikanske demokratis aktuelle tilstand---Hvad gør man, hvis man vil vide mere om det amerikanske demokratis aktuelle krise? Man ringer selvfølgelig til Larry Diamond. Den 73-årige forsker er i dag senior fellow ved The Hoover Institution, professor ved Stanford University, og så har han forsket i demokrati og demokratiske institutioner i mere end et halvt hundrede år. Han er med andre ord en af de største autoriteter inden for international demokratiforskning. Af nogle vil han være kendt for sin tese om democratic recession – eller på dansk: demokratisk tilbagegang – som var en tendens, han begyndte at registrere i det 21. århundrede, og som han med stigende aktualitet har studeret de seneste par årtier.

Selv blev Larry David forsker i en tid, hvor demokratiet stadig bredte sig. Fra midten af 1970’erne og frem til år 2000 overgik mange af verdens lande fra autokratier til demokratier. Men så slog recessionen – eller tilbagegangen – ind. Og hvor Larry Diamond før studerede, hvordan vi i Vesten kunne understøtte gryende demokratier i verden – ud fra den antagelse, at demokratierne i Vesten var konsoliderede – er billedet nu vendt om, så den største aktuelle demokratiske krise i de her måneder netop udspiller sig i USA.

I denne uges Langsomme samtale med Rune Lykkeberg kan du høre, hvad Larry Diamond har at sige om det amerikanske demokratis aktuelle tilstand. Vil Trump-regeringen påføre varige skader på det amerikanske demokrati? Og hvad kan der gøres for at forhindre det?

Når man har set på et billede i lang tid og synes, at nu kan man ikke se mere, så er det altid en god idé at ringe til Ivan Krastev. For den bulgarske forfatter, forsker og intellektuelle kan som regel se noget, man ikke selv har set.

Ivan Krastev er født i 1965 i Bulgarien og uddannet politisk forsker. Han er formand for Center for Liberale Strategiske Studier i Sofia, bestyrelsesmedlem af European Council for Foreign Relations, og så skriver han for et bredt udvalg af internationale aviser og magasiner. Det er med andre ord en af vor tids klogeste, sjoveste og mest originale analytikere, som i denne uge gæster podcasten til en knaldhård geopolitisk-økonomisk udlægning af verdens realiteter.

Ifølge Ivan Krastev er det hovedsageligt i Europa, at det entydigt negative billede af Trump dominerer den brede forståelse. I mange andre dele af verden, hvor den liberale verdensorden mest af alt har føltes som en verdensuorden, ser man anderledes positivt og håbefuldt på den amerikanske præsident.

I denne udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg folder Ivan Krastev sin argumentation helt ud og supplerer de store linjer med en håndfuld gode anekdoter.

Og har du ikke fået nok efter dét, kan du tilmed købe Ivan Krastevs bog, Efter Europa, på butik.information.dk – eller ved at følge linket her.

Hvad vil det sige at tage sundhed alvorligt som et samfundsmål? Og hvad kræver det at indføre omsorg som et organiserende princip i økonomien?

Det er nogle af de spørgsmål, den britiske økonom og forfatter Tim Jackson tager op i sin nye bog The Care Economy, der netop er udkommet på engelsk. For nylig gæstede han Borups Højskole, og denne uges udgave af Langsomme samtaler er derfor en live-version optaget i højskolens fyldte foredragssal.

Tim Jackson er professor ved University of Sussex og direktør for Centre for the Understanding of Sustainable Prosperity, CUSP. Og så er han en nøgleperson i det internationale forskermiljø, der søger veje til en økonomi, der ikke undergraver sit eget naturgrundlag. I 2009 stod han bag Prosperity without Growth, et meget berømmet bestillingsarbejde til den daværende britiske Labour-regering med Gordon Brown i spidsen. Siden har Jackson udgivet adskillige bøger med mere eller mindre samme tema, herunder Post Growth fra 2021, der bærer den lovende undertitel: Life After Capitalism.

Tim Jackson nye bog The Care Economy fra 2025 blev til ved lidt af et uheld. Da han brækkede sin tå, blev han nemlig ad omveje opmærksom på de økonomiske principper, der styrer vores samfund. De er ikke bygget på omsorg, bemærkede han, men funderet i jagten på vækst og en grundlæggende ubalance.

Ifølge Jackson har vi til eksempel skabt en sundhedsindustri, der gavner medicinalindustrien mere end os selv, og som fokuserer på symptomerne frem for årsagerne, der ofte er langt mere komplekse end et nyt diabetesprodukt kan håndtere, fordi de handler om måden, vi har indrettet vores samfund på – måden, vi spiser på, lever på og den stress, vi udsættes for.

I løbet af samtalen foretager Rune Lykkeberg og Tim Jackson et dybt dyk ned i årsagerne til, at vi har fået skabt en mere eller mindre hensynsløs økonomi, der systematisk ødelægger grundlaget for den omsorg, vi alle trænger til. Det handler om, hvordan vi forstår sygdom, og hvordan vi forstår vores kroppe. Og det handler om vores tilgang til helbredelse, vores omgang med medicin, og om hvad der skal til for at skabe en økonomi, der kerer sig om andet om mere end vækst: En omsorgsøkonomi.

Hvad fortæller amerikanske jøder sig selv for at kunne ignorere palæstinensernes skrig? Og hvad vil det sige at være jødisk efter Israels ødelæggelse af Gaza? Det taler Rune Lykkeberg med den amerikanske forfatter, podcastvært og professor i journalistik, Peter Beinart, om i denne uges udgave af Langsomme samtaler

Peter Beinart er en af de store jødiske stemmer i den amerikanske offentlighed, og han har været stærkt engageret i debatten om israelernes besættelse af Vestbredden, angrebet d. 7. oktober 2023, og den efterfølgende krig i Gaza.

Hans nye bog hedder Being Jewish After the Destruction of Gaza (2025), og alene titlen har vakt vrede og forargelse blandt mange amerikanske jøder, fordi fokus ikke er på Hamas’ terrorangreb, men på Israels gengældelseskrig. I bogen tager Peter Beinart et personligt udgangspunkt. Han beskriver blandt andet, hvordan han, når han kommer i synagogen, ikke længere ved, hvem der vil kigge væk, og hvem der vil række hånden frem. Han er selv en troende, praktiserende jøde, som følger jødiske ritualer og kan sin Tora, men i sine politiske synspunkter støder han mange amerikanske trosfæller fra sig, fordi de mener, at hans forsvar for den palæstinensiske sag og hans modstand mod krigen placerer ham på den forkerte side i konflikten.

Beinart afdækker i sin bog de forsvarsmekanismer, som han mener eksisterer blandt amerikanske jøder, der fortsat støtter Israels krig i Gaza. Han giver et indblik i de historier, som gør det muligt for dem at ignorere palæstinensernes lidelser. Og de fortællinger, som tillader dem at fastholde støtten til en krig, der underminerer alt det, liberale og progressive mennesker står for.

I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg kommer Peter Beinart ind på betydningen af den jødiske offerfortælling, Israels oprindelsesmyte og den stærke jødiske lobby, som fortsat spiller en afgørende rolle i amerikansk politik. Men han tillader sig også at tænde et lille lys i mørket. For selv om der lige nu ikke er grund til at være optimistisk på det palæstinensiske folks vegne, så spirer der alligevel et lille håb i de ungdommelige folkelige bevægelser, som – muligvis, med tiden – kan ændre samtalen i amerikansk politik og bringe forandring til Palæstina og Israel.

Markedet alene kan ikke drive den grønne omstilling, mener den rumænskfødte makroøkonom Daniela Gabor, der er gæst hos Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler---Daniela Gabor er en af de helt store kritiske makroøkonomer med særlig ekspertise inden for et felt, som mange af os måske synes er lidt kompliceret og en smule kedeligt – men som samtidig er helt utroligt vigtigt: Nemlig samspillet mellem finanssektoren, centralbankerne og finansministerierne. Det er inde i dén trekant, at hele den grønne kapitalisme formes. Det vil sige forestillingen om, at markederne kan drive den grønne omstilling frem som en trækhest.

Det er en forestilling, som har medført adskillige fiaskoer over årene – men også store succeser. Som da Den Europæiske Centralbank i 2016 lavede det, der hedder en ’grøn taksonomi’, der støtter investeringer i grønne virksomheder og straffer investeringer i sorte virksomheder.

Interesserer man sig for klimaforandringer og grøn omstilling, må man forstå, hvordan denne økonomiske trekant fungerer, og hvordan man kan forholde sig kritisk til den – og det er her, Daniela Gabor kommer ind i billedet.

Hun er født og opvokset under Ceauşescus knaldhårde kommunisme i Rumænien og har oplevet både kommunismens sidste dage og derefter chokterapiens nyliberalistiske eksperiment. Siden flyttede hun til London og begyndte at interessere sig for kritisk makroøkonomisk teori, og i dag er hun ansat som professor ved SOAS, University of London.

Daniela Gabor har skrevet flere fantastiske forskningsartikler om makroøkonomi, herunder ’The Wall Street Consensus’ og ’Green macrofinancial regimes’, men i ugens Langsomme samtale med Rune Lykkeberg afstår hun fra de tekniske skoleridt og leverer i stedet en pædagogisk højdramatisk indføring i mekanismerne bag den økonomiske trekant, der er kendetegnet ved meget stor magt og meget lille offentlighed. Hvilke fejl(an)tagelser gemmer den på? Og hvorfor bør man tænke langt mere kreativt? Det bliver vi klogere på i løbet af samtalen med Daniela Gabor.

God fornøjelse.

Den palæstinensiske jurist og aktivist Nisreen Haj Ahmad har troet på en tostatsløsning for Israel og Palæstina hele sit liv. Men nu har hun ændret holdning. Hør hvorfor i denne uges Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg---Hvordan ser virkeligheden ud på den anden side af krigen i Gaza? Hvilken fremtid skal man håbe på og arbejde for?

Det har ugens gæst i Langsomme samtaler gjort sig en hel del tanker om.

Nisreen Haj Ahmad er født i de besatte palæstinensiske områder i Israel i 1974, men flygtede tidligt til Jordan, fordi hendes far var politisk aktivist. Hun uddannede sig til jurist, blev rådgiver for PLO, deltog i fredsforhandlingerne i slutningen af 1990’erne og arbejdede senere på det hold, som lavede anklageskriftet mod Israels sikkerhedsmur til Den Internationale Domstol i Haag. Siden var hun med til at grundlægge Ahel i Jordan, som uddanner folk i hele Mellemøsten til politisk deltagelse og hjælper med at opbygge organisationer.

Nisreen Haj Ahmad har altid været tilhænger af en tostatsløsning. Men de seneste måneder har hun gjort op med det, hun tidligere troede på. En tostatsløsning vil, mener hun, muligvis blive anerkendt af ledere verden over, men den vil ikke være levedygtig, og den vil være moralsk forkert.

I denne uges udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg kan du høre hende argumentere for, hvorfor vi i stedet – selv om det kan være svært midt i en ødelæggende krig – må forsøge at forestille os en fremtidig enstatsløsning. Med én samlet sekulær, demokratisk, tosproget stat, hvor muslimer, kristne og jøder alle nyder samme rettigheder.

Nisreen Haj Ahmad kommer til Danmark i forbindelse med Mellemfolkelig Samvirkes People Power Conference, som finder sted fra den 8. til 10. april i København.

Hvad er de progressive, venstreorienterede svar på tidens store spørgsmål – klimaforandringer, ulighed, oprustning og en ustabil verdensorden? Det taler Rune Lykkeberg med den unge stjerneøkonom og aktivist, britiske Grace Blakeley, om i denne uges Langsomme samtale---Når nu venstrefløjen har haft ret i sin analyse af oligarkiet, af frihandelsaftalerne og af klimaproblemet – og det véd lyttere af Langsomme samtaler, at den har – ja, hvordan kan det så være, at venstrefløjen bliver ved med at tabe politisk? Hvordan kan det være, at den kritiske analyse og den store indignation ikke kan oversættes til et politisk program eller en virksom appel, som almindelige mennesker kan tilslutte sig og forstå?

Det er dér, Rune Lykkeberg starter ugens langsomme samtale med den unge, socialistiske stjerneøkonom Grace Blakeley, der onsdag gæstede Dagmar-biografen i København i forbindelse med CPH:DOX. Grace Blakeley (f. 1993) er aktivist og politisk kommentator, uddannet fra Oxford University og én af de skarpeste intellektuelle i en ny generation af økonomiske tænkere.

I sin seneste bog, Vulture Capitalism, der er udkommet på dansk fra Informations Forlag under titlen Rovdyrkapitalisme, vender Blakeley op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om kapitalisme. For eksempel at Vestens velstand beror på frie markeder. For som Grace Blakeley viser, er nogle af verdens største virksomheder – som Boeing, Amazon og hele den amerikanske bilindustri – godt og grundigt viklet ind i statsapparaternes økonomi.

I løbet af Lykkeberg og Blakeleys knap timelange samtale kommer de rundt om en række af tidens store udfordringer, som alle har det til fælles, at de kalder på et svar fra venstrefløjen:

Hvordan kan man f.eks. lave en klimapolitik, der appellerer til andre end de højtuddannede og de privilegerede i storbyerne? Og hvordan skal den europæiske venstrefløj forholde sig til en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor vi enten har valget mellem at leve på USA’s vilkårlige nåde eller acceptere en oprustning, som vil føre til en øget militarisering af både staten og samfundet?

Grace Blakeleys bog Rovdyrkapitalisme kan købes på butik.information.dk. Er du abonnent på Dagbladet Information, får du tilmed 15 procents rabat.

I denne uge har Rune Lykkeberg talt med den franske økonom og klimaforsker Timothée Parrique, der med begrebet ’décroissance’ forsvarer vækstkritikken og forklarer, hvorfor den er uomgængelig---Når man ser på, hvad økonomisk vækst har gjort ved vores naturgrundlag, og hvordan prisen for vækst altid har været ødelæggelser, som andre generationer har skullet betale, er det nærliggende at tænke, at man nødvendigvis må være imod vækst. Når man derimod tænker på, at også seksuel frigørelse, kvindefrigørelse, social mobilitet og fattigdomsbekæmpelse er forbundet med økonomisk vækst, så er det pludselig sværere at være modstander.

Men når man på dén måde er fanget mellem to tanker, hvor man på den ene side ikke rigtig er imod vækst, men på den anden side heller ikke rigtig er tilhænger af den – hvad gør man så? Ja, så gør man som Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler og ringer til Timothée Parrique.

Timothée Parrique (f. 1989) er fransk økonom og klimaforsker ved Lausanne Universitet og en af de fremmeste internationale stemmer inden for vækstkritik og økologisk økonomi. I 2022 skrev han en bog, der blev en overraskende bestseller i Frankrig, og som siden er blevet oversat til ni sprog. Nu er den også kommet på dansk på Hans Reitzels forlag under titlen: Afvækst eller undergang – Hvordan vi bremser væksten, gentænker økonomien og redder verden.

I bogen samler Parrique op på tankerne fra 1972-klassikeren Grænser for vækst og sætter dem ind i en samtidig kontekst med begrebet décroissance, der på dansk bedst kan oversættes til ’afvækst’. I løbet af samtalen forsvarer Timothée Parrique den grundlæggende vækstkritik og forklarer, hvorfor den ikke bare er nødvendig, men fuldstændig uomgængelig.

I denne uges langsomme samtale har Rune Lykkeberg talt med den hollandske forfatter, professor og politiker Marietje Schaake om techoligarkernes indflydelse på amerikansk politik i Trumps USA---På mange måder er Marietje Schaake præcis den stemme, vi har brug for at høre lige nu.

Med Trump i Det Hvide Hus er magtfulde techoligarker i fuld gang med at sætte sig på amerikansk politik og erhvervsliv, og netop dén udvikling har den 46-årige hollandske forfatter, professor og politiker brugt de seneste 20 år på at analysere.

Marietje Schaake er professor ved Stanford University og direktør for Cyber Policy Center; som tidligere europaparlamentspolitiker fra 2011-2019 har hun arbejdet for øget regulering og kontrol med Big Tech, og så er hun forfatter til bogen The Tech Coup – How to Save Democracy from Silicon Valley, der netop handler om tech-giganternes magt, og hvordan de demokratisk kan indhegnes og stilles til regnskab.

Marietje Schaakes pointe er, at den magt, folk som Elon Musk, Jeff Bezos og Mark Zuckerberg i dag råder over, ikke er resultatet af en pludselig revolutionær omvæltning. Udviklingen har været mange år undervejs, og den er muliggjort af, at skiftende regerende politikere i adskillige generationer – lige fra Bill Clinton til Joe Biden – konsekvent har åbnet dørene for techmogulerne og inviteret dem indenfor.

Men er slaget så allerede tabt? Har techvirksomhederne fået for meget magt? Vågnede vi for sent? Nej, det er ikke Marietje Schaakes pointe. »We’re not dead yet«, som hun siger.

Men for verdens demokratier gælder det nu om hurtigt at indse, at alliancen med Trumps USA er død, og at ingen strategi – intet brev fra den britiske konge, ingen uværdig leflen eller kys af ringen – vil forandre hans syn på USA’s rolle over for sine gamle alliancepartnere. I stedet må vi, de vestlige demokratier, forblive tro mod vores værdier og finde sammen i nye alliancer og koalitioner. Eller som Marietje Schaake formulerer opgaven: »Stay true to your principles and speak truth to power.«

I sommer besøgte Rune Lykkeberg forfatter Suzanne Brøgger i hendes hjem på Vestsjælland til en snak om at bo på landet, om at blive gammel og om udsigterne til engang at skulle dø.

Udgangspunktet for samtalen er Suzanne Brøggers nye bog, På væggen (2024). Her fortæller hun blandt andet om, hvordan hun for 50 år siden flyttede ud af byen til en nedlagt skole på landet og dekorerede væggene med billeder af de forfattere og kunstnere, hun gerne ville føre dialog med, mens hun gradvist udviklede sig som forfatter og offentlig figur. Men også om hvordan denne offentlige forfatterfigur kun er en persona, hun tager på sig, når hun er i byen – og aldrig, når hun er på landet.

Samtalen blev første gang bragt som en serie af samtaleprogammer i Radio Information hen over sommeren 2024. Vi genudsender samtalen nu, fordi den er et eksempel på, hvordan der kan findes ro i en kaotisk tid, gennem erfaring, dybde og overblik – og ikke mindst gennem langsomme samtaler.

I over halvandet år har bomberne regnet ned over Gaza. Hospitaler, huse og infrastruktur er blevet ødelagt. Titusinder af menneskeliv er gået tabt. Hvilket medansvar har de vestlige regeringer for denne ufattelige tragedie?Det spørgsmål er udgangspunktet for denne udgave af Langsomme samtaler, hvor Rune Lykkeberg har besøg af den franske antropolog, læge, sociolog og forfatter Didier Fassin. Han er professor ved både Princeton University og Collège de France, hvor han beskæftiger sig med moralske og sociale spørgsmål; han er også en del af ledelsen på École des hautes études en sciences sociale i Paris, og så er han forfatter til bogen Moral Abdication: How the World Failed to Stop the Destruction of Gaza (2025).

I Moral Abdication reflekterer Didier Fassin over det, han betegner som et politisk og intellektuelt kollaps i Vesten. I løbet af de seneste 15-16 måneder har vestlige regeringer givet køb på vigtige værdier og idealer ved at lade Israel udføre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden med voldsomme militæroperationer ind i Gaza. Fassins bog er et opråb, et debatindlæg og en opfordring til, at vi tænker over, hvordan det kunne ske. Hvordan vestlige ledere – og dermed demokratiske befolkninger – har pådraget sig en form for medansvar for noget, ingen af os rigtig kan forsvare.

I løbet af samtalen gør Rune Lykkeberg og Didier Fassin status over den nuværende situation, og hvordan den kom så vidt. De tager den store tur tilbage til Fassins egen opvækst. Han fortæller, hvordan han første gang stiftede bekendtskab med Israel/Palæstina-konflikten, og hvordan den har påvirket offentlighederne i vores samfund – herunder vores regeringers forhold til demonstrationer og retten til at forsamles.

Men samtalen slutter heldigvis også med et lille håb, der peger fremad.

Hvor står konflikten mellem USA og Kina? Det spørgsmål stiller Rune Lykkeberg i denne uge til Barack Obamas tidligere Kina-rådgiver, den amerikanske forfatter og professor Evan S. Medeiros---Hvor står konflikten mellem USA og Kina? Der er tale om en konkurrencesituation, som hele tiden forekommer at intensiveres – men hvor er den på vej hen? Det spørgsmål er der næppe nogen bedre til at svare på end den amerikanske forfatter og professor Evan S. Medeiros, der igennem otte år var rådgiver for Barack Obama – de sidste to med særligt fokus netop på Kina.

Evan Medeiros er født og opvokset i USA. Han startede med at læse analytisk filosofi, men skiftede siden til kinesisk og skrev efterfølgende ph.d. om internationale relationer på Cambridge University. I dag er han professor på Georgetown University og forfatter til adskillige bøger, herunder antologien Cold Rivals fra 2023, hvor førende eksperter – herunder Medeiros selv – analyserer de voksende spændinger i forholdet mellem USA og Kina, og hvad de betyder for fremtiden.

Ifølge Medeiros afhænger USA’s fremtid i høj grad af, hvordan man i Washington håndterer forholdet til Beijing de kommende år. Hvis amerikanerne ønsker fremgang og respekt i verden, må de udvise større omtanke i konkurrencen med Kina, mener han.

I løbet af deres samtale når Medeiros og Lykkeberg omkring de historiske rødder for den årtier lange rivalisering – lige fra Nixon og Kissinger over Obama og Biden og frem til Trumps tarif- og toldpolitik i dag. Men de ender i lyset. For konkurrencen med Kina behøver ikke at udvikle sig til en ny kold krig, mener Medeiros. I hvert fald så længe amerikanerne viser tilbageholdenhed og lederskab. Gør de ikke det, kan det til gengæld blive rigtig farligt.

For 25 år siden blev Noreena Hertz en international venstrefløjsstjerne med sin kritik af globaliseringen. I denne uges langsomme samtale ser hun tilbage og forklarer, hvorfor det blev højrefløjen, som vandt kampen om de ensomme og oversetes hjerter---Da samfundene blev lukket ned i 2020, sad Noreena Hertz og skrev på en bog om ensomhed som globalt problem.Allerede dengang var den i dag 58-årige forfatter, økonom og professor ved UCL Institute for Global Prosperity ved University College London en intellektuel venstrefløjsstjerne. I 2001 havde hun udgivet bogen Den Tavse Magtovertagelse: Kapitalisme og demokratiets død, som gjorde hende til en usædvanlig talskvinde for den globaliseringskritiske bevægelse, der omkring århundredskiftet manifesterede sig ved spektakulære demonstrationer mod verdensøkonomiske topmøder og mobilisering af en ny kapitalismekritik.

Men i 2020 skrev Hertz altså en opfølger til Den Tavse Magtovertagelse, som handlede om ensomhed. Ikke kun som et eksistentielt eller kulturelt fænomen, men som et resultat af årtiets politiske beslutninger.

»Jeg konstaterede, at folk var blevet mere isolerede, ensomme og fremmedgjorte,« siger hun i denne uges udgave af langsomme samtaler med Rune Lykkeberg.

Når Hertz lavede empiriske studier og talte med folk i forskellige lande, der følte sig ensomme, brugte de vendinger, som at »de ikke blev set«, og »ingen hørte deres stemme«. De tendenser, som hun havde studeret i flere år og sad og skrev om, blev radikaliserede af pandemien – og grebet politisk af højrefløjen:

»Det var genialt af højrefløjen, at de så det her. De identificerede efter min opfattelse denne efterspørgsel hos vælgere, de tilpassede og målrettede deres strategier, så de kunne tale til det,« forklarer Hertz.

I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg tager Noreena Hertz hele turen tilbage til, hvad der skete omkring årtusindeskiftet og frem til i dag: Hvorfor mistede venstrefløjen appellen til højrefløjen? Hvad kan venstrefløjen lære af folk som Meloni, Le Pen og Trump? Og hvorfor er Hertz på trods af de senere års udvikling alligevel relativt håbefuld på både venstrefløjen, de unge progressive og klimaets vegne?

Vi europæere må lære at tænke os selv på samme måde, som inderne har tænkt sig selv de seneste hundrede år. Sådan siger den indiske forfatter, forsker og professor på Cambridge University Shruti Kapila i denne uges afsnit af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg.

I hendes bog Violent Fraternity: Indian Political Thought in the Global Age, der udkom i 2021, gennemgår Shruti Kapila det moderne Indiens politiske idehistorie de seneste 100 år. En af pointerne i bogen er, at hvis man ser på den indiske borgerkrig, som fulgte efter uafhængigheden, så var de gamle kolonialister, briterne, slet ikke involveret i konflikten. Alle kampene var interne opgør.

På samme måde, mener Shruti Kapila, må vi europæere lære at forstå, at fjenden ikke nødvendigvis er en trussel, som kommer udefra, og i stedet lære at forestille os fjenden som en trussel, der udvikles i vores egen kultur. Sådan er det allerede, mener hun, vi har bare endnu ikke fået ideerne til at se det.

I løbet af Shruti Kapilas samtale med Rune Lykkeberg bliver der også tid til at runde situationen i USA. For det, som amerikanerne oplever med Donald Trump lige nu, har inderne også allerede været igennem med Narendra Modi ved magten, mener hun.

Over et år efter den 7. oktober, og over et år efter Israels enorme bombardement af Gaza, men også efter Assad er faldet i Syrien, og Libanon omsider har fået en ny præsident, taler Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler med Kim Ghattas om det store billede i Mellemøsten. Er der grund til håb? Og for hvem?

Kim Ghattas (f. 1977) er libanesisk journalist, kommentator og forfatter. Hun har både studeret statskundskab på det amerikanske universitet i Beirut og arbejdet som korrespondent i regionen for BBC og Financial Times, og i sit professionelle virke har hun gjort brug af sit dobbeltblik til at formidle Mellemøsten til Vesten – og Vesten til Mellemøsten. Kim Ghattas har udgivet flere bøger, herunder mesterværket Black Wave fra 2020, som er et forsøg på at beskrive, hvordan Mellemøsten er blevet til det, regionen er i dag – ud fra spørgsmålet: Hvad skete der med os?

Ifølge Ghattas kræver den nuværende situation i Mellemøsten, at man kan holde mindst to tanker i hovedet på samme tid: Der er grund til håbløshed, hvis man er palæstinenser, og der er grund til optimisme, hvis man er syrer. På mange måder føles det, som om vi står for enden af en epoke, og ingen aner, hvad der kommer efter, siger hun.

Men som Kim Ghattas også minder os om: Folk i Mellemøsten har altid haft en ufattelig styrke til at overkomme modgang og modstand og skabe en bedre fremtid.

Mange, der kæmpede på allieret side under Anden Verdenskrig, har siden fortalt om krigsårene som nogle af de mest meningsfulde i deres liv. Ikke fordi slagmarkens brutalitet gik deres næse forbi, men fordi det, de kæmpede for, føjede en dybere mening til deres egen eksistens. De var sammen om det gode mod det onde.

For den amerikanske sci-fi-forfatter Kim Stanley Robinson, der er gæst hos Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler, er kampen mod klimaforandringerne vor tids meningsbærende generationsprojekt. Til forskel fra de store verdenskrige i det 20. århundrede handler klimakampen imidlertid ikke om at slå andre mennesker ihjel, men om at skabe varige ændringer i vores alle sammens adfærd til gavn for hele menneskeheden. Til tider kan dén opgave føles som en uoverskuelig kamp mod overmagten, men hvis man engagerer sig og tager kampen på sig, er belønningen til gengæld en følelse af dyb meningsfuldhed, mener han. Måske endda lykke.

Kim Stanley Robinson er romanaktuel med Fremtidsministeriet, der netop er udkommet på dansk. En sci-fi-roman om vores hastigt forandrende klima, som samtidig kan læses som et indlæg i diskussionen om, hvordan vi – også rent praktisk – kan løse den planetariske krise. Dét og meget andet taler han med Rune Lykkeberg om i dagens episode. God fornøjelse.

Joseph Stiglitz (f. 1943) er ikke hvilken som helst amerikansk økonom. Ud over at være professor ved Columbia University og nobelprismodtager, er han også tidligere cheføkonom i Verdensbanken. Stiglitz var endda så kritisk over for Verdensbankens rolle i udbredelsen af den økonomiske globalisering og dens konsekvenser, at han endte med at blive fyret fra stillingen som cheføkonom.

Stiglitz virke kan deles op i to spor, hans forskning og hans intellektuelle politiske arbejde. Især i den sidste del har Stiglitz været en enestående progressiv stemme. Både som rådgiver for og senere kritiker af skiftende amerikanske præsidenter og som forfatter til en række toneangivende bøger. Senest The Road to Freedom, hvori han kritiserer årtiers neoliberal økonomisk tænkning, og det er denne kritik, der danner udgangspunkt for ugens langsomme samtale.

Joseph Stiglitz har med sit arbejde præget meningsdannelsen og magtudøvelsen i USA i et halvt århundrede. Da han i 2011 udgav en artikel i Vanity Fair om ’the 1 percent’ kom han uforvarende til at forære selve sloganet til ’Occupy Wall Street’-bevægelsens kamp mod økonomisk ulighed. Og selv om den ulighed, han i årtier har advaret imod, efterhånden er blevet til virkelighed i USA – og nu truer med at underminere det amerikanske demokrati – så er hans politiske og intellektuelle arbejde samtidig et eksempel på, hvordan ideer langsomt gennem samtaler kan forandre og forbedre vores verden.

James Galbraith er en amerikansk økonom og professor ved Lyndon B. Johnson School of Public Affairs i Austin, Texas. Måske kender du hans efternavn, for hans far, John Kenneth Galbraith, var en umådeligt indflydelsesrig økonom, der i årtier var knyttet til Det Hvide Hus og formidlede økonomi i populære bøger som The Affluent Society.

James Galbraith er fortsat i sin fars fodspor, og hans nye bog Entropy Economics, der udkommer senere i denne måned, er udgangspunktet for ugens udgave af Langsomme Samtaler. I bogen gør Galbraith og hans medforfatter, professor Jing Chen, op med, hvad de mener er årtiers fejlslagen økonomisk tænkning og præsenterer i stedet et nyt grundlag for at tænke over økonomiske spørgsmål – et grundlag med rod i livsprocesser.

I løbet af samtalen når Lykkeberg og Galbraith også forbi oligarkernes indflydelse på det amerikanske demokrati, årsagerne til Bidens fejlslagne industripolitik samt hvilke konsekvenser Trumps tariffer risikerer at få for Europas økonomi.

Den Bookerprisvindende tyske bestsellerforfatter Jenny Erpenbeck har vakt politisk og litterær opstandelse med sin seneste roman, Kairos.

Romanen, der udkom på dansk tidligere i år, handler om to mennesker fra hver sin generation, der mødes i 1986 ved Alexanderplatz i Berlin i det kommunistiske Østtysklands sidste år. Hun er 19, han er 53 – og gift. Begge er de optaget af politiske og kunstneriske anliggender, og de udvikler et stærkt passioneret og ulige forhold, der udvikler sig lige så brutalt og voldeligt, som kommunismen i det gamle Østtyskland. Deres kærlighedsrelation bliver den prisme, romanen ser hele DDR’s kollaps igennem.

Jenny Erpenbecks roman er udgangspunktet for denne uges udgave af Langsomme Samtaler.

Jenny Erpenbeck (f. 1967) er selv født og opvokset i det daværende Østberlin og har i sine bøger ofte beskæftiget sig med sammenbruddet af den kommunistiske stats værdisystem og de store omvæltninger i den efterfølgende genforeningsperiode. En genforening, hun – i Kairos såvel som i hendes øvrige forfatterskab – beskriver som både en befrielse og et tab.

Langsomme Samtaler går herefter på juleferie, men er tilbage igen med en hel ny sæson fra anden uge af januar. Glædelig jul og godt nytår!

Jan-Werner Müller er tysk politisk filosof, historiker og professor ved Princeton University. Han er særligt kendt for sine bøger om demokrati og populisme, herunder Kampen om Demokratiet, der er udkommet på dansk på Informations forlag, og som danner grundlag for ugens samtale.

2024 har været kendetegnet ved et rekordstort antal valg rundt om i verdens demokratier. Og mange steder har protestpartier vundet frem på bekostning af de gamle magtpartier. Protestpartier, som i varierende grad udfordrer selve demokratiet – lige fra AfD i Tyskland til Trump i USA.

Spørgsmålet bliver derfor, hvordan demokratiets fremtid ser ud. Ser vi ind i en verden, hvor de politiske kampe i demokratierne foregår mellem teknokrati og populisme, i stedet for mellem venstre- og højrefløj? Lyt med, og hør Jan-Werner Müllers analyse af 'demokratiets år' og fremtiden for demokratierne verden over.

Michael Ignatieff er forfatter, forsker og tidligere canadisk oppositionsleder. Og så er han for faste lyttere af Langsomme Samtaler en gammel kending. For Rune Lykkeberg har i tidligere udgaver af programmet talt med Ignatieff, når der har været brug for at forstå en verden i brand, der virker håbløs.

Denne gang er samtaleemnet Trumps valgsejr og konsekvenserne af den. Samtalen tager udgangspunkt i Ignatieffs bog Fire and Ashes: Success and Failure in Politics, som undersøger det liberale demokrati og dets aktører. For det nederlag, som liberalismen har lidt ved Trumps sejr, er ikke det første – og heller ikke det sidste. Ignatieff mener, at liberalismen, især neoliberalismen, langsomt har undermineret sine egne institutioner og mobiliseringskraft ved at tilgodese de rigeste, frem for dem, den er sat i verden for at beskytte – og det er dette, der blandt andet har ført til Trumps sejr.

Alligevel er der ingen grund til at frygte liberalismens fald i USA, mener Ignatieff, for liberalismens værdier og afledte rettigheder er så indlejrede i befolkningen, at de kræfter, der vil afskaffe dem, vil møde uoverkommelig modstand.

Maja Göpel er tysk politisk økonom og klima- og transformationsforsker med indsigt i samarbejdets betydning for store strukturelle forandringer. Göpel mener, at det er samarbejdet, især det brede, der er midlet til at opnå reelle klimaforandringer.

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Göpel om hendes nye bog, We Can Do Better, der undersøger og beskriver, hvordan store transformationer har fundet sted gennem tiden. I Göpels optik skabes forandring ikke af den første, der handler – men af den næste.

Og netop derfor er det i samarbejdet – også med dem, det ved første øjekast ikke giver mening at samarbejde med – at håbet om en grønne verden skal findes. Også selv om det lige nu ser sort ud.

I denne særudgave af Langsomme Samtaler fortsætter obduktionen af Trumps valgsejr. Denne gang taler Rune Lykkeberg med tidligere chefredaktør og embedsmand Bo Lidegaard. Samtalen er optaget live i Imperial-biografen i København, i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet.

Samtalen foregår i to dele. Den første, hvor Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard undersøger grundlaget for Trumps valgsejr, en sejr Lidegaard mener i høj grad blev vundet i kraft af de sociale mediers magt. Trump, siger Lidegaard, er en af dygtigste politikere i verden til at udnytte de sociale mediers struktur, en struktur der er bundet i én følelse: vreden. Det er vredens dynamik, der igennem de sociale medier har udbredt Trumps budskaber, og det er bekymrende, for andre politikere har utvivlsomt taget ved lære fra Trump.

I anden del handler samtalen om konsekvenserne ved Trumps sejr, især for de institutioner, og den verdensorden Vesten har bygget de seneste 70 år. NATO, FN og Verdensbanken, er institutioner der, i følge Bo Lidegaard har tjent Vestens interesser, men nu for alvor er ved at blive udfordrede og magtesløse. Verden står for et vendepunkt, alternativer til Vestens globale institutioner bliver opbygget og Trumps anden valgsejr er muligvis det sidste søm i kisten for den verdensorden vi har kendt, og som Danmark i høj grad har draget nytte af.
Heldigvis slutter samtalen med et håb, for selv når alt ser mørkest ud, er der altid en mulighed for en bedre verden.

I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Arlie Hochschild. Hochschild er forfatter og professor ved University of California, Berkley. Hun har skrevet bøgerne Strangers in Their Own Land og Stolen Pride, hvori hun undersøger det følelsesmæssige bagtæppe for Trumps valgsejr i 2016 – som igen har vist sig aktuelt her i 2024.

For Trumps valgsejr kan ikke alene forklares med henvisning til konkret politik. Han formår samtidig at tale til en vrede i den amerikanske vælgerskare, og særligt den hvide arbejderklasse har han godt fat i. Her føler mange nemlig en grundlæggende skam over ikke at have været i stand til at realisere den samme amerikanske drøm som deres forældre, selvom de i øvrigt arbejder hårdt, sådan som drømmen opfordrer dem til.

Og den skam, de føler, formår Trump at vende til vrede. En vrede, der er rettet mod den øvre middelklasse, oftest repræsenteret af demokraterne og Det Demokratiske Parti. Det er denne vrede og skam, som er nøglen til at forstå Trumps valgsejr, og det er den vrede, venstrefløjen må forsøge at forstå og imødekomme, hvis den vil tilbagevinde magten.

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske forfatter og journalist Rana Foroohar, der bl.a. skriver for Financial Times. Sammen forsøger de at foretage en obduktion af Trumps valgsejr, og hvad der fejlede ved Demokraterne og Harris’ økonomiske politik og valgkampagne

Rana Foroohar er stor tilhænger af Bidenomics, som Joe Bidens økonomiske politik er blevet kaldt. Bidenomics har haft til formål at styrke arbejderklassen, sætte gang i den grønne omstilling og sænke inflationen. Alle sammen målsætninger, som det ifølge Foroohar i høj grad er lykkedes at indfri.

Men på trods af Bidenomics’ reelle succes, har den langt fra været en populær eller vellidt økonomisk politik blandt et flertal af de amerikanske vælgere. De mærker stadig inflationen, og ser Trump som løsningen. For som Foroohar argumenterer for, har Harris ikke i tilstrækkelig grad iscenesat sig selv som et opgør med Clinton-æraens nyliberalisme, selvom hun var med til at gennemføre Bidenomics, der var et opgør med den.

Selv om Trump præsenterer sig som en, der kæmper for arbejderklassen, vil hans økonomiske politik i virkeligheden blot gøre de rige endnu rigere, og de fattige fattigere. Hvis man ser den økonomiske støtte, Trump har fået fra de amerikanske multimilliardærer som en investering, siger Foroohar, ja, så har de i høj grad gjort sig et enestående røverkøb med Trumps valgsejr.

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske historiker Allan Lichtman, der har forudsagt vinderen af ni af de seneste ti præsidentvalg. De taler om principperne for hans model, inden Lichtman giver sit bud på, hvem vinderen af dette års amerikanske præsidentvalg bliver.

Lichtmans model bygger på 13 forskellige ’nøgler’, forskellige udsagn der enten kan være sande eller falske om en præsidentkandidat, og deres regeringsførelse. For netop regeringsførelsen er afgørende for Lichtman. I virkeligheden, mener han, er præsidentvalgene i USA, først og fremmest en afstemning om, hvorvidt det parti, der har magten, har forvaltet den godt.

Til sidst kommer Allan Lichtman med sin forudsigelse af dette valg, også selv om vedkommende ikke kan dreje alle ’nøglerne’. Lyt med og hør hvem Lichtman peger på – og hvorfor.

I ugens udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist og forfatter Jonathan Eig, der for nyligt har fået oversat sin biografi om Martin Luther King Jr. til dansk. Med udgangspunkt i bogen, taler de om myten om King, og betydningen af race i det kommende amerikanske præsidentvalg

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist og forfatter Jonathan Eig om Martin Luther King Jr. og race i USA. Jonathan Eigs store biografi om King er for nyligt blevet oversat til dansk, og er udkommet på forlaget Klim under titlen King: Et liv.

I bogen forsøger Jonathan Eig at nuancere fortællingen om King, og forsøger at danne et helt billede af borgerrettighedsforkæmperen gennem interviews med Kings nære venner, nyt arkivmateriale blandt andet fra FBI og andre aktivister. For selvom King havde sine personlige fejl, var hans evne til at bygge bro mellem både det hvide og sorte USA, og græsrodsbevægelserne og regeringsmagten enestående.

Til sidst taler de også, om hvilken betydning race og racerealtioner har for det kommende amerikanske præsidentvalg. Eig mener, at det i høj grad er frygt, der styrer amerikansk politik – og især frygten for 'den anden'. Og her er race ikke et ubetydeligt element. For selvom Amerika er nået langt i kampen mod racisme, er de brune og sorte amerikanere i høj grad stadig 'den anden', især i republikanerne og Trumps optik.

I ugens udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske klimaaktivist, forfatter og journalist Kate Aronoff om den amerikanske klimakamp, sporene efter The Green New Deal og den grønne omstillings betydning i den amerikanske valgkamp

Kate Aronoff var med i den bevægelse, der i 2010’erne endte med at skabe det, der blev kaldt The Green New Deal. Hun også har udgivet bøgerne A Planet to Win: Why We Need a Green New Deal og Overheated: How Capitalism Broke the Planet.

The Green New Deal var et reformforslag inspireret af Franklin D. Roosevelts berømte New Deal-reformer, der gennemgribende forandrede det amerikanske samfund og skubbede det i en mere social retfærdig retning.

Anført af det dengang nyvalgte kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez bragte klimaaktivister The Green New Deal til den demokratiske flertalsleder Nancy Pelosis bord og nægtede at gå, før demokraterne forholdt sig til forslaget. De lykkedes, og The Green New Deal endte i høj grad med at blive forlægget for Biden-administrationens massive reformpakke, Inflation Reduction Act (IRA), som på trods af dens problemer, er en af de største skridt taget hen imod en grøn omstilling af den amerikanske økonomi.

Problemet er bare, at meget få amerikanere kender til reformpakken – og at den grønne omstilling fylder utrolig lidt i den amerikanske valgkamp. Heldigvis er der stadigvæk aktivister og tænkere, der kæmper for en grønnere fremtid i USA. Kate Aronoff er en af dem, der ikke giver op.

I ugens liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med de to franske økonomer og professorer Julia Cagé og Thomas Piketty om deres nye bog ’Den politiske konflikts historie’, der undersøger valg og vælgeradfærd fra 1789 til i dag. Programmet er optaget på Københavns Universitet

I denne liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med to af verdens førende økonomer, Julia Cagé og Thomas Piketty fra henholdsvis Sciences Po Paris og Écoles des Hautes Études en Sciences Sociales. Privat danner de to verdensstjerner par, men professionelt har de sammen netop udgivet en ny bog, Den politiske konflikts historie, som er udkommet på dansk på Informations Forlag.

I samtalen når de igennem bogens indhold, der er baseret på et omfattende researcharbejde. Cagé og Piketty har digitaliseret og gennemgået vælgerdata fra Den Franske Revolution til i dag, som giver et unikt historisk indblik i, hvordan demokratiet har udviklet sig, både i Frankrig og resten af verden.

Ud fra bogen diagnosticerer de to økonomer venstrefløjens problemer i dag. For hvis venstrefløjen skal have succes, skal den opløse den nuværende territoriale konflikt mellem land og by og i stedet fokusere på den sociale konflikt – det, Cagé og Piketty mener er venstrefløjens egentlige opgave.

Samtalen er optaget live på Københavns Universitet.

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler, taler Rune Lykkeberg med den tyske sociolog Daniel Kubiak, der selv opvokset i Østtyskland i 1980'erne.

Han har blandt andet forsket i de sociale strukturer i Tyskland, identitetsdannelse, hukommelsespolitikken, demokrati, forholdet mellem land og by og skrevet en afhandling om det politiske mønster i det forhenværende Østtyskland.

For ham er den politiske udvikling og splittelsen mellem øst og vest, der foregår i Tyskland et billede på en større europæisk tendens. Den ”andetgørelse” østtyskerne oplever i deres eget land, kan delvist sammenlignes med den andetgørelse også muslimer oplever i mange europæiske lande, mener han.

Også den politiske udvikling, der er foregået særskilt i Østtyskland, kan sættes ind i en større tendens i følge Kubiak, nemlig at fremtidens politiske skillelinje er mellem dem, der ønsker at bevæge sig frem, og dem, der ønsker at vende tilbage til en idealiseret fortid. Den skillelinje, kommer til udtryk i den amerikanske valgkamp mellem Trump og Harris, ved Brexit-afstemningen i England, og selvfølgelig også i Kubiaks eget Østtyskland.

I denne uges udgave taler Rune Lykkeberg med en økonom, der fik ret. Dani Rodrik, der er professor ved John F. Kennedy School of Government på Harvard University, var en af de første fremtrædende økonomer, der kritiserede globaliseringen, mens den stadig var dominerende.

I dag er mange stater begyndt at føre netop den slags offensiv industripolitik, som Rodrik længe har argumenteret for – bl.a. i den grønne omstillings navn. Men hvad sker der nu, når Rodrik har fået ret, og bevægelsen fra 'hyperglobalisering' til protektionisme er begyndt at tage fart?

Det er hovedemnet for denne uges Langsomme Samtale, hvor den amerikanske økonom blandt andet argumenterer for en industripolitik for servicearbejdet – for det er netop dén slags arbejde, de fleste europæere kan forvente at få i fremtiden, mener han.

Hvis vi ønsker at bevæge os fremad, er det for Rodrik afgørende, at vi fortsat evner at udfordre den herskende økonomiske opfattelse. Evner vi til gengæld at træffe de rigtige beslutninger, kan økonomien blive et værktøj for social retfærdighed.

I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den slovenske filosof, psykoanalytiker og kulturkritiker Mladen Dolar om ungdomsoprøret i '68 og sladderens natur

Sladderen kan være et magtfuldt våben i de undertryktes modstandskamp. Det lærte den slovenske filosof Mladen Dolar, da han voksede op under Titos autoritære styre i Jugoslavien. Her så han, at sladder og rygter ikke bare var cirkulerende ligegyldigheder, men et vigtigt instrument til at sprede information.

Og netop sladder er også emnet for denne uges udgave af Langsomme samtaler, der tager udgangspunkt i Dolars nyoversatte bog, Om sladder og rygter, som er udgivet på forlaget Aleatorik. I bogen undersøger Mladen Dolar sladderens natur gennem historien og viser, hvordan rygter tilsyndeladende kan spredes på egen hånd. Ved brug af alt fra Sokrates til Kafka forsøger han at frembringe en gennemgribende essens ved rygterne og deres funktion i vores samfund i dag.

I løbet af deres samtale kommer Rune Lykkeberg og Mladen Dolar også ind på '68-oprøret i Ljubljana, en tid der formede og skabte Dolars begejstring for kritik, og et håb om at alt kan forandres. Her mødte han også filosoffen Slavoj Žižek, som han stiftede den indflydelsesrige Ljubljana-skole sammen med. Han underviser også på Ljubljana Universitet og European Graduate School.

En inspirerende og tankevækkende samtale, der flyver rundt mellem rygternes essens, ungdomsoprøret i '68 og lander på Donald Trump og Kejserens nye klæder.

I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist, forfatter, historiker og intellektuelle Anne Applebaum om kampen mellem demokrati og autokrati

Vi står ikke midt i en ny kold krig, hvor to forskellige ideologier kontant møder hinanden i verserende konflikter. Vi står i stedet midt en vidt forgrenet alliance af autokratier – fra Rusland over Kina til Iran – som alle er forenet i en fælles modstand mod Vesten og vores grundlæggende principper.

Sådan lyder én af pointerne i Anne Applebaums nye bog, Autokrati A/S, der samtidig er udgangspunktet for denne uges udgave af Langsomme samtaler.

Som internationalt anerkendt forfatter, journalist, historiker og intellektuel har Anne Applebaum i dén grad præget de sidste 20-30 års offentlige samtale om kampen mellem demokrati og autokrati. Anne Applebaum har et særdeles godt kendskab til netop den form for autokrati, der udgår fra Kreml. Hun har skrevet flere bøger om Ruslands og Sovjetunionens historie, herunder Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine og Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre, som i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen. Og som klumme- og lederskribent på Washington Post har hun været voldsomt engageret i krigen i Ukraine efter Ruslands invasion.

I sin nye bog, Autokrati A/S, fortsætter hun sine undersøgelser af autokratiernes kamp mod den frie verden – og hun gør det med en pointe, som hæver den over mange andre bøger om samme emne. For ifølge Applebaum er det en pointe, at autokratiske ledere i høj grad betjener sig af vestlige finansielle systemer til at konsolidere deres velstand. I Vesten har der gennem de seneste mange år udviklet sig en udbredt accept af skattely, lempelige skatteforhold og muligheder at gemme sine formuer i udlandet. Det er en politisk kulturkamp, som de rige i Vesten har vundet. Men det har haft den bivirkning, at de rige uden for Vesten bruger samme systemer til at berige sig selv og konsolidere deres magt.

Alt det uddyber Anne Applebaum i løbet af denne samtale, der også når omkring krigen i Ukraine og konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza.

I ugens Langsomme samtaler giver den 82-årige indiske litteraturkritiker og filosof Gayatri Chakravorty Spivak en personlig indføring i sit eget liv og fortæller blandt andet om sin årelange kamp for undertrykte minoriteter – og om sit møde med den verdensberømte franske filosof Jacques Derrida, som hun har oversat til engelsk Denne uges Langsomme samtaler er ekstraordinær i mere end en forstand. Dels er ugens gæst – den indiske filosof og forfatter, 82-årige Gayatri Chakravorty Spivak – en på alle måder ekstraordinær person. Dels er selve forløbet af samtalen noget særligt. For da Rune Lykkeberg vanligvis sendte en række spørgsmål til Spivak forud for interviewet, vendte hun tilbage med den besked, at hun kun havde tænkt sig at besvare to af dem. Til gengæld ville hun gå i dybden med dem begge. Dét løfte har hun holdt.

I løbet af denne tre kvarter lange samtale giver Gayatri Chakravorty Spivak en enestående personlig indføring i sin egen livshistorie. Hun fortæller om sin og forældrenes opvækst i Kolkata i Indien, og om hvordan hun som ungt menneske kom til Amerika og med et enkelt telefonopkald fik adgang til et af USA’s bedste universiteter. Hun fortæller også om sit møde med den verdensberømte franske filosof Jacques Derrida, hvis epokegørende bog Om grammatologi, hun tidligt i sin karriere ikke alene oversatte til engelsk, men også forfattede et kanoniseret forord til, som Rune Lykkeberg selv som ung litteraturvidenskabsstuderende i 1990’erne har læst med stor interesse.

Senere, i 1988, udgav Spivak sit egentlige gennembrudsværk Can the Subaltern Speak? – et essay, som gjorde hende til en verdensberømt kolonialismekritiker og feminist og som i dag er en akademisk klassiker. Hun fortæller her i interviewet om sit essay, og om hvorfor hun på en gang både er postkolonialist og stærkt kritisk over for netop postkolonialismen.

Med andre ord: Ugens Langsomme samtaler er ikke så meget en samtale, som det er en eksistentiel radiofortælling med en enestående progressiv legende og original filosof og tænker: Gayatri Chakravorty Spivak.

God fornøjelse!

Kort efter Hamas’ attentat i Israel 7. oktober 2023 skrev Yuval Noah Harari –der udover at være forfatter og historiker, også er en vigtig israelsk intellektuel – et stort essay, som blev trykt i flere internationale magasiner og aviser, og også blev refereret her i Information. Harari skrev, at israelerne lige nu var ramt af så stor sorg, at de ikke kunne rumme tanken om, at man kunne være både ofre og bødler på samme tid. Israelerne var på dét tidspunkt ramt af så dybt et chok, at bare det at sætte sig ind i den anden parts følelser, lidelser og skæbne, føltes som et forræderi. Og derfor, skrev Harari, var det op til Israels allierede og venner at drage Israel til ansvar og komme med kritiske indsigelser og korrektioner – nu hvor israelerne ikke selv var i stand til at tænke klart.

Dén opgave – altså opgaven med at stille Israel til ansvar for sine handlinger i Gaza – har Israels allierede i vid udstrækning svigtet gennem de seneste ti måneder. Hør mere om hvorfor og hvordan i denne udgave af Langsomme samtaler med Yuval Noah Harari – hvor det dog også skal handle om andet end krig.

For der er meget få mennesker, der som Yuval Noah Harari mestrer kunsten at overskue et ekstremt kompliceret emne og samle det til en stor fortælling, som hverken er reducerende eller forenklende, men står så skarpt, at de fleste kan være med.

Tidligere har Harari demonstreret dén kunst i bøger som Homo Deus, 21 ting du bør vide om det 21. århundrede og ikke mindst i bestsellersuccesen Sapiens, der har solgt i 45 millioner eksemplarer globalt, er oversat til 65 sprog og er blevet et referencepunkt for mondæne samtaler om menneskehedens historie over hele den vestlige verden.

Nu er Harari, der er født i Israel i 1976 og i dag er professor ved The Hebrew University i Jerusalem, aktuel med endnu en bog, Nexus. Det er en fortælling om menneskelige informationsnetværk fra stenalderen og frem til i dag. Grundlæggende spørger Harari, hvordan det mon kan være, at mennesket, der er så klogt og har udrettet så fantastiske ting i fællesskab med andre, samtidig kan gøre så mange dumme ting.

Et spørgsmål, han i løbet af sin samtale med Rune Lykkeberg også forsøger at give et svar på.

I denne første episode af Langsomme samtaler efter sommerferien taler Rune Lykkeberg med den amerikanske filosof og kønsteoretiker Judith ButlerFor folk, der er vokset op med, at der kun findes to køn, har de senere års kønsdebat været en voldsom omgang. For mange er det forstyrrende, at de kønskategorier, som engang var så nagelfaste, nu pludselig bliver udvidede og gentænkt. Nogle oplever det lige frem som en trussel mod deres egen kønsidentitet.

Men, men, men, siger den amerikanske filosof, sociolog og queer-teoretiker Judith Butler i bogen Hvem er bange for køn, der netop er udkommet på dansk på forlaget Klim: Grundlæggende handler kønskampen egentlig bare om retten til at skabe overensstemmelse mellem det, man føler sig som indvendigt og sådan, som man bliver opfattet udvendigt. Det handler om at skabe overensstemmelse mellem det, man føler, man er – og måden man præsenterer sig på i det offentlige rum.

De mange mennesker – hvortil Rune Lykkeberg i øvrigt henregner sig selv – som er helt afklaret med deres kønsidentitet og synes, at det køn, de blev tildelt fra fødslen, stadig passer dem perfekt, skal overhovedet ikke være bange, siger Judith Butler. Hverken Butler eller nogle andre kunne drømme om at frarøve dem deres kønsidentitet.

Men der er mennesker, som ikke oplever samme grad af harmoni mellem det køn, de blev tildelt, og det køn, de føler sig som. Den overensstemmelse, som er flertallets privilegium, må flertallet også tilstå dem. Og derfor må vi lære at blive mere fleksible i vores forståelse af, hvad kønsidentitet overhovedet er og betyder.

For Judith Butler – der med udgivelser som Gender trouble (1990) og Bodies that matter (1993) i mange år har været en superstjerne inden for kønsteori og kønsforståelse – handler kønskamp overhovedet ikke om at bryde ned. Det handler om at realisere den mest banale præmis for politisk liberalisme, nemlig at enhver har ret til selvbestemmelse.

Judith Butler er efterhånden blevet 68 år gammel. Og en af de ting, Butler har været meget engageret i de sidste 15 år, er jødisk identitet i USA og kritikken af staten Israel.

Butler er selv vokset op i en jødisk familie i Cleveland, Ohio, og blevet intellektuelt dannet blandt andet af at komme i synagogen og beskæftige sig med jødiske tænkere og grundskrifter.

Derfor er spørgsmålet om, hvad det vil sige at være jøde – og dermed hele spørgsmålet om Israel og Gaza – et eksistentielt anliggende for Judith Butler. Og det er et spørgsmål, Butler både bliver stillet og besvarer i dette sæsonåbnende afsnit af Langsomme samtaler.

God fornøjelse!

Da Rune Lykkeberg for et par somre siden så på de bøger, han havde valgt at tage med på sommerferie, tænkte han: ’Gud, du er blevet sådan en, der sidder og gennemspiller gamle slag og konflikter i din fritid, ligesom de mænd, du altid har foragtet, der stod nede i kælderen med deres togbaner og militæropstillinger’.

Men måske er det alligevel ikke helt så slemt, at være sådan en. For næsten alt, hvad der er politisk betændt og dramatisk i vores samtid – og til tider kan forekomme næsten uløseligt – har nogen gennemlevet før os. Det gælder ikke mindst for Romerriget.

Mary Beard er professor ved Cambridge University og gæsteprofessor ved University of California Berkley, hun er adlet som ’dame’, og så er hun en af de helt store forskere og formidlere af netop Romerriget. Hendes bog Kejser af Rom er udgivet på dansk på Gads forlag, som også har udgivet SPQR, hendes anden store oversatte bog om emnet.

Samtidig er Mary Beard en stolt feminist og står også bag en lille bog med titlen Kvinder og magt, der handler om, hvordan kvinders magt er blevet fremstillet siden antikken.

Vil man gerne have en legende let og alligevel overbevisende vidensmættet indføring i de store temaer i Romerriget, så er Mary Beard et af de bedste steder at gå hen.

I denne Langsomme samtale kommer Rune Lykkeberg og Mary Beard blandt andet ind på, hvad vi kan lære om vores egen samtids konflikter om religion, køn og etnicitet ved at studere Romerrigets storhed og fald.

Med dette afsnit går Langsomme samtaler på en velfortjent sommerferie, men vi vender tilbage med en ny sæson Langsomme samtaler på den anden side af sommeren

Det sker af og til, at politiske tænkere formår at opsummere hele deres samtid med et enkelt rammende begreb. Det er sådan en tænker, der i denne uge er gæst i Langsomme Samtaler hos Rune Lykkeberg. Anton Jäger er belgisk politolog bag begrebet hyperpolitik, som betegner en samfundstilstand med enormt politisk engagement og stor politisering - men uden at der er nogen, som involverer sig i magtinstitutionerne. I hyperpolitikken er man god til at mobilisere, men man er dårlig til at institutionalisere.

Hyperpolitikken er omdrejningspunktet i Rune Lykkebergs samtale med den unge supertænker Anton Jäger. God fornøjelse.

Paris Marx er canadisk forfatter og tech-journalist. Han er mest kendt for sin fremragende podcast “Tech Won’t Save Us”, som er verdens førende tech-kritiske podcast. Uge efter uge taler Marx med de klogeste i verden på tech-området, og han forholder sig kritisk og realistisk til de enorme kræfter, som industrien udgør.

Denne uges afsnit af Langsomme Samtaler er optaget live fra Dagbladet Information. Rune Lykkeberg og Paris Marx diskuterer, hvordan vi bør forholde os til tech-giganternes enorme magt. Marx maler et billede af, hvordan fremtiden med tech-giganterne kunne komme til at se ud, og de diskuterer nogle af de initiativer, som i øjeblikket er på tale for at holde hånd i hanke med industrien.

God fornøjelse.

Ya-Wen Lei er professor på Harvard University. Hun er først uddannet jurist og sociolog i USA, og senere rejste hun til Kina for at studere den måde, det kinesiske tech-samfund udvikler sig på.

Udgangspunktet for samtalen med Rune Lykkeberg er Leis nyeste bog The Gilded Cage: Technology, Development, and State Capitalism in China, som handler om den kæmpemæssige investering i tech, som Kina har lavet i det 21. århundrede, og hvordan det i 2020 førte til det, som nu er kendt som “the Chinese crackdown”. Ya-Wen Lei siger selv, at hendes bog er et svar på spørgsmålet om, hvordan et kommunistisk land som Kina kan opføre sig så kapitalistisk.

Oliver Roy er professor ved det europæriske universitet i Firenze og en af de største indflydelser på Europas forståelse af Islam. Blandt andet på grund af de tanker, som lægger til grund for bogen “Den globaliserede islam”, hvor han redegør for, at den islam som er udviklet i vesten er individualistisk og en modkultur - hvilket vil sige, at den skal studeres helt anderledes end den islam, som udspiller sig i islamiske samfund.

Omdrejningspunktet for denne uges langsomme samtale med Rune Lykkeberg er Oliver Roys nyeste bog, som hedder “The Crisis of Culture: Identity Politics and the Empire of Norms”, som er en stor kritik af meget af det som vi ellers ser som vejen frem her på Dagbladet Information. I sin nye bog erklærer Roy nemlig, at han ikke tror på nutidens sociale bevægelsers transformative kraft.

James “Jim” Skea er anderkendt international klimaforsker og har siden 2023 været formand for FN’s klimapanel IPCC. I IPCC står Skea i spidsen for indsamlingen af alverdens forskning på klimaområdet og for at sætte det sammen i store, afgørende rapporter.

I samtalen med Rune Lykkeberg fortæller Skea om, hvor klimakampen i øjeblikket befinder sig, hvor han mener, det næste store skridt bør tages - og hvor grænsen for, hvad man kan sige i de afgørende klimarapporter går.

Lykkeberg og Skea diskuterer også den i Danmark voksende klimaangst, og Skea argumenterer for, at han - på trods af sin enorme viden på området - ikke ligger søvnløs om natten.

Samtalen er optaget direkte på det kongelige bibliotek, Den Sorte Diamant.

Rebecca Solnit er essayist, forfatter, aktivist - og så er hun en af de vigtigste feministiske stemmer i USA. Solnit er også en af de helt store forbilleder på Dagbladet Information, blandt andet på grund af den tanke, der ligger til grund for hendes bog “Hope In The Dark”. I bogen argumenterer hun for, at alle de store forandringer i verden kommer uforudset, og at man derfor skal have tillid til, at de vigtige verdensforandringer ligger og ulmer i mørket.

Udgangspunktet for denne uges langsomme samtale mellem Rune Lykkeberg og Rebecca Solnit er Solnits essaysamling “Hvis historie er det?”, som samler Solnits bedste og vigtigste essays om aktivisme og feminisme. God fornøjelse.

Sage Lenier er en af de absolut vigtigste stemmer på det klimaaktivistiske område i øjeblikket. I 2023 blev hun kåret til en af næste generations 10 vigtigste ledere af TIME Magazine, og nu har hun også været forbi studiet på Information for at tage en snak med Rune Lykkeberg.

På Berkeley i Californien følte Lenier, at alt hvad hun lærte om klima og miljø var en præsentation af en uundgåelig undergang, som de studerende blot kunne være tilskuere til. Det fik hende til at tage sagen i egen hånd oprette sit eget universitetskursus om klimaforandringer, som gjorde hende berømt over hele verden.

Foruden klimaaktivisme- og krise spørger Lykkeberg også om Leniers reaktion og holdning til de demonstrationer og voldsomme protester, som i øjeblikket udspiller sig på universiteterne i USA, og som Lenier har været nær vidne til. God fornøjelse!

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske politolog og intellektuelle superstjerne Francis Fukuyama. Om en trængt liberalisme, om krigene i Ukraine og Gaza, og om de aktuelle amerikanske campusprotester Francis Fukuyama er professor i politisk videnskab ved Stanford University i Californien. Før det arbejdede han i det amerikanske udenrigsministerium – og det var i den periode, han udgav sit essay The End of History, som skulle vise sig at blive en af århundredets mest kendte og omdiskuterede af slagsen.

I deres samtale taler Rune Lykkeberg og Francis Fukuyama om, hvordan det kan være, at Vesten har mistet troen på den liberalisme, som i det 20. århundrede skabte store fremskridt i velstand og udvikling. Det er, som om det, der engang var den sejrende ideologi, nu er trængt overalt.

Derudover kommer Lykkeberg og Fukuyama omkring krigen i Ukraine, hvor Vesten på mange måder har opsat de præmisser, som ukrainerne kæmper under. De diskuterer også krigen i Gaza og hvordan Vesten er stillet, når man sammenligner de to krige med hinanden – og endelig kommer de omkring de aktuelle amerikanske campusprotester.

David Runciman er ven af huset her på Information, og d. 26. april udkommer hans bog “Overdragelsen - Hvordan vi gav magten til stater, selskaber og kunstig intelligens” på Informations forlag. Det er netop den bog, der er omdrejningspunkt for denne uges langsomme samtale.

David Runciman er professor ved Cambridge University og har en helt unik evne til at kombinere sin historiske idéer med sin forståelse af samtiden. I sin nye store idébog forsøger han at tage filosoffen Thomas Hobbes’ tanker og overføre dem til nutiden med budskabet: mennesker kan ikke blive frie uden tænkende maskiner. Alligevel står vi nu over for en verden, vi ikke kan kontrollere - med et akut behov for netop kontrol. God fornøjelse!

Jennie King er direktør for Climate Research and Policy i London. Her er hun en af verdens førende i at holde øje med den information, som spredes om klima. For nyligt udkom en rapport som gør rede for den mis- og disinformation, der i højere og højere grad bliver spredt om klimaet.

For selvom klimabenægterne gang på gang bliver modbevist er det alligevel som om, at helt grundlæggende spørgsmål og forhold omkring klimaet bliver genstand for strid - det skyldes i høj grad den misinformation, som florerer. Hvorfor det kan lade sig gøre, har Jennie King et kvalificeret svar på, som hun udlægger for Rune Lykkeberg i denne uges langsomme samtale.

Asef Bayat er opvokset i en lille by nord for Tehran med en far, som kunne læse og skrive. Efter den iranske revolution blev han flygtning og har boet forskellige steder i verden. Under det arabiske forår var han for eksempel professor i Kairo. I dag er han professor i USA og en af tidens vigtigste stemmer inden for revolutionsteori. Asef Bayat har skrevet flere bøger om mellemøsten, blandt andet “Revolutionary Life: the everyday of the arab spring”, som beskriver baggrunden for den iranske revolution, som Bayat argumenterer for stammer fra alle de omkringliggende omstændigheder af det egentlige oprør.

I den internationale debat er Isabella Weber blevet den nye progressive stjerne-økonom. Weber har udmærket sig ved både at skrive videnskabelige afhandlinger og blandet sig i den offentlige debat omkring bekæmpelse af inflationen.

I denne uges Langsomme Samtaler taler hun med Rune Lykkeberg om sin bog “How China Escaped Shock Therapy”, som handler om hvordan Kina tog en anden vej end chok-terapien, da de skulle væk fra kommunismen og over til en økonomi, der tager det bedste fra kapitalismen - og undgår det værste. Bogen baserer sig på empiriske samtaler og blotlægger både fordelene og risici ved den kinesiske vej. Rigtig god fornøjelse.

Den amerikanske filosof Robert Pippin er en af de helt store fortolkere af Georg Wilhelm Friedrich Hegel. Faktisk har Pippin været af den overbevisning, at der ikke var nogle af verdens problemstillinger, som ikke kunne belyses ved hjælp af Hegels tænkning.

I sin nye bog “The Culmination” lufter Pippin dog tanken om, at Hegels filosofi er udfordret. Robert Pippin må erkende, at der grænser for, hvad man kan forstå ved hjælp af Hegel - moderne naturfænomener er nemlig svære at sætte ind under Hegels tankegang.

I den nye bog inddrager han derfor endnu en tysk filosof, Martin Heidegger, til at konfrontere Hegels tanker. Det udløser en eksistentiel samtale, som han udfolder sammen med Rune Lykkeberg i denne uges udgave af Langsomme Samtaler.

Æraen og løgnen om det godhjertede Israel er bristet, siger den amerikansk/libanesiske professor Saree Makdisi.

I denne uges Langsomme Samtale taler Rune Lykkeberg med Saree Makdisi som forklarer, hvordan Israel historisk set igennem propaganda har erobret den amerikanske venstrefløj. Nu er tingene ved at vende. For efter krigen i Gaza brød ud er der igangsat et holdningsskifte hos venstrefløjen i USA. I følge Saree Makdisi skyldes det, at krigens grusomheder gør det umuligt for Israel at kamuflere den systematisk undertrykkelse af det palæstinensiske folk.

I denne uges langsomme samtale taler Rune Lykkeberg med Jeremy Rifkin, der i et halvt århundrede har bidraget til samfundsdebatten på et hav af forskellige områder. Både økonomi, kapitalisme, demokrati og ikke mindst klimaudfordringerne er nogle af de emner, han tager sig af. Jeremy Rifkins arbejde har haft indflydelse på nogle af de mest centrale magtcentre i verden. Rifkins tanker om den grønne omstillinger har nemlig været omdrejningspunkt for diskussioner og beslutningstagen i såvel EU som det kinesiske kommunistparti.

Da Hannah Ritchie voksede op, følte hun ikke, at der var nogen, som tog klimaforandringerne alvorligt. Det gjorde, at hun følte sig alene og isoleret fra både sine jævnaldrende og generationen over hende. I dag er den 31-årige dataforsker stadig bekymret og af den opfattelse, at klimaet er på katastrofal kurs - men hun opfordrer alligevel til, at man forsøger at se klimaudfordingerne fra en positiv vinkel, ved at flytte opmærksomheden hen på nogle af de ting, vi rent faktisk kan gøre noget ved.

Tidligere i år udkom Hannah Ritchies bog “Not the end of the world”, som er omdrejningspunktet i denne uges Langsomme samtale med Rune Lykkeberg.

Yossi Klein Halevi oplevede Hamas’ angreb på Israel d. 07 oktober 2023 indefra Israel og er tilhænger af den krig, der i øjeblikket raser i Gaza. En holdning han deler med en meget stor del af den Israelske befolkning. I bogen “Breve til min palæstinensiske nabo” forsøger Yossi Klein Halevi at forklare sin position overfor sine palæstinensiske naboer for at komme frem til en fælles forståelse, som kunne blive grundlaget til en tostatsløsning.

I denne uges udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med Yossi Klein Halevi og hører hans personlige fortælling om krigen i Gaza og angrebet d. 07 oktober.

Efter at have vokset op i blandt franske bønder forstår Camille Etienne om nogen den vrede hos landbrugsbevægelsen, som i de her uger vokser sig mod den europæiske miljølovgivning. Som bare 18-årig blev Camille Etienne i 2018 frontfigur for den franske klimabevægelse On est pret og har siden vokset sig op som en markant skikkelse i den europæiske klima - og miljøbevægelse, hvor hun har gjort sig bemærket med aktivisme i både Europaparlamentet, Tyskland og i hendes eget hjemland. Den nu 25-årige miljøforkæmper udgav sidste år bogen Pour un soulevement écologique: Dépasser notre impusisance collective, som denne uges Langsomme Samtaler centrerer sig om. I samtalen fortæller Camille Etienne blandt andet om, hvordan hun ser klimabevægelsen tackle den stigende vrede fra europæiske landbrugsbevægelser, og hvordan vi i højere grad bør tænke frygt som en katalysator til handling.

En af Frankrigs mest originale samtidsfortællere Virginie Despentes er denne uges gæst i Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Despentes er bogaktuel med romanen, der har den mundrette titel Kære fuckhoved, hvor hun igennem en brevudveksling mellem en række karakterer gennemgår refleksioner over overgangsalderen, venskab, forsoning, konsekvenserne af #MeToo-bevægelsen og meget andet. I samtalen fortæller forfatteren om sin nyeste bog, og hvorfor det er bydende vigtigt som forfatter at opstille utopier om en bedre verden frem for dystopier.

Stella Nyanzi er aktivist, feminist, antropolog og digter fra Uganda, hvor hun har ført an i nogen voldsomme protester mod den siddende præsident Yoweri Museveni, som har været leder siden 1986. Hun har genopfundet 'radical rootnes', som er en form for aktivisme, hvor hun med en række smededigte rettet mod Museveni har vakt stor opstandelse i den ugandiske befolkning. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Stella Nyanzi om hendes aktivisme, hendes budskab, og hvordan hun formår at tage de hårde og farlige kampe, som sætter hendes liv på spil, med stort humør og latter.

Mens flere kræfter i verden leder an i demokratiets retræte, forsøger Danielle Allen at stabilisere og udvikle demokratiet. Danielle Allen er professor ved Harvard University og leder af sit eget demokratilaboratorie. Desuden er hun forfatter til nogle af de mest interessante, legende og nysgerrige bøger om demokrati, samfund, økonomisk opbrud og opbruddet som mulighed i det 21. århundrede. Sidste år udgav hun bogen Justice by Means of Democracy, der står til at blive hendes store teoretiske hovedværk, hvor hun forsøger at redde den amerikanske liberalisme ved at tage alle socialismens centrale indvendinger alvorligt. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Danielle Allen om hendes nye bog og demokratiets forfatning, men også om en række af hendes tidligere bøger.

Minxin Pei har om nogen været med til at forme tænkningen af det moderne Kina og Xi Jinpings lederskab inde på Dagbladet Information. Han er professor i statskundskab ved Claremont McKenna College, ligesom han er ivrig debattør omkring forhold i Kina og dets forhold til verden. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med professor Pei om hans bog The Sentinel State: Surveillance and the Survival of Dictatorship in China, hvor den kinesisk-amerikanske professor tegner det store billede af Kinas enorme overvågningsapparat. Og systemet er ikke uden dets svagheder, konkluderer Minxin Pei.

Den britisk-israelske forfatter og historiker ved University of Oxford Avi Shlaim er en af Mellemøstens ledende historiske revisionister, når det kommer til tænkningen af Israels historie. Han er født i Bagdad i Irak, men voksede op i den dengang nyoprettede stat Israel, hvor han oplevede at føle sig som en underlegen jøde, da han var en arabisk og ikke europæisk jøde. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Shlaim om hans egen opvækst i Israel, hvad det vil sige at være en arabisk jøde og forholdet mellem Israel og resten af Mellemøsten. Og så fortæller Shlaim om, hvorfor han tror på det, som både eksperter og helt almindelige mennesker ser for værende usandsynligt. Nemlig, at palæstinensere og israelere kan finde sammen og leve i en fælles stat.

Med bogen How Democracies Die leverede Daniel Ziblatt sammen med sin medforfatter Steven Levitzky den store analyse af det amerikanske demokrati oven på valget i 2016 af Donald Trump som amerikansk præsident. Nu er de to forfattere tilbage med en ny bog Tyranny of the Minority, hvori de to politologer fra Harvard University ser nærmere på de obstruktioner, der både besværliggør, men også muliggør det amerikanske demokrati. I denne udgave af Langsomme Samtaler diskuterer Rune Lykkeberg ulemperne ved det amerikanske demokrati med professor Ziblatt, der også fortæller om de episoder i historien, hvor det faktisk er lykkes at udvikle det amerikanske demokrati igennem forfatningen. Og så fortæller Ziblatt om de muligheder der er for at demokratisere den amerikanske forfatning.

Adam Tooze har med sine mange historiske og økonomiske analyser om alt fra finanskrisen til coronapandemien gjort sig til en af verdens mest interessante progressive overhovedet. Imellem møder med den danske regering og tv-optrædender fandt økonomen fra Columbia University en decemberaften tid til at slå vejen forbi Informations Kantine for at tale med Rune Lykkeberg til en live-udgave af Langsomme Samtaler. I samtalen vender Informations chefredaktør intet mindre end hele verdenssituationen med den anerkendte økonom. De taler om alt fra krigen mellem Israel og Palæstina, grøn omstilling og demokratisk underskud i Kina, krigen i Ukraine, og hvorfor venstrefløjen har fejlet ved at overlade verdensfreden til Wall Street. En veloplagt Tooze stod klar med et svar til det hele og optegnede scenarier for, hvordan Vesten bør forholde sig til både de verserende krige og den grøn omstilling. Til sidst i samtalen blev der også tid til en række spørgsmål fra publikum.

Giuliano Da Empoli har den særlige evne til både at have en forståelse for idéernes verden og en forståelse for, hvordan magten i praksis fungerer. Denne evne har han blandt andet haft stor succes med at omsætte til den storsælgende roman Troldmanden fra Kreml, som han udkom med kort før Ruslands invasion af Ukraine. Bogen foregår i nutidens Rusland under Vladimir Putin, hvor vi følger den politiske rådgiver for Putin, Vadim Baranov, der repræsenterer en tillempet version Vladimir Putins rigtige politiske rådgiver Vladislav Surkov. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den italiensk-franske forfatter og professor om bogen, hvordan magtudøvelse i Rusland både er universel og specifik, og hvorfor Da Empoli også med sin bog ønsker at rejse en kritik af Europas betragtning af sig selv som politisk model for resten af verdenen.

Som en af de største radikale intellektuelle venstrefløjstænkere i Europa får græske Yanis Varoufakis med sine analyser én til at tænke efter, som kun få gør. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Varoufakis om hans nye bog Technofeudalism - What Killed Capitalism.

Pointen i Varoufakis´ bog er, at kapitalismen, som vi kendte den i det 21. århundrede, er forbi. Den magt som techvirksomheder i dag har over for borgere og arbejdstagere er anderledes fra den, som traditionelle virksomheder har. Afhængigheden til techvirksomhederne har nemlig skabt en ny magt over mennesker, som hidtil endnu ikke er set før. I samtalen diskuterer Varoufakis derfor, hvordan vi stiller technofeudalismen til regnskab på, alternativer til den, og hvordan en ny kapitalismekritik skal formuleres.

Hvordan skal vi forstå det moderne Indien, både når det kommer til landets historiske udvikling og position i den magtkamp der i dag udspiller sig mellem Kina og USA. Det har professor i i moderne indien- og sydasienstudier på Københavns Universitet Ravinder Kaur et ganske kvalificeret bud på. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler fortæller hun om sin bog Brand New Nation: Capitalist Dreams and Nationalist Designs in Twenty-first Century India, hvori hun både med humor og intelligens beskriver, hvordan Indien i dag er blevet et af de allerstørste vækstimperier i verden under Narendra Modi.

I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den jødiske forfatter og professor i statskundskab og journalistik på City University of New York o Peter Beinart. Med rødder i Sydafrika er Beinart blevet en af USA´s store liberale intellektuelle i konflikten mellem Israel-Palæstina. Som få andre mestrer Beinart at kunne rumme to modsatrettede tanker i konflikten på én gang. Til sidst i samtalen får Beinart derfor også lov til at give sit bud på, hvordan han forestiller sig fred kan opstå i Israel og Palæstina.

En af de største feministiske tænkere og forskere, italiensk-amerikanske Silvia Federici, gæster i denne uge Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Det gør hun i forbindelse med udgivelsen af hendes storværk Caliban og heksen, som netop er udkommet på dansk på Informations Forlag. I hendes forskning kredser Federici omkring det historiske forhold mellem kvinderundertrykkelse og kapitalisme, og hvordan markedskræfter har formet kvinders syn på dem selv og deres rolle i samfundet.

Hvis du selv ønsker at dykke mere ned i Federicis storværk, kan bogen nu købes på butik.information.dk.

Politisk deltagelse nytter noget. De unge skal turde omfavne deres politiske stemme og iværksætte en fredelig politisk revolution, hvor den politiske deltagelsesform ændres, og hvor tilliden til politisk deltagelse genvækkes. Det fortæller journalist og podcastvært Alastair Campbell, som har skrevet en idealistisk bog But What Can I Do? henvendt til de unge om at tro på den politiske handlekraft, der er i fællesskabet, trods fortællinger om politisk kynisme og handlingslammelse. Alastair Campbell er mest kendt for at have været særlig rådgiver for den tidligere britiske premierminister Tony Blair og for at være en af de centrale bagmænd bag New Labour, som blev det centrale politiske koncept, som partier over hele Europa både til venstre og højre for midten lod sig inspirere af. Med sin nye bog går Campbell dog i rette med sin fortid og genfinder de solidariske principper, som han under New Labour-regimet blev heftigt kritiseret for at undergrave.

Kina og USA er ikke to helt forskellige systemer, forklarer Yuen Yuen Ang, der er professor ved Johns Hopkins University i Baltimore. Vi skal forstå, at de blot har to forskellige strategier til at få det bedste ud af kapitalisme – og undgå det værste, forklarer hun i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg.

Nisreen Haj Ahmad er palæstinenser, men flygtede tidligt til Jordan, fordi hendes far var politisk aktivist. Hun uddannede sig til jurist, blev rådgiver for PLO, deltog i fredsforhandlingerne i slutningen af 1990´erne og arbejdede senere på det hold, som lavede anklageskriftet mod Israels sikkerhedsmur til Den Internationale Domstol i Haag. Hun er i dag direktør for organisationen Ahel i Jordan. I denne udgave af Langsomme Samtaler taler hun med Rune Lykkeberg om hendes modstand mod undetrykkelsen af det palæstinensiske folk, og hvad hun ser af mulige scenarier mellem Palæstina og Israel, oven på at konflikten er eskaleret efter Hamas' attentater mod Israel d. 7. oktober.

Vi har ifølge den anerkendte historiker ved Peter Frankopan fortrængt naturen fra verdenshistorien. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller han, hvordan det har påvirket hans syn på klimakrisen at skrive naturforandringerne ind i den store historie. For Frankopans vedkommende har det blandt andet betydet, at klimaforandringer er ikke noget, vi står sammen over for som art. Læren af historien er, at den, der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, dør, fortæller Oxford-professoren.

Alle ikkevestlige samfund er præget af den samme konflikt: De vil være moderne, men de vil også være sig selv. På baggrund af dette dilemma den tyrkiske nobelprismodtager Orhan Pamuk skrevet sit nye storværk Pestnætter, som Rune Lykkeberg taler med den tyrkiske forfatter om i denne uges udgave af Langsomme Samtaler.

Hvis vi skal kontrollere vor tids teknologi, står vi over for den største kamp om den sociale magt i 200 år, siger økonomen Daron Acemoglu, som netop har udgivet storværket ’Power and Progress’ sammen med sin kollega Simon Johnson. Bogen er et opråb mod det, forfatterne kalder for den blinde teknologioptimisme og den elitære fortælling om fremskridt: »Teknologi handler om kontrol,« skriver de: »ikke bare over naturen, men også ofte over andre mennesker.«. Forfatterne advarer derfor om at dyrke forestillingen om, at teknologiske fremskridt altid vil føre til fremskridt for samfundet. I stedet forklarer Acemoglu i denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg, at der er brug for en ny mere inkluderende forestilling om teknologi for at forhindre større ulighed rundt omkring i verden.

Økonomen Branko Milanovic fortæller i denne udgave af Langsomme Samtaler om, hvordan vores ideer om ulighed har udviklet sig over 200 år. Og så forklarer han, hvorfor vækstkritikerne i hans optik tager fejl og overser de globale interessemodsætninger. Eksempelvis bryder sig ikke om vækstkritikernes ’vi’. Han kalder det for »vi-isme«, fordi han mener, det har karakter af en ideologi, når nogle, som selv har meget, hævder at tale på alles vegne, når de siger: »vi« skal tage et opgør med vækst og gå ned i forbrug. Som han siger: »Jeg arbejder med ulighed, jeg ser ikke et ’vi’.«

Den bulgarske forfatter og forsker Ivan Krastev fortæller i denne uges udgave af Langsomme Samtaler, hvordan krigen i Ukraine har forandret Europa og afsløret vores nye plads i periferien.

Krastev lavede sammen med kollegerne Timothy Garton Ash og Mark Leonard tidligere på året en stor undersøgelse af de globale holdninger til krigen for European Council on Foreign Relations, hvor han sidder i bestyrelsen.

Undersøgelsen afdækkede to forskellige holdninger til krigen i Vesten og resten af verden. Den dominerende indstilling i Vesten er, at krigen skal vindes af Ukraine, men i Kina, Indien og Tyrkiet er det et udbredt synspunkt, at krigen bør stoppe hurtigst muligt, selv hvis det betyder, at Ukraine skal afstå territorium til Rusland. I samtalen fortæller Krastev om, hvorfor han mener, at denne forskel fortæller en større historie om, at resten af verden ikke længere er af den opfattelse, at dens skæbne afgøres af, hvad der sker i Europa.

Og så fortæller han også om, hvorfor han mener, at næste års valg rundt omkring i Europa og USA kan være med til at afgøre udfaldet af krigen i Ukraine.

Forfatteren Xinran har brugt sit liv på at lytte til de kinesiske kvinders hemmeligheder, selvbebrejdelser og skamfulde fortællinger om vold og underkastelse. Hun udgav i 2002 bogen The Good Women of China, hvor hun fortæller de kvindehistorier, hun havde fået via sit radioprogram Ord i nattebrisen, hvor hun fortalte om almindelige kinesiske kvinders liv og vilkår. Bogen blev en overraskende succes, som i dag er solgt over hele verden og oversat til mere end 50 sprog.

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller Xinran om at være forældreløs kvinde under kulturrevolutionen, hvorfor hun blev forhadt af kinesiske kvinder på landet, og hvorfor hun stadig i dag kæmper for kinesiske kvinders rettigheder og image i omverdenen.

»Der er så mange misforståelser om Kina. Det ville være nyttigt også at anlægge et andet perspektiv. Se på Kina indefra.«

Sådan siger økonom Keyu Jin i denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Efter at have taget både sin bachelor, master- og ph.d.-grad i økonomi på Harvard University er Keyu Jin i dag lektor ved London School of Economics. Deusden har hun tidligere både rådgivet Verdensbanken og IMF.

I foråret 2023 udkom hun med bogen ’The New China Playbook: Beyond Socialism and Capitalism’, hvori hun skitserer et paradigmeskift i kinesisk økonomi fra statseje til iværksætteri. Samtidig går hun i bogen i rette med Vestens mange misfortåelser om kinesisk kultur.

Det er en kontroversiel bog, hun har skrevet, fordi den ikke opholder sig meget ved det, der for mange er politisk og moralsk skandaløst ved Kina. Men det er også en påtrængende aktuel bog, fordi den forklarer den kinesiske model forfra til et Vesten, som på den ene side er blevet mere og mere afhængig af Kina og på den anden side mere og mere kritisk over den politiske udvikling i landet.

Bogen danner udgangspunktet for samtalen, hvor Keyu Jin også giver hendes vurdering af, hvor central en betydning den grønne omstilling har for Kina.

Vores romantik, kærlighed og længsler er ikke længere forbeholdt vores egen følelsesverden. I dag har Disney og andre kapitalistiske kulturinstitutioner nemlig mere at skulle have sagt omkring vores mest private følelser, end vi måske selv går rundt og håber. Sådan siger Eva Illouz, der i mere end 30 år har undersøgt, hvordan kapitalismen påvirker vores allesammens følelsesliv.

Hun er professor i sociologi ved det hebraiske universitet i Jerusalem og har formået at skabe sit eget forskningsfelt, som undersøger forholdet mellem sociale klasser og romantisk kærlighed. Og når det kommer til vores kærlighedsliv, så er under - og overklassen ikke så forskellig, siger Illouz. Vi er alle nemlig præget af kapitalismen.

I denne episode af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller Illouz hvem og hvad, der præcis er med til at forme vores personlige kærlighed. Og så kommer hun også ind på, hvorfor frigørelsen af kvinder altid har gået hånd i hånd med kommercialisering og markeder.

Rune Lykkeberg anklager i dette afsnit af Langsomme Samtaler statsminister Mette Frederiksen for et historisk klimasvigt og for at være politisk klimabenægter. Det er »noget sludder«, svarer svarer statsministeren og forsikrer, at regeringen nok skal nå sine klimamål.

For Rune Lykkeberg kommer den farligste form for klimabenægtelse nemlig ikke fra dem, som ikke tror på klimaforandringerne. I stedet er det de magthavere, som erkender klimaforandringerne, men som ikke vil tage konsekvenserne af det, der skal til for at bremse klimaforandringerne. Mette Frederiksen har således ved gentagende folketingsvalg slået sig op på at være det grønne gennembruds statsminister. Alligevel har Klimarådet år efter år undererkendt den siddende regerings klimaindsats.

På Folkemødet 2023 havde Informations chefredaktør derfor muligheden for at konfrontere Mette Frederiksen med det grønne svigt, han oplever Mette Frederiksen og hendes regering har stået i spidsen for.

Mette Frederiksen er, ikke overraskende, uenig i Lykkebergs udledning. Danmark er et grønt foregangsland og kommer til at leve op til sine målsætninger, hævder hun. Både når det kommer til klimamålene, som er sat for 2025 og 2030. En øget klimaindsats kommer dog ikke til at være på bekostning af øget ulighed. Hør hvorfor i denne episode af Langsomme Samtaler.

Jan-Werner Müller er roligt det, man kan kalde en ven af demokratiet. Den tyske idéhistoriker og professor i politisk teori ved Princeton University har igennem en årrække afdækket demokratiets kroge, hvor han i særdeleshed har beskæftiget sig med truslerne imod demokratiet. I denne Langsomme Samtale med Rune Lykkeberg fortæller Müller om, hvilke trusler demokratiske institutioner står over for i dag, og hvordan vi bør forholde os til dem. Og så taler han om, hvorfor klimabevægelsen ikke bør se demokratiet som et onde, men som en platform, der muliggør den moralske omvæltning, der ligger til grund for klimabevægelsens ambitioner.

Regler både kommer og går, men som mennesker holder vi stædigt fast i dem. Også selvom vi kan have svært ved at acceptere dem. Det fortæller idéhistoriker Lorraine Daston i denne uges Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg.

I sin bog Rules: A Short History of What We Live By udforsker idéhistorier Lorraine Daston hvad regler er, og hvordan vores forhold til regler har ændret sig igennem tiden. Hun fortæller om, hvad der gør, at nogen regler består og andre ikke gør, og hvorfor vi har brug for at forstå regler ud fra vores kulturhistorie.

Venstrefløjen har længe været udfordret af at skulle balancere mellem at føre en kulturel klassekamp for at sikre rettigheder til udsatte grupper og samtidig være bannerførere i den sociale klassekamp mellem dem, der sidder på pengene, og dem som er underordnet dem, der sidder på dem.

Med sin nye bog Racisme skal måles for at overvinde diskrimination forsøger den franske økonom Thomas Piketty at give et svar på, hvordan man overfører tænkningen om den sociale ulighed til spørgsmålet om racisme. For racisme kan måles, mener den anerkendte ulighedsforsker, der i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg forklarer, hvordan vi bekæmper diskrimination ved at nedbryde uligheden mellem sociale klasser.

Bogen er netop udkommet på Informations Forlag og kan købes på butik.information.dk.

I denne uges Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med professor i civile modstandsbevægelser på Harvard University, Erica Chenoweth, der har været en stor inspirationskilde for klimabevægelsen.

Chenoweth har nemlig udviklet sig til en stor autoritet i spørgsmålet om, hvornår virkelig civil ulydighed virker, og hvad der skal til for at demonstrationer opnår gennemslagskraft. I sin bog Civil Resistance - What Everyone Needs To Know har hun lavet et stort empirisk arbejde og samlet de største tilfælde af civil modstand fra hele verden i det 20. århundrede. I samtalen fortæller hun om sin forskning, og hvorfor klimabevægelsen har brug for at genfortolke hendes berømte '3,5%'-regel for massebevægelsers succes.

Den politiske økonom Rosie Collington har netop sammen med Mariana Mazzucatto udgivet bogen The Big Con, der er en systematisk kritik af brugen af konsulenter i det politiske system i vestlige demokratier. Hun fortæller i denne Langsomme Samtale med Rune Lykkeberg, hvordan konsulenterne har opbygget den illusion, at de skaber stor værdi for det politiske system. Hun forklarer også, at brugen af konsulenter afslører et grundlæggende problem i vores moderne stater. Det kræver en gentænkning af statens rolle og en genopdagelse af embedsmanden ansvar og muligheder, hvis det problem, som brugen af konsulenter er symptom på, skal løses.

For tyve år siden advarede den amerikanske journalist og forfatter Barry Lynn mod, hvordan globaliseringen skabte ekstreme skrøbeligheder i den amerikanske økonomi, og hvordan de store monopoler var en trussel mod det amerikanske demokrati. Længe blev han ignoreret af lederne i det demokratiske parti og den toneangivende tænkning i Washington, D.C.

I dag er flere af Lynns elever ansat i centrale positioner i centraladministrationen, hans kritik er blevet til konsensus i store dele af det demokratiske parti, og hans tænkning er blevet en afgørende inspiration for præsident Biden. I denne langsomme samtale fortæller Barry Lynn, som blandt andet har udgivet bøgerne End of the Line og Liberty from All Masters, hvordan det vi ser i amerikansk politik i dag er den store revolution i den økonomiske tænkning i USA i fyrre år.

Den 24-årige aktivist Zahra Biabani har anlagt klimasager mod eliteuniversiteter, lavet et firma for genbrugstøj og udsender nyhedsbreve med positive klimanyheder. Nu har hun skrevet en bog om, hvordan desperation gennem handling bliver til optimisme. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller Biabani om sin bog Climate Optimism: Climate Wins and Creating Systemic Change Around the World, hvor hun vil vise dem, som er ved at give op, hvor mange der allerede er i gang med at skabe massive forandringer og minde om de historiske fremskridt, som allerede har fundet sted.

Klima, ulighed, fattigdom, fødevarer og kvindeundertrykkelse: Hvis vi formår at tænke det sammen, kan vi løse det. Sådan siger medpræsident for den legendariske miljøinstitution Romklubben, Sandrine Dixson-Declève, der er denne uges gæst i Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg.

I samtalen fortæller Dixson-Decléve blandt andet om bogen Earth4All, hvor hun sammen med sine kollegaer i Romklubben foreslår en konkret strategi til at løse klimaproblemerne i det 21. århundrede. Og så taler fortæller hun også om, hvorfor det i høj grad er kvinder, som fører an i klimabevægelserne.

Kapitalismen er forudsætningen for demokrati, kvindefrigørelse og de sidste 100 års sociale fremskridt, forklarer den tyske forfatter Ulrike Herrmann i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Men hun vil have den afskaffet, fordi den bygger på fortløbende ødelæggelse af vores naturgrundlag.

Filosoffen Axel Honneth fortæller i denne uges Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg om sin intellektuelle dannelse, arven fra kritisk teori, kampen for anerkendelse og ambitionen om at knytte de store ideer til progressive bevægelser.

I samtalen fortæller Honneth også om sin nye bog Der arbeitende Souverän, hvor den tyske filosof sætter forbindelsen mellem arbejdsforholdene og demokratisk deltagelse i centrum af samtalen. For Honneth skal man indrette arbejdsmarkedet, så folk ikke bare er lønmodtagere, men får mulighed for at udfolde sig som frie borgere.

Vi må forstå, at den ekstreme ulighed er en trussel mod hele vores politiske system, der slipper mørke, historiske kræfter løs, som vi troede, vi havde gjort os fri af. Sådan siger den britiske sociolog, der har talt med Informations chefredaktør Rune Lykkeberg i denne uges udgave af Langsomme Samtaler.

Savage, der er professor i sociologi ved London School of Economics, beskriver i sin seneste bog 'The Return of Inequality – Social Change and the Weight of the Past', hvordan imperialistiske former for regeringsførelse og magtudøvelse stadig er herskende i dag. Og hvordan den økonomiske magt rundt omkring i hele verden stadig holder sig meget tæt med den politiske magt.

En ny kapitalisme er de seneste 40 år blevet udviklet i små særlige zoner langt væk fra vores demokratiske kontrol. Derfra hjemsøger den nu vores egne samfund.

Den canadiske idéhistoriker Quinn Slobodian fortæller i denne uges Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg om sin nye bog 'Crack-Up Capitalism' og hvordan kapitalismens praktikere forsøger at slippe uden om reguleringer og konstruerer nye modeller for, hvordan markedsøkonomien kan indrettes, så den bliver så profitabel som muligt.

Vi skal transformere forholdet mellem samfundet og naturen, mellem det politiske og det økonomiske, mellem produktion og omsorg, hvis vi vil gøre os fri af kapitalismen. Sådan siger den amerikanske filosof Nancy Fraser i denne uges Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg.

Med hendes seneste bog Cannibal Capitalism fra 2022 fortæller Fraser, hvordan økonomien i det 21. århundrede får tilladelse til at »æde andre sektorer af samfundet«. På den måde er det vores eget fundament, økonomien destruerer, hvilket får Fraser til at kalde denne form for økonomi for en »kannibalsk kapitalisme«

Storbritannien er nærmest ved at falde fra hinanden. Derfor er venstrefløjen nødt til at forstå arbejderklassen og levere løsninger på de akutte problemer på en måde, som langsomt transformerer hele samfundet, siger Claire Ainsley i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg.

Claire Ainsley var indtil for nylig chef for politikudvikling under Labour-leder Keir Starmer, som står i de britiske meningsmålingerne til at blive premierminister, hvis der var valg i Storbritannien i dag.

Indisktyske Mithu Sanyal har skrevet samtidens teorier om race, køn og identitet ind i idéromanen Identititi, som også er en dannelsesroman for hovedpersonen, for Sanyal selv og for alle dem, som skal finde ud af at leve med blandet oprindelse i det 21. århundrede.

Bogen blev en dagsordensættende tysk bestseller og er både sat op som teater og oversat til engelsk og nu dansk. I denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller hun om bogen, og hvorfor vi ikke slipper af med racisme, før vi også får menneskeliggjort hvidhed.

Unge intellektuelle, nye embedsfolk og USA’s præsident har ifølge Financial Times-journalisten og forfatteren Rana Foroohar indledt det, der kan blive det største økonomiske paradigmeskifte i 75 år. Det er et opgør med den gamle kapitalisme, fortæller hun i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. »Det er virkelig første gang i min levetid, at vi har en amerikansk regering, som siger: Lad os nu tænke på noget andet end aktionærer og forbrugere.«

Feministisk teori har brug for en revolution. For den er blevet så abstrakt og generaliserende, at den er kommet alt for langt væk fra kvinders konkrete erfaringer.

Det siger den norske litterat, feminist og forfatter Toril Moi i denne uges udgave af Langsomme samtaler.

Hun mener, at den feministiske tænkning ofte bliver skrevet i koder, der er så indforståede, at den bliver utilgængelig for de kvinder, som den skulle være skrevet til og for. Derfor vil hun gøre os fri af de alt for store avancerede og kritiske teorier, som vil forklare det hele.

Den amerikanske verdensordens tid er forbi, siger Ben Rhodes, der i otte år var national sikkerhedsrådgiver og taleskriver for præsident Barack Obama. I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg forklarer han, hvorfor amerikanerne selv tabte det hele på gulvet, fordi de byggede en økonomi, hvor profit, national sikkerhed og ny teknologi altid stod over demokratiske principper.

Den spanske filosof Marina Garcés fører kamp mod den magtinstitution, som hun mener universiteterne i de vestlige samfund er blevet til. Ifølge hende burde det sted, hvor der produceres viden og skabes ideer, nemlig vende sig mod verden, løfte samfundets samtaler og gøre folk i stand til at genopfinde sig selv og fællesskabet.

For fem år siden udgav Garcés bogen 'Ny radikal oplysning', der giver væsentlige oplysningstanker videre til samtiden i et alment sprog, som aktivister på gaden kan forstå og tilegne sig. Med bogen, der blev en internationale bestseller, ønsker Garcés at gøre filosofien væsentlig for omverdenen igen.

I denne Langsomme samtale taler chefredaktør Rune Lykkeberg med Marina Garcés om det, hun beskriver som en »modstandskamp for frie steder i ideernes og videns besatte land.«

Den verdensberømte amerikanske filosof Michael Sandel udgav for 25 år siden sit hovedværk, Democracy’s Discontent, som var en analyse af det demokratiske forfald. Nu har Sandel skrevet en ny udgave af sin bog – som i mellemtiden er blevet til en klassiker – for at opdatere den til det, han kalder »vores farlige tider«. I denne udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg fortæller han om fejlene i den markedsdrevne tænkning om økonomi, politik og demokrati, som er kulmineret inden for de seneste ti år. Men også om de tendenser han ser til, at demokratiet slår igen og kræver en økonomi, som bygger stærke fællesskaber

Alle taler efterhånden om geopolitik. Men ifølge den tysk-italienske sikkerhedsforsker Stefano Guzzini skal vi være opmærksomme på, hvad det gør ved vores forestillinger om sikkerhed og politik. Og hvad det mobiliserer i Vestens egne befolkninger, hvis krigen betragtes som en slags normaltilstand.

I denne udgave af Langsomme samtaler drøfter Rune Lykkeberg og Stefano Guzzini geopolitikkens genkomst som forskningsfelt og geopolitikkens betydning, brug og effekter i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og den fælles kamp mod klimaforandringer.

Den canadiske forfatter og techjournalist Paris Marx voksede op med troen på, at de nye digitale teknologier ville skabe en bedre verden. At vi ville komme til at bo i ’intelligente byer’, hvor selvkørende biler betød, at ingen ville blive dræbt i trafikken.

»Men ligesom så mange andre vågnede jeg op til virkeligheden. Det stod klart, at alt det, der blev lovet, aldrig rigtig blev til noget,« siger Paris Marx, som blandt andet står bag en af de mest populære techkritiske podcasts, nemlig ’Tech Won’t Save Us’, i denne sæsondebut af Langsomme samtaler.

I løbet af samtalen fortæller Marx, hvordan techvirksomhederne gjorde deres indtog, udkonkurrerede de små og erobrede hele markeder. Hvordan deres forretningsmodel blev gjort mulig, hvordan de tiltrak masser af kapital fra folk, som troede på deres løfter for fremtiden, destruerede den gamle infrastruktur, kreerede store formuer til investorerne og opnåede så stor magt, at man ikke uden videre gør op med den.

Laurence Tubiana har spillet en hovedrolle i de sidste tredive års globale klimaaftaler. Hun var chefrådgiver for den franske premierminister, da Kyoto-aftalen blev underskrevet i 1997, hun var med ved COP15 i København, og hun bliver regnet for arkitekten bag Parisaftalen fra 2015.

I denne langsomme samtale fortæller hun om, hvad det betød for hende at vokse op i Algeriet, hvordan hun blev formet af ungdomsoprøret i Paris, hvad sociale bevægelser har betydet for klimapolitikken, og hvad man kan bruge intellektuelle ideer til, når man deltager i magtudøvelse på det højeste niveau.

Tubiana er i dag direktør for European Climate Foundation, professor ved Sciences Po i Paris og forfatter til bogen Earth at Risk.

Den iranske filminstruktør Maziar Bahari troede for tyve år siden på, at reformbevægelsen i den islamiske republik kunne føre til fremskridt og forbedringer for iranerne. Han troede ikke på revolution som metode til forandring af det iranske samfund, efter først hans far havde været fængslet som systemkritiker under shahen, og hans søster senere led samme skæbne under det islamiske regime. Bahari lavede dokumentarfilm, som var regimekritiske, men som også pegede på kompleksiteten og alt det andet, som var på spil i Iran.

I 2009 blev han selv fængslet for at dække den Grønne Revolution og blev det, han i dag kalder for »modvillig aktivist«. Han skrev bogen Then They Came for Me om hele forløbet, som efterfølgende med Jon Stewart som instruktør blev til spillefilmen Rosewater. I denne langsomme samtale fortæller Bahari om sine oplevelser af Iran gennem de seneste tyve år, om fængslingen, om oprøret i sit hjemland i dag, og hvorfor han ser den islamiske republik som en patient på sit dødsleje.

Maryam al-Khawaja fortæller i denne langsomme samtale om at være aktivist i eksil. Om kampen for løsladelsen af sin far, der er dansk statsborger og siden 2011 har siddet som politisk fange og været udsat for tortur i Bahrain. Om sine egne kampe, om læren af det arabiske forår og om, hvad Vesten kan gøre – og lade være med at gøre – for alle dem, der kæmper for menneskerettigheder i diktaturstatur.

Hun fortæller også om at komme til Danmark som flygtning og vende tilbage til Bahrain. Om skyldfølelsen over at være i sikkerhed, mens dem, der kæmper hendes sag, sætter deres liv på spil i Golfen og om, hvordan hun ikke kan tale for dem, men ser sig selv som deres højttaler i resten af verden.

Vestens forhold til Ukraine er i konflikt med sig selv: Vi støtter dem massivt moralsk, men vi svigter dem militært, fordi vi er blevet besatte af frygten for Vladimir Putin og den Tredje Verdenskrig. Det handler ikke om, at vi skal sætte vores egne soldater ind for at kæmpe med ukrainerne, men vi bør sende dem våben, som rækker så langt, at Ukraine kan ramme langt inde i Rusland. For man kan ikke vinde en krig, hvis man ikke kan skade sin fjende.

Det forklarer den britiske-ukrainske forfatter, forsker og journalist Peter Pomerantsev, som er aktuel på dansk med bogen Vi kan kun være fjender i denne langsomme samtale, som er optaget ved Informations Festival i Aarhus.

Det er egentlig ikke så svært at løse klimakrisen, forklarer den økonomiske antropolog Jason Hickel: Vi skal frigøre vores økonomi fra fossile brændstoffer og erstatte dem med vedvarende energi. Og så skal vi tage af konsekvensen det, de seneste fyrre år har lært os: Hvis målet for vores samfund er fortsat økonomisk vækst, vil vi blive ved med at forstærke klimaforandringer.

Men det er blevet svært for os, fordi vi ifølge Hickel ikke vil tage det fundamentale opgør med vækst.

Han udgav i 2021 Less is more: How Degrowth Will Save the World, som er blevet et hovedværk for den globale vækstkritik, men også i Financial Times blev den udnævnt til en af årets vigtigste bøger om økonomi. Jason Hickel fortæller i denne langsomme samtale, hvordan man forener social retfærdighed og grøn omstilling, bekæmper ulighed og klimaforandringer på samme tid.

Den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit fortæller i denne langsomme samtale om det store momentum for venstrefløjens grønne bevægelser og klimaaktivismen, som i disse år finder sted i USA.

Coronapandemien og nedlukningerne var ifølge den italienske filosof Donatella di Cesare en enestående global begivenhed. For første gang var de mange ikke bare tilskuere til de fås lidelser. Vi var allesammen potentielle ofre på samme tid. Det åbnede for en ny solidaritet og genopdagelse af vores fælles evne til at stoppe hele den maskine, som ellers driver vores liv og bestemmer grænser for det. Det har di Cesare skrevet om i bogen Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød, som er udkommet på dansk dette efterår, og som er anledningen til denne langsomme samtale.

Men coronanedlukningerne åbnede også for nogle autoritære politiske indgreb i vores liv, som ifølge di Cesare stadig præger vores tilværelse. Det er ikke tilfældigt, forklarer hun, at den nye autoritære, højrenationale regering i Italien kom til magten ved det første valg efter pandemien i Italien.

Klimabevægelsen er alt for præget af veluddannede liberale, som tror på, at videnskaben er vejen frem, og at vores forbrugskultur er problemet. Det forklarer den amerikanske forfatter og professor ved Syracuse University, Matt Huber, i denne langsomme samtale.

»Vi havde ingen idé om de ulykker, vi stod over for,« fortæller den 91-årige, verdensberømte canadiske filosof Charles Taylor om, hvordan klimaforandringerne er kommet fuldstændigt bag på den generation, som voksede op i det tyvende århundrede.

Han har skrevet hovedværker om, hvorfor det moderne er en moralsk orden, og om hvordan vi i det moderne samfund tager mere hensyn til hinanden end nogensinde før. Men i denne udgave af Langsomme samtaler fortæller han også om sin frygt for, at mange i dag er ved at gøre sig fri af de forpligtelser, vi har over for hinanden, og hvordan reaktionen nu hævner sig på alle de moderne fremskridt.

Alligevel frygter Taylor, der har skrevet hovedværker som Sources of the Self, Autenticitetens etik, Modernitetens ubehag og A Secular Age, ikke fremtiden.

I denne langsomme samtale fortæller filminstruktør Joachim Trier om Oslo-trilogien som en filmisk dannelsesroman og som en fortælling om en drømmende klasse, der endte med ensomhed, skilsmisser og fremmedgjorthed.

Klimaet er igen øverst på danskernes dagsorden op til folketingsvalget i næste måned. I denne særlige valgkampsudgave af Langsomme Samtaler har Rune Lykkeberg talt med dem, der var de grønne helte i sidste valgkamp, om hvad de vil gøre i den her valgkamp for at holde politikerne fast på at levere konkrete svar på klimaudfordringen.

Foran et livepublikum i Den Grønne Ungdomsbevægelses hovedkvarter på Nørrebro fortæller Caroline Bessermann og Andreas Stokkendal om deres strategi i valgkampen, om den bevægelse, de begge er en del af, om deres egen vej ind i aktivisme, og om hvordan vi kan udvikle argumenter i fællesskab, der bevæger os alle frem mod den store grønne transformation.

Hvis man havde spurgt Financial Times’ legendariske kommentator, Martin Wolf, for 50 år siden, om han troede, vi ville kunne gennemføre en global grøn omstilling, ville han have svaret: Ja, hvis vi havde 200 år til det. I denne langsomme samtale forklarer han, hvordan han selv har skiftet opfattelse af klimakrisen, hvorfor han har valgt at engagere sig i klimadebatten. Han fortæller også, at han ikke er overrasket over, at vi har været dårlige til at løse problemerne.

Hver gang Vladimir Putin har eskaleret krigen i Ukraine, er han blevet svækket af det. Ukrainerne er blevet endnu mere villige til at forsvare sig, og europæerne er blevet endnu mere afklarede i deres opbakning. Den amerikanske historier Stephen Kotkin fortæller i denne langsomme samtale historien om Sovjetunionens kollaps, Putins præsidentperiode og Michel Foucault som inspiration.

Den svenske filmskaber Ruben Östlund er biografaktuel med sin guldpalmevindende film Triangle of Sadness. I denne særudgave af Langsomme samtaler fortæller han Informations chefredaktør Rune Lykkeberg om, hvorfor situationer er vigtigere end individer, og hvordan situationer fra hans eget, private liv har inspireret scener i filmen: Hvordan han selv har skændtes med sin kone, om hvorfor manden altid skal betale regningen på restauranter, når begge går ind for ligestilling – og om hvorfor penge bliver ved med at være tabu.

Endelig fortæller han om sit forhold til Karl Marx, om sin mor, der var kommunist, om hvorfor han har valgt at lave så bred og ambitiøs en film som overhovedet muligt – og om hvordan man laver film om verdens superrige uden at ende med floskuløse fjendebilleder.

Podcasten er optaget foran et livepublikum i Grand Teatret i København.

Den britiske klimaforkæmper og forfatter George Monbiot fortæller i denne langsomme samtale om, hvorfor vi bliver nødt til at konfrontere klimakrisen og fødevarekrisen på samme tid. Han forklarer også, hvorfor økologi ikke er løsningen, og foodies er et stort problem.

Den verdensberømte amerikanske filosof Kwame Anthony Appiah fortæller om sin filosofi om, hvorfor Vesten ikke findes som civilisationer, hvordan forandringer af holdninger og handlinger historisk fører til revolutioner af vores livsformer, og om hvordan man kan gennemføre moralske revolutioner i dag. Og så fortæller han om et meget tidligt møde med dronning Elizabeth, som ændrede hans liv.

Den tysk-franske politolog Ulrike Guérot har i årevis foreslået, at Europa bliver lavet om til en demokratisk republik. Nu ser hun tegn på, at den teknokratiske union er i gang med et selvopgør. I denne langsomme samtale fortæller hun om, hvorfor hun tror på, at ideerne kan præge politik, og hvordan venstrefløjen har overladt systemkritikken til populister. Og hun udsteder en falliterklæring over de tyske intellektuelle.

Elizabeth Kolbert er en af verdens mest indflydelsesrige klimajournalister. I anledning af at hendes hovedværk, ’Den sjette masseuddøen’, netop er udkommet på dansk, har vi talt med hende om, hvordan man skriver om klima, hvad der sker i amerikansk politik, og hvordan hendes arbejde har forandret hendes syn på mennesket og naturen.

Den verdensberømte amerikanske klimaforfatter og miljøaktivist Bill McKibben fortæller om sin nye erindringsbog, The Flag, The Cross and The Station, om hvordan USA over de sidste 50 år er blevet splittet, hvorfor de amerikanske forstæder bærer det største ansvar for udledningerne fra USA og om sejre og nederlag i en lang karriere som miljøaktivist.

Den berømte tyske filosof og professor ved Frankfurterskolen Christoph Menke fortæller om kritisk teori og arven efter Benjamin, Adorno og Habermas. Han forklarer med henvisning til Kong Ødipus og den juridiske fejde mellem Johnny Depp og Amber Heard om lovens paradoks, og hvorfor man først kan blive fri, hvis man behersker det paradoks.

Det er vanvittigt, at Vesten har lavet en kæmpe sanktionspakke mod Rusland uden at lave en informationskampagne, som skal præge den russiske befolkning, siger den ukrainsk-britiske forfatter og forsker Peter Pomerantsev. Det betyder, at Putin vinder informationskrigen i Rusland og store dele af verden, mens Vesten bliver udstillet som svag.

Den finske sikkerhedsforsker Tuomas Forsberg fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan Rusland bruger sin kulturelle magt strategisk, hvorfor finnerne har en enestående vilje til at forsvare deres land, og hvordan krigen i Ukraine førte til et radikale skifte i den finske befolkning, som ingen havde set komme. Og hvorfor det ikke er ufarligt.

Det er et brud med 200 års svensk historie, at landet nu har søgt optagelse i NATO. Det er også afslutningen på en epoke, som gav Sverige en helt særlig plads i verden og en moralsk mission som dem, der forsvarede små stater over for stormagter – en på én gang idealistisk og hyklerisk position. Historikeren Henrik Berggren fortæller her, hvad alliancefriheden har betydet for Sverige, og hvorfor den måtte høre op.

Vi har vænnet os til at bruge sanktioner mere og mere, selv om de meget sjældent virker efter hensigten. Og når man bruger dem mod store stater, plejer de at gøre disse stater mere autoritære og aggressive. Det forklarer den hollandske historiker Nicholas Mulder, som har udgivet et hovedværk om sanktionernes historie som økonomisk våben. Spørgsmålet er så, hvad Vestens sanktioner vil gøre ved Putins Rusland?

Den amerikanske politiske tænker Danielle Allen fortæller om, hvorfor hun elsker det amerikanske demokrati, hvordan det skal reformeres for at komme til at fungere igen, og hvad der skal til for at løse klimaproblemerne og den kolossale ulighed og begribe ideerne i Trump-revolutionen.

Informations forhenværende chefredaktør og nuværende klimajournalist Jørgen Steen Nielsen har skrevet en ny bog, hvori han reflekterer over et halvt århundredes engagement i miljøbevægelsen og klimakampen. Om sejrene og nederlagene. Om sammenholdet og om meningen med det hele.

Den verdensberømte politiske filosof, Michael Sandel, fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan universiteterne gik fra at skabe social mobilitet til at producere ulighed, hvorfor fyrre års nyliberalisme har ført til mistillid til eksperter, hvordan man tænker globalt som vestlig filosof i dag, og hvorfor vi skal hjælpe hinanden med at skabe offentlige mødesteder.

Den britiske klimaøkonom Tim Jackson udgav for 13 år siden en rapport, som var bestilt af den britiske regering om, hvordan man kan indrette et samfund med velstand, men uden økonomisk vækst. Bogen blev ignoreret af den daværende regering, men blev en global bestseller og en kolossal inspiration for klimabevægelsen. Nu har han skrevet en ny bog, ’Verden efter væksten’, og i denne langsomme samtale fortæller han, hvorfor og hvordan vi skal opbygge en fælles forestilling om det gode samfund efter kapitalismen, hvis vi politisk skal gennemføre en omstilling til en økonomi, som ikke ødelægger fremtiden for de næste generationer.

Den italienske filosof Emanuele Coccia fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan planterne hver eneste dag skaber menneskenes verden ved at producere, hvorfor filosofien har udstødt planter fra hele den moderne tænkning, og hvordan vi genopdager menneskets eksistens, hvis vi forstår vores forbindelser til planterne.

Den franske økonom Thomas Piketty fortæller i denne langsomme samtale, hvorfor socialismen i det 21. århundrede skal levere svar på alle store spørgsmål på samme tid: Økonomisk ulighed og klimakrise, krigen i Ukraine og afhæningheden af russisk gas, ulighed mellem nord og syd og ligestilling mellem kønnene, arven fra kolonialismen og de vanvittige konsekvenser af kapitalismens fri bevægelighed. Hvis ikke socialismen kan levere løsninger på det, taber den til alle mulige former for nationalisme, forklarer den franske økonom og forfatter.

Den globale kamp om magt har i hundrede år været drevet af kampen om energi, forklarer den britiske historiker Helen Thompson, som netop har udgivet bogen ’Disorder: Hard Times in the 21st Century’ om energipolitik og geopolitik. Vi må ifølge Thompson forstå, at den grønne omstilling ikke handler om bare at erstatte beskidt energi med grøn energi, men om at bruge mindre energi.

Den franske-marokkanske forfatter Leïla Slimani fortæller i denne langsomme samtale om krig, kvindefrigørelse, uafhængighedskamp og forholdet mellem Frankrig og Marokko. Og om hvorfor hun efter det globale gennembrud med romanen Vuggesang har valgt at skrive en trilogi om sin egen families historie.

Den britiske økonomihistoriker og forfatter Adam Tooze fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan vi med sanktionerne er gået ind i krigen på en måde, som vi ikke er forberedt på, og som har helt uoverskuelige konsekvenser. Hvorfor vi ikke skal bilde os ind, at det er det største problem for resten af verden, selvom vi er dybt rystede som europæere, og hvorfor det er vigtigt, at vi i Vesten forstår analogien mellem vores invasion af Irak og Ruslands invasion af Ukraine. Han minder om, at pandemien langt fra er overstået, og hvordan vi har svigtet, fordi vi hver især har leveret nationale svar på det, som er en global trussel mod os alle sammen.

Fredsbevægelserne er blevet afmægtige, og vi er blevet tilskuere til en frygtelig krig, vi ikke kan præge som almindelige borgere. Den verdensberømte 81-årige franske filosof Jacques Rancière fortæller om de fattige og krige. Om hvordan han gennem studierne af arbejdernes drømme fandt ud, hvad der er målet med frigørelse, og hvorfor alle er lige.

Den 26-årige kenyanske klimaaktivist Elizabeth Wathuti overvældede verden med sin tale til de politiske ledere på COP26 i Glasgow. Hun blev et forbillede for klimademonstranter og anviste en proteststrategi, som taler til det bedste og det højeste i os alle. I denne Langsomme samtaler fortæller Wathuti om sine personlige erfaringer med klimaødelæggelser, hvordan hun blev klima-aktivist som 7-årig og en historie om kolibrien som inspiration for klimakampen.

Den canadiske tænker og politiker Michael Ignatieff fortæller om, hvorfor Ruslands invasion er den mest tragiske begivenhed i hans levetid, hvordan Vesten skal svare igen, og hvorfor han er overbevist om, at russerne vil tabe til sidst. Men der kan gå meget lang tid inden og omkostningerne er allerede rædselsvækkende. Han fortæller også om sin nye bog ’On Consolation’, om hvorfor vi har brug for at give mening til vores lidelser, hvis vi skal holde dem ud, og hvordan han selv forstod, at døden ikke behøver være en ensom oplevelse.

Det er ti år siden, at den britiske økonom Kate Raworth tegnede en doughnut som billede på en økonomisk ramme, som sikrer mennesker mod fattigdom og elendighed og redder naturen fra ødelæggelse. Denne tegning er blevet verdensberømt som vision for en bæredygtig økonomi, diskuteret af globale ledere og realiseret i små samfund og store byer. I denne langsomme samtale fortæller Kate Raworth om, hvorfor billeder virker stærkere end begreber, når man vil skabe dybe forandringer, og hvorfor herskende ideer er som graffiti: Man kan ikke fjerne dem ved at vaske dem væk, men man kan male sin egen graffiti ovenpå.

Den legendariske amerikanske videnskabsteoretiker og feminist Donna Haraway fortæller i denne langsomme samtale om, hvorfor det er utroligt egoistisk, at folk i velstående lande som Danmark og USA mener, at de har ret til deres egne familie og børn. Og om hvorfor de, der vil lære at leve og dø på en klode, som allerede er beskadiget, skal opgive drømmen om store revolutioner og fantasier om, at en anden verden er mulig. Vi skal ifølge Haraway lære at blive i besværet, staying with the trouble.

Den svenske klimaaktivist, forfatter og forsker Andreas Malm fortæller om klimabevægelsens opgave og muligheder i dag, desperationen over manglen på politisk handling og den fortsatte udledning af det, som truer vores naturgrundlag. Og om hvorfor han tror på, at sabotage mod fossil infrastruktur kan være med til at skabe større opbakning til bevægelsen og bredere bevidsthed om, at forandring stadig er mulig.

Den amerikanske økonomihistoriker Aaron Benanav har i det nye hovedværk 'Automation and the Future of Work' studeret sammenhængen mellem den digitale udvikling, produktivitet og arbejdsløshed. Han forklarer i denne langsomme samtale, at det ikke er den teknologiske udvikling, men noget helt andet, som har kostet millioner af arbejdspladser over hele verden.

Professor i international politik ved Queens Mary University har undersøgt den maritime kapitalisme og de forsyningskæder, som er forudsætninger for vores vækst og velstand. Hun har sejlet med de store containerskibe og set de nye kolossale industrihavne, studeret de økonomiske og juridiske magtforhold og skrevet en fremragende bog om det. Hun fortæller i denne langsomme samtale om den beskidte og brutale virkelighed på havet, som ellers er den usynlige del af vores verdensøkonomi.

Vi mennesker er gjort af det samme stof som klima og pandemien, siger den verdensberømte franske sociolog Bruno Latour. Vi bør forstå COVID-19 som en læremester, der får os til at forlade det moderne verdensbillede og forstå, at vi er en del af den store kosmologiske sammenhæng Gaia.

Den amerikanske historiker Ibram X Kendi fortæller om, hvorfor racisme ikke handler om vores indre tanker og moral, men om politik og ideer. Og hvorfor kærlighed, ikke vrede, må være centrum for kampen for et bedre samfund.

Vores egen kritiker Søren Mau udgav i dette efterår Stum tvang, som er en genlæsning og reaktualisering af Karl Marx. Bogen er blevet overvældende positivt modtaget og har startet en ny debat om kapitalismen og Marx i Danmark. I denne samtale med Rune Lykkeberg uddyber Søren Mau sine pointer i bogen, diskuterer systemkritikkens midler og mål og forholdet mellem kapitalisme og klimakrise.

Vi står for enden af en lang politisk historie, som har gjort os friere, rigere og mere trygge end nogen andre i historien. Men vi skal ifølge den britiske historiker og forfatter David Runciman også træde ud af den historie, bruge vores fantasi og skabe nye former for politik, hvis vi skal løse de kolossale problemer, som vores historie har skabt.

Situationen for vores planet er alvorlig, men vi er ikke fortabte, fortæller den verdensberømte amerikanske klimaforsker Michael E. Mann i denne samtale om klimakrise, dommedagsporno, kapitalisme og at være midt i kampen for klodens overlevelse.

Den verdensberømte britiske idéhistoriker Quentin Skinner fortæller, hvorfor vi har misforstået frihed og hvordan man bruger historien til at genåbne nutiden.

I denne langsomme samtale fortæller psykoanalytikeren Sally Weintrobe, om hvordan man finder årsagen til klimakrisen i vores psykologi og det livsbekræftende, der kan komme ud af klimasorgen.

Den politiske filosof Hélène Landemore forklarer i denne langsomme samtale, hvorfor det repræsentative demokrati er udemokratisk, og hun fremlægger sin plan for, hvordan man kan skabe et virkeligt demokrati, hvor almindelige mennesker gennem nye institutioner kan tage magten.

De unge, som siger, de på grund af klimaforandringer ikke vil have børn, sender ifølge den norske klimapsykolog Erik Nakkerud et politisk signal til omverdenen: De går i en slags fødselsstrejke. Det forklarer han i denne langsomme samtale om klimaforandringer, aktivisme og om hvad man skal stille op med sin sorg og frustration

Vores demokratier er blevet overtaget af dem med de højeste indkomster, fortæller den franske stjerneøkonom Julia Cagé i denne langsomme samtale. Hun har også en plan for, hvordan vi kan vinder demokratiet tilbage.

Den politiske filosof Lea Ypi fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan hun har oplevet socialismens og liberalismens fallit. Hvordan hun tror på, at alle stræber efter samme frihed og hvorfor hun i dag underviser i socialisme.

Overgangen fra kommunisme til kapitalisme i Østereuropa er en langt, langt sværere opgave end nogen havde forestillet sig for 30 år siden. Den kroatiske forfatter og journalist Slavenka Drakulic fortæller i denne samtale om Østeuropas tragiske dilemma, Orbáns intelligens og et nyt politisk håb.

Rocken er død, samfundet er ulykkeligt og vreden er overtaget af den ekstreme højrefløj og Facebook. Den franske forfatter Virginie Despentes fortæller i denne samtale om sin tid som sexarbejder, om voldtægt og om hvordan venstrefløjen skal gentage hippiernes ambition om at finde sammen og blive lykkelige igen

Hvis vi vil slås for alt det, vi holder af ved Europa, skal vi gøre os klar til at bruge ubehagelige midler, opruste militært og handle som en sand stormagt. Det forklarer den hollandske journalist og forfatter Geert Mak.

De store coronahjælpepakker var ifølge den britiske historier Adam Tooze revolutionære i deres virkemidler, men dybt konservative i deres mål. I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller han om den økonomiske verdensorden, pandemien som politisk begivenhed og klimaforandringerne.

Den tyske idehistoriker Jan-Werner Müller fortæller i denne Langsomme Samtale om sin nye bog, Demokratiet styrer, om hvorfor demokratierne har så svært ved at håndtere klimaproblematikken, og om hvordan han ser arven efter Angela Merkel.

Hvis verden skal have en chance for at bremse klimaforandringerne og skabe en global grøn omstilling, skal venstrefløjen slutte sig samme med socialdemokrater og liberale i en folkelig bevægelse, fortæller den britiske forfatter og venstrefløjsintellektuelle Paul Mason i denne Langsomme Samtale med Rune Lykkeberg.

Den schweiziske filosof Rahel Jaeggi fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan man udvikler en kritik af vores måde at leve på, og hvorfor det er en forudsætning for at konfrontere kapitalismen radikalt.

Den indiske forfatter Amitav Ghosh fortæller i denne Langsomme Samtale, hvorfor det er en katastrofe, at debatten om klimaforandringer har været præget af videnskabsfolk og bureaukrater fra Vesten, og hvordan det er europæernes tragedie, at verden bliver ødelagt af kopier af dem selv.

Filosof Avishai Margalit har levet hele sit liv i Israel. I denne langsomme samtale fortæller han om sin ungdoms drømme for Israel, om håbløsheden efter endnu en konflikt med Hamas – og om hvorfor der alligevel er håb.

Den amerikanske forsker Carl Hart begyndte egentlig at undersøge narkotika for at bekæmpe stofferne i det amerikanske samfund. Men han opdagede, hvordan befolkningen af politikere og populærkultur er blevet ført bag lyset – nu forsvarer han retten til at tage stoffer og opfordrer den amerikanske offentlighed til at droppe den pubertære fremstilling af narkotika. Det fortæller han om i denne langsomme samtale.

Marshall Ganz blev dannet af kampen for borgerrettigheder i 1960’erne, han var med til at lave den bevægelse, der gjorde Obama til præsident, og nu hjælper han med at skabe sociale bevægelser over hele verden.

I denne langsomme samtale fortæller han sin egen historie, om hvorfor de progressive har brug for åndelighed og religion, og hvorfor det er utroligt svært at få en social bevægelse til at blive en succes

Den verdensberømte sociolog Anthony Giddens fortæller i denne langsomme samtale om klimaforandringer, pandemien, den globale kapitalisme, forandringerne i vores hverdagsliv og det politiske opbrud. Og hvordan det hele hænger sammen i en total forandring af vores liv, samfund og natur, som er en større transformation end noget, nogen andre generationer har oplevet:

»Ingen mennesker har nogensinde oplevet det, som vi gennemlever lige nu. Jeg vil sige, at vi lever i udkanten af historien«, forklarer han: »Vi er på vej mod et helt afgørende punkt. Vi har klimaforandringer, men vi har også alle forandringerne i hverdagslivet, som handler om køn, seksualitet og race. Det er lige så vigtigt. Det forekommer mig, at det er dybe transformationer af verden, som har skubbet os ud over kanten«.

Grace Blakeley voksede op i en tid med nedskæringer, finanskapitalisme og en venstrefløj, der kun ville bevare og forsvare. I dag er hun med til at forme en ny venstreorienteret bevægelse og har i to bøger leveret en række forslag til, hvordan man gennem reformer, nye institutioner og adgange til medbestemmelse realiserer en demokratisk socialisme.

Kampen om vacciner og økonomiske satsninger handler om at tage chancer og bryde regler. Og den kamp vil EU altid tabe, fordi unionen bygger på regler, forudsigelighed og forsigtighed. Det forklarer den bulgarske forfatter og samfundsforsker Ivan Krastev i denne langsomme samtale.

Historikeren og forfatteren Gary Gerstle fortæller i denne langsomme samtale, hvorfor Joe Biden kan blive en af de helt store amerikanske præsidenter, og hvordan han på de første 100 dage har fremlagt det mest ambitiøse reformprogram siden Franklin D. Roosevelt. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan gennemføre så store forandringer i amerikansk politik i dag.

MeToo er en fantastisk revolution, og det er vigtigt at få undersøgt vores sprogs fordomme og fjendebilleder. Men den amerikanske identitetspolitik er også en meget stærk kulturel magt, som overlader friheden til højrefløjen, og som den europæiske venstrefløj ikke skal lade sig kolonisere af. Det forklarer den franske forfatter og aktivist Caroline Fourest i dette interview.

Du kan også læse interviewet som artikel eller se videoen på information.dk.

Den britiske filosof Philip Goff elsker naturvidenskab, er rationalist og bekender sig til videnskabens forståelse af verden. Men han mener også, at der er bevidsthed overalt i naturen. I dette interview forklarer han, hvordan de to ting hænger sammen. Du kan også læse interviewet som artikel eller se videoen på information.dk.

Kære lytter,

Esther Duflo blev økonom, fordi hun ville forandre verden, men arbejdede for langsomt til politisk aktivisme.

Hun mødte senere Thomas Piketty, der fortalte hende, hvordan hun kunne lære det, der skulle til for at en økonom kunne skabe forandringer i virkeligheden. For et par år siden blev den franske økonom belønnet med nobelprisen, fordi hun sammen med sin mand og en kollega har udviklet en original ny måde at bidrage til samfundet.

Duflo fortæller i denne langsomme samtale om sit arbejde med at forandre de økonomiske grundantagelser i politik i dag, om den nye generation af økonomer, hun selv tilhører, om de politiske opbrud, som pandemien har givet anledning til, og om hvor meget, der er på spil i Europa, hvor vaccineudrulningen ikke har fungeret, og folk er ved at miste tilliden til deres ledere:

»Jeg mener, at det, der sker i Eurupa lige nu, er meget skræmmende. Særligt med en tredje bølge, der har ramt blandt andet Frankrig, hvor jeg sidder lige nu. Regeringen kan ikke kontrollere det, og vaccinerne kommer ikke. Stemningen er sådan, at folk spørger sig selv: ’Hvad laver regeringen?’. Det kan blive rigtig farligt for det, der kommer til at ske i de næste år.«

Jeg håber, du får lige så meget fornøjelse ud af at lytte til Duflo, som jeg fik ud af at tale med hende.

Rune Lykkeberg

Kære lytter,

Baronesse Minouche Shafik har levet globaliseringen selv – hun blev født i Egypten, flyttede som barn til USA og kom siden til England for at studere på London School of Economics.

Hun har også som den yngste vicepræsident i Verdensbankens historie, og siden som deputy manager i Den Internationale Valutafond, været med til at præge globaliseringen. Og nu har hun skrevet en bog om, hvordan man globalt kan lave en ny kontrakt, som reparerer det, der er gået i stykker som følge af globaliseringen.

I denne langsomme samtale om verdenssituationen fortæller, hun hvordan man skaber nye bånd og forpligtelser mellem menneske i det 21. århundrede. Og hvorfor det er en bedre ide at opføre nye statuer af sine helte end det er at rive statuer ned af dem, man er modstander af.

Jeg håber, du kan få lige så meget fornøjelse ud af at lytte til denne samtale, som jeg fik ved at lave den.

Rune Lykkeberg

Et af de lange ord, vi har brugt allermest på Information de seneste år, er ’nyliberalisme’. Det er ikke så underligt. Den dominerende magtform, den almindelige økonomiske anskuelse har længe været nyliberalistisk. Det, der til gengæld er underligt, er, at ordet kan betyde mange forskellige ting, og det står ikke helt klart, hvornår nyliberalisme bruges som en præcis beskrivelse af en globaliseringsideologi, og hvornår det bare er noget, man bruger som betegnelse for dem, der vil skære ned.

Den canadiske historiker Quinn Slobodian har skrevet en vidunderlig bog, Globalists – The End of Empire and the Birth of Neoliberalism, hvor han forklarer, hvad nyliberalismen betyder, hvorfor den blev så magtfuld en ide, og hvordan det kan være, at nyliberalismens tid er ved at være forbi.

Jeg er så heldig, at han også stillede op til en langsom samtale og forklarede alt det, samtidig med at han fortalte, hvordan han mener, at venstrefløjen skal komme igen og erobre kampen om de globale ideer. Så hvis man vil forstå såvel nyliberalismens storhed som dens fald, kan jeg anbefale, at man lytter med her.

Kære lytter,

Kulturelt er vi alle amerikanere. Uanset om vi politisk er stærkt kritiske over for USA og analytisk er modstandere af deres forbrug, livsform og militær, lever vi med amerikansk musik, film, tv-serier og sociale medier.

Louis Menand, som er professor ved Harvard, har skrevet en fantastisk bog på næsten 900 sider, der fortæller historien om, hvordan USA’s populærkultur blev vores fælles globale horisont. Det skete på tyve år fra 1945 til 1965, og det været sådan lige siden:

»Den store indflydelse internationalt kom helt sikkert fra Elvis Presley og filmene«, fortæller han. Populærkulturen blev dannet i USA og blevet videreudviklet derovre lige siden.

Men den amerikanske kunst og litteratur var også så vigtigt for den amerikanske regering, at efterretningstjenesten CIA var med til at finansiere og udbrede den i hele verden:

»Det var vigtigt for amerikanere, at verden så, at USA ikke bare var en materialistisk kultur, som byggede op, at man tjente hurtige penge og kørte hurtige biler. Den abstrakte og eksperimenterende kunst var med til at demonstrere over for omverden, at de var en rigtig civilisation«.

Hvis du vil høre, hvordan det skete, hvem der blev lukket ind, og hvem der blev holdt ude i USA’s kulturelle gennembrud, kan du høre med på min langsomme samtale med Louis Menand.

Jeg håber, du får lige så stor fornøjelse af at lytte til hans fortælling, som jeg havde af at spørge ham om alt det, jeg selv var nysgerrig efter at finde ud af.

Rune Lykkeberg

Kære lytter

Der er stadig, omtrent 150 år efter den amerikanske borgerkrig og 50 år efter kampene for borgerrettigheder i USA, meget stor ulighed mellem sorte og hvide i USA.

Der er også en meget stærk anti-racistisk bevægelse, som fører an i opgøret med diskrimination af sorte i det amerikanske. Men Glenn Loury, der blev berømt som den første sorte professor i økonomi på Harvard i 1982 og som har været engageret i den samtale om raceproblemerne i USA i årtier, mener, at den nye anti-racistiske bevægelse fører den forkerte kamp. Kampen for lighed mellem sorte og hvide bør ifølge Loury ikke føres som et opgør med racisme, men derimod som et omfattende udviklingsarbejde:

»Jeg tror på, at den bedste tilgang til de problemer er, at se det som et klassespørgsmål og leve op til vores forpligtelse til at udvide mulighederne i USA, så de gælder for alle amerikanere, uanset om de er rige eller fattige. Det løser ikke alle problemer med race, men mange af dem«, som han siger.

I denne langsomme samtale om verdenssituationen forklarer Loury sin egen position, sin analyse af raceproblemerne i USA og hvorfor man skal tro det på bedste i USA, hvis man vil skabe virkelige forandringer.

God fornøjelse

Rune Lykkeberg

Kære lytter

Den amerikanske digter Claudia Rankine har skrevet en fantastisk bog, som er et lille stykke fælles amerikansk virkelighed. Hun har opsøgt de mennesker, hun ellers ikke taler med, og skrevet ned, hvordan hun selv oplevede møderne. Det har hun sendt til de andre, som så har svaret og reflekteret over deres oplevelse af mødet.

Der var ubehag, frustrationer og misforståelser i disse møder. Men øvelsen for Rankine var at blive i situationen alligevel og danne fælles forståelser af, hvordan verden er.

Det kan godt være, det ikke lyder af så meget. Men måske er det netop det, vi har brug lige nu. At undersøge vores møder med andre mennesker, skabe langsomme fælles forståelser og knytte nye bånd til hinanden.

Claudia Rankines bog, Just Us, som er resultatet af disse anstrengelser er en af de mest interessante, inspirerende og opbyggelige refleksioner, jeg har læst over, hvordan vi skal sætte verden sammen i fællesskab.

Hun forklarer i denne samtale, hvordan hun skrev bogen, hvorfor hun havde behov for at gøre sig fri af akademiske begreber om hvid sårbarhed og hvide privilegier, hvorfor der har været behov for at rive statuer ned, og hvorfor hun blev taknemlig, da hun hørte Joe Bidens indsættelsestale.

Jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af lytte til samtalen, som jeg havde af at kunne stille alle mine spørgsmål til Claudia Rankine. Og høre hendes svar.

Rune Lykkeberg

Kære lytter

Jeg har altid tænkt på den amerikanske borgerrettighedsbevægelse som et forbillede for, hvordan man kan gøre op med skandaløs uretfærdighed. Og det gør jeg stadig.

Det lykkedes Martin Luther King Jr. og de andre aktivister at udstille – moralsk og politisk – den systematiske diskrimination af sorte i sydstaterne på en måde, så den amerikanske regering greb ind. De appellerede til landets politiske ledelse og højeste principper og fik gennemført virkelige forandringer. Det er der lavet mange mesterlige film om, og det bliver i dag betragtet som en triumf.

Men der skete også noget andet med borgerrettighedsbevægelsens sejre i 1960’erne. Det har den konservative amerikanske forfatter og journalist Christopher Caldwell skrevet en bog om – The Age of Entitlement, der udkom sidste år. Der blev skabt en ny politisk kultur og en ny måde at regere USA på, hævder han. Og det er den, som er omdrejningspunktet for de totale politiske kampe, vi har set i USA de seneste år, og for den polarisering, som der er blevet talt så meget om.

»Jeg tror ikke på, at kampen handler om race,« som han siger i denne langsomme samtale om verdenssituationen.

»Jeg tror, den handler om den revolution, der skete i vores måde at styre landet på, som blev frembragt af vores forsøg på at løse raceproblemet. Den virkelige diskussion handler efter min opfattelse om, hvordan landet skal regeres politisk.«

Det synspunkt folder han i denne samtale, hvor han også forklarer, hvorfor Trump er blevet meget svagere, og hvad der er Joe Bidens sværeste opgave.

God fornøjelse

Rune Lykkeberg

Kære lytter,

Da jeg voksede op i 1970’erne, var jeg helt sikker på, at de rigeste lande også var de frieste lande. At de lande, hvor man kørte i de største biler, havde adgang til den nye teknologi og kunne gå i det mest mondæne tøj, også var de lande, hvor man havde frihed til at sige det, man mente og selv kunne være med til at bestemme, hvem der skulle være landets politiske ledere.

Rigdom og frihed hang sammen.

Sådan tænkte Branko Milanovic også, selvom han voksede op i en helt anden del af verden på et andet tidspunkt. Han voksede op i det kommunistiske Jugoslavien i 1960’erne og tænkte, at der var rigdom og frihed i det kapitalistiske Vesten.

Men måske er det ikke sådan længere: Kina bliver en større og større økonomisk stormagt samtidig med at det bliver en mere og mere autoritær stat. Det rejser en masse spørgsmål om sammenhængen mellem kapitalisme og demokrati, velstand og frihed i verden.

Og heldigvis er økonomen Branko Milanovic en enestående kapacitet, som har studeret data, lavet overbevisende ulighedsundersøgelser og netop har skrevet en ny bog om en verden, hvor kapitalismen er den eneste mulige samfundsform. Og han besvarer alle mine spørgsmål på en måde, så jeg kom meget klogere fra samtalen:

»Kapitalismen har vundet globalt, fordi den har skabt den indre etik hos den enkelte om, at du har ret og pligt til at realisere dit begær efter velstand. Kultur og økonomi hænger på den måde sammen. Det er jo en succes. Men det betyder også, at de samfund, som kan levere økonomiske fremskridt for deres borgere, opnår opbakning i deres befolkninger. Og det, kan vi se nu, er ikke nødvendigvis demokratiske samfund.«

God fornøjelse med denne langsomme samtale med en ven af huset, Branko Milanovic.

Rune Lykkeberg

Lige nu er venstrefløjen i USA stærkere, end den har været i årtier. Den har ideer, energi og indflydelse. Nytænkningen i Det Demokratiske Parti og de store mobiliseringer, som har sat dagsorden, kommer fra de venstreorienterede, der uden frygt for fortidens fjendebilleder kalder sig for socialister.

Men hvad kan den amerikanske socialisme egentlig opnå? Er socialisme bare deres ord for socialdemokrati eller har de en vision for, hvordan det amerikanske samfund skal forandres radikalt?

Jeg har været så heldig at få mulighed for at stille alle de spørgsmål om socialismen i USA til Bhaskar Sunkara, som er en definerende intellektuel for socialismen i USA, grundlægger af og redaktør for tidsskriftet Jacobin Mag og forfatter til bogen The Socialist Manifesto.

»Vi kæmper for, at vi kan få en robust stat, som drager omsorg for sine udsatte borgere, og for at skabe et arbejderklasseparti og nogle institutioner for arbejderklassen, så de kan bestemme selv og gøre sig gældende. På kort sigt vil vores mål være at gennemføre nogle socialdemokratiske reformer i USA,« siger han i denne langsomme samtale om verdenssituationen og fortsætter:

»Det er efter min mening en forudsætning for, at vi kan danne et socialistisk samfund. Den socialdemokratiske logik kan tages videre til næste niveau, hvor den muligvis kan føre til demokratisk socialisme.«

Hvis du vil høre mere om, hvorfor det skal ske, og hvordan det skal finde sted, kan du jo lytte til min samtale med ham. Han er realist på kort sigt, idealist på lang sigt og sjov og generøs med sine betragtninger om et USA, der er gået i stykker.

Goddag kære lytter,

For over tyve år siden læste jeg en bog af en amerikansk filosof, som forklarede, hvorfor demokraterne i USA ikke kunne skabe stærke fællesskaber. Demokraterne byggede nemlig ifølge filosoffen på en politisk liberalisme, som ikke appellerer til folks følelser, deres stolthed over at komme et bestemt sted fra, deres følelser for deres familie og lokalsamfund og deres patriotisme.

Filosoffen hedder Michael Sandel, han er professor på Harvard og en af USA’s vigtigste politiske tænkere, og hans bog hedder Democracy’s Discontent.

Jeg har ofte tænkt på Sandel og den bog, når jeg har set, hvordan republikanerne med deres appeller til værdier og patriotisme og kamp mod den kulturelle overklasse har overtaget arbejdervælgere, mens demokraterne er blevet et parti for dem med de lange uddannelser, de høje indtægter og de samfundsdefinerende stillinger i storbyen.

Det var derfor vidunderligt, at Michael Sandel sagde ja til at stille op til et interview med os og forklare, hvad der er gået galt for demokraterne, og hvordan Joe Biden skal gentænke partiet.

Sandel siger til mig i denne langsomme samtale om verdenssituationen:

»Biden og demokraterne skal forstå, at de skal forbinde deres kritik af neoliberalismen med nogle værdier og den patriotisme, som højrefløjen ellers har monopoliseret. De skal tale til arbejdende folks følelser af at høre til et sted. De skal tale til det, som arbejdere drømmer om og længes efter. Deres kritik af globaliseringen skal hænge sammen med et forsvar for de lokale samfund, som folk er en del af og er formet af. De skal være patrioter på en måde, som ikke er fremmedfjendsk og racistisk, hvis de skal have arbejderne tilbage.«.

Sandel fortæller også om sin nye bog The Tyranny of Merit, om universiteternes alt for store magt i det amerikanske samfund, og om sin første samtale med den filosof, der havde defineret den liberalisme, som Sandel fik et gennembrud på at gøre op med: John Rawls.

God fornøjelse med samtalen

Rune Lykkeberg

Kære lytter

Den tyske filosof Jan-Werner Müller er en af Informations mange yndlingsfilosoffer. Han udgav sin bog ’Hvad er populisme?’ samme år, som Brexit fandt sted, og Donald Trump blev valgt. Den var et tankevækkende og originalt forsøg på at forstå de vilde opbrud, som dengang forekom os uforståelige. Vi valgte at oversætte og udgive bogen på Informations Forlag, vi inviterede Jan-Werner Müller til landet, og han har løbende stillet op til interviews med os for at hjælpe os med at trække de store linjer i en verden, som kan forekomme kaotisk og uoverskuelig.

Derfor var det oplagt for mig at vende tilbage til Jan-Werner Müller nu, hvor Trumps tid som præsident er ved at være forbi og høre, hvad vi har lært, hvor det hele kom fra, og hvor vi er på vej hen.

Han forklarer i vores samtale, at Trump er en slags tegneserieudgave af Ronald Reagan, og at vi måske skal forstå hans præsidentperiode som »afslutningen på noget gammelt snarere end begyndelsen på noget nyt. Og måske er vi virkelig i en overgangsfase«.

Hvis du vil vide, hvad der slutter, og hvad der kan komme efter, og i øvrigt høre Müllers overvejelser over hele verdenssituationen, så skal du være velkommen til at lytte med i denne langsomme samtale med Jan-Werner Müller.

Det var sjovt at lave, forhåbentlig er det også sjovt at lytte til.

Rune Lykkeberg

Kære lytter

Den franske økonom og forfatter Thomas Piketty skriver i sin nye bog, at han tror på en deltagelsessocialisme. Han skriver også, at den bygger på liberale og demokratiske principper.

Hans veldokumenterede bestsellere om kapitalismens historie og status i det 21. århundrede har de seneste år inspireret kampen mod ulighed og for social retfærdighed i hele verden.

Jeg talte for nylig med ham på Det Kongelige Bibliotek i København om, hvad han så egentlig mener med socialisme, og hvordan det kan være løsningen på de problemer, som det liberale demokrati har ført med sig ind i det 21. århundrede. Jeg spurgte ham også om, hvordan han så præsidentvalget i USA, og hvilke forhåbninger han har til præsident Joe Biden.

Her er samtalen, som jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af at lytte til, som jeg havde af at deltage i den.

Glædelig jul.

Rune Lykkeberg

Goddag kære lytter

En af de bøger, som virkelig gjorde mig klogere på, hvordan Donald Trump kunne blive præsident i USA og America First kunne blive det officielle slogan for supermagten derovre, var skrevet af en forfatter, jeg ikke kendte.

Bogen hedder Behold, America og var skrevet af litteraturhistorikeren Sarah Churchwell, som er professor i amerikansk litteratur ved University of London. Den skriver en anden historie om USA, end jeg har været vant til og blotlægger nogle lange nationalistiske linjer i amerikansk politik, der forekommer stærkere end de globalistiske ambitioner hos Franklin D. Roosevelt, John F. Kennedy og Barack Obama.

Churchwell viser i bogen, hvorfor Trump på en måde snarere er en tilbagevenden til normalen i amerikansk politik end en frygtindgydende undtagelse.

Alt det og meget mere forklarer Churchwell i denne langsomme samtale om USA – hvor hun også fortæller, hvorfor hun, selv efter Trump har tabt, stadig ikke kan sove om natten.

Jeg håber, du får lige så stor fornøjelse af at lytte til hende, som jeg havde af at snakke med hende.

Rune Lykkeberg Chefredaktør

Kære lytter

Der er en ting, jeg hele tiden har vidst, vi skulle tale om her i podcastserien Langsomme samtaler om USA: den amerikanske techkapitalisme.

I 2008 jublede vi over alle de data, Barack Obama kunne skaffe – og om alle de mennnesker, han kunne mobilisere, fordi han samarbejdede med Google. Vi hyldede det som en ny aktionsform.

I dag, 12 år senere, kalder vi den samme indsamling af data for overvågningskapitalisme. Og vi betragter det som en trussel mod menneskets frihed i det 21. århundrede.

Det er en kapitalisme, der er overalt.

Vi ved godt, at det er forkert at bruge Google, men vi bliver ved, fordi det er nemt, og fordi vi er blevet afhængige af det.

Så hvordan overvinder man techkapitalismen? Det spørgsmål har en del med det amerikanske valg at gøre. Og noget tyder på, at det er en kamp, der faktisk kan samle republikanerne og demokraterne.

Derfor skal vi tale med Shoshana Zuboff, professor emerita fra Harvard, der har skrevet den absolut vigtigste bog om kampen mod techkapitalismen, Overvågningskapitalismens tidsalder.

Lyt med, når hun fortæller, hvordan hun ser den kamp, hvordan hun ser valget, og hvorfor hun underligt nok er optimistisk omkring det 21. århundrede.

Jeg håber, at samtalen er lige så spændende for dig, som den var for mig.

God fornøjelse med endnu en langsom samtale om USA.

Rune Lykkeberg Chefredaktør

Kære lytter

Jeg har længe tænkt, jeg op til valget 3. november har villet tale med en rigtigt radikal tænker. En, som så verden udefra, som kommer fra vores oplysningstradition, men som ikke er en del af polariseringen i USA.

En, der ikke bekymrer sig om at redde nationens sjæl.

En som Lea Ypi.

Den 41-årige tænker er vokset op i det kommunistiske Albanien, hvorfra hun rejste til Storbritannien og i en ung alder blev professor på London School of Economics.

Hun er en af Storbritanniens førende venstreorienterede intellektuelle. Og hun er vidunderligt klar at høre på. Som når hun giver os følgende advarsel:

»Hvis vi fokuserer på manden Trump i stedet for det fænomen, som han repræsenterer, risikerer vi, at vi bliver ude af stand til at forstå fænomenet, hvis det dukker op igen om fire år. Muligvis fra én, der er endnu værre eller endnu farligere.«

Jeg håber, at du får lige så meget ud af samtalen, som jeg gjorde.

Du kan også læse interviewet på skrift her.

Rune Lykkeberg Chefredaktør

Kære lytter

De seneste fire år med Donald Trump som præsident i USA har været et vildt eksperiment med demokratiets grænser, som jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle opleve i min levetid.

I hvert fald ikke i USA.

Det er en helt ny episode i demokratiets historie, som vi kan være med til at skrive.

De seneste fire år har også været et møde med et fænomen, som vi nok har talt om tidligere og advaret en del mod gennem årene, men som vi bestemt heller ikke havde troet, vi skulle opleve som den ledende position i det amerikanske demokrati: populismen.

Vi har været nødt til at forholde os til, hvad populismen er, hvorfra den henter sin styrke, og hvordan vi skal forstå populismen som et egentligt politisk projekt.

Den, der har lært mig mest om demokratiet som historie, og den, der efter min opfattelse har skrevet den mest indsigtsfulde bog om populisme, er den franske politiske tænker, samfundsforsker og intellektuelle Pierre Rosanvallon.

Så når man skal tale om demokratiets historie, og når man skal analysere populisme, vil jeg allerhelst tale med Pierre Rosanvallon.

Og heldigvis har han sagt ja til at deltage i vores serie Langsomme samtaler om USA.

Jeg håber, I får lige så meget ud af at lytte til samtalen, som jeg gjorde af at tale med ham.

God fornøjelse.

Rune

Kære lytter

Jeg har i mange år beundret den amerikanske filosof, aktivist, forfatter og intellektuelle Cornel West. Der er ingen, der er så radikale som Cornel West, men der er heller ikke nogen, der er så gode til at omfavne dem, han er uenige med og samtidig respektere uenigheden.

Cornel West kalder sig selv for en bluesmand og jazzmand, kristen og socialist. Og så har han det mest vidunderlige temperament. Han kan udpege alt det, der er ad helvede til i verden, men han er også fortryllende begejstret og optaget af politik, film, musik, filosofi, litteratur og fællesskaber.

Jeg var derfor så glad, da han sagde ja til at stille op til den serie af samtaler med intellektuelle om USA, som vi udsender her op til præsidentvalget den 3. november. Gennem fire afsnit skal vi blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden. Og vi tager os rigtig god tid til at gøre det.

Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Information, eller du kan finde podcastens egen kanal ved at søge på ’Langsomme samtaler om USA’ i din foretrukne podcastafspiller.

Læn dig tilbage, og lyt med.

Rune Lykkeberg Chefredaktør

Du kan også se hele samtalen med Cornel West på YouTube.

Kære lytter,

Her kommer noget, jeg har glædet mig til at dele med jer.

Det amerikanske valg den 3. november bliver måske det vigtigste i vores levetid. Og for at forstå at forstå de store linjer og landets voldsomme opbrud, har jeg i en ny podcastserie taget kontakt til nogle af de intellektuelle i USA, som jeg allerhelst har villet tale med.

Vi skal blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden, og vi tager os god tid til at gøre det.

Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Information, eller du kan finde podcastens egen kanal ved at søge på ’Langsomme samtaler om USA’ i din foretrukne podcastafspiller.

Den første er den amerikanske professor Robert Reich, som altid har fascineret mig. Han på den ene side skrevet nogle af de mest kapitalismekritiske bøger om, hvordan overklassen løb med pengene, og hvordan globaliseringen smadrede det hele for arbejderklassen.

Men han evner også at være en del af systemet – blandt andet som arbejdsminister under præsident Bill Clinton og som rådgiver for præsident Barack Obama.

Reich er den første af i alt fire intellektuelle, jeg taler med op til skæbnevalget 3. november.

God fornøjelse.

Rune Lykkeberg Chefredaktør

Du kan også se hele samtalen med Robert Reich på YouTube.