Børn&Unge Podcast: Recent Episodes
BUPL
Børn&Unge Podcast produceres og udgives af journalisterne fra BUPL's fagblad Børn&Unge. I Børn&Unge Podcast præsenterer vi ny forskning og viden på det pædagogiske område og spændende projekter fra pædagogers hverdag.
Der er børn overalt, men helt stille. Ikke, fordi der sker noget spændende. Men fordi alle sidder med ansigtet begravet i en skærm. Mobilerne udfordrer det levende og legende fællesskab i fritidsinstitutioner, og selvom et mobilforbud blev bremset af folketingsvalget, er der stadig mange klubber, SFO'er og fritidshjem, der overvejer at blive skærmfri.
Kom med til Klub Nord i Hvidovre, der har været skærmfri siden 2023. Hør om de tanker, pædagogerne har gjort sig i forhold til at droppe mobilerne, og om den betydning, det har haft for fællesskabet mellem børn og unge.
Mød også forsker Sofie Sauzet, som har undersøgt, hvad der sker i fritidsinstitutionerne, når man siger farvel og tak til skærme.
Mange pædagoger kender følelsen: En idé opstår, men forsvinder hurtigt igen i en travl hverdag. I denne episode sætter vi fokus på de pædagoger, der tør handle på deres ideer – og som bruger deres opfindsomhed til at skabe nye muligheder for børnene.
Vi besøger Susanne Borg på Langelinieskolen, hvor en tom forstanderhave er blevet forvandlet til et levende pædagogisk projekt med dyr, natur og masser af børneliv. Sammen med forsker Mikkel Snorre Wilms Boysen dykker vi ned i, hvad pædagogisk entreprenørskab egentlig er, og hvordan du selv kan arbejde med det i din hverdag.
Du får indblik i:
- hvordan ideer opstår, og hvordan du fører dem ud i livet
- hvorfor entreprenant pædagogik kan gøre en stor forskel med små midler
- hvordan netværk, samarbejde og mod spiller en afgørende rolle
- og hvad børnene faktisk får ud af, at vi tør tænke nyt
Episoden er til dig, der vil genfinde modet til at handle på dine egne idéer, og som vil mindes om, at pædagogik hører sammen med kreativitet og handlekraft.
Medvirkende:
Susanne Borg, pædagog på Langelinieskolen
Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent på professionshøjskolen Absalon og leder af forskningsmiljøet 'Bevægelse, kreativitet og æstetik i pædagogisk arbejde'
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Er der for stort fokus på børnefællesskaber i dansk pædagogik? Det sættes der spørgsmålstegn ved i en ny artikel, hvor pointen er, at når børn og unge i høj grad orienterer og regulerer sig efter deres jævnaldrende, går det ud over deres trivsel, evne til at selvregulere og tro på, at voksne er værd at lytte til.
I stedet bør man i højere grad sikre bedre tilknytning og stærke relationer mellem pædagoger og børn. For børn har brug for kompetente voksne at støtte sig til og lære af.
I denne episode skal du derfor med på besøg i Lejre Børnehus, hvor de har et stort fokus på relationsarbejdet. Samtidig møder du en af stemmerne bag kritikken, lektor Simone Weng Facondini, som vil gøre dig klogere på, hvad et for ensidigt fokus på børnefællesskaber kan betyde for det enkelte barn – samt hvorfor tilknytning til voksne er så vigtigt for børns udvikling.
Medvirkende:
Simone Weng Facondini, lektor, VIA Aarhus
Charlotte Larsen, daginstitutionsleder, Lejre Børnehus
Pia Marie Hansen, pædagog, Lejre Børnehus
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Link til forskningen
Link til artiklen ’Mere tilknytning, tak: Sådan kan pædagoger styrke børnefællesskaber’
Evaluering skal gerne gøre os klogere på hverdagen med børnene. Men for mange ledere og medarbejdere kan det også føles som skemaer, målinger og dokumentation, der kommer udefra og stjæler tid fra det pædagogiske arbejde. Og samtidig kan evaluering også være sårbart.
For hvad sker der, når man føler sig bedømt – eller når evalueringen peger på noget, der ikke fungerer? Det er omdrejningspunktet i denne episode af 'Ledelse på spil', hvor vi undersøger evalueringskultur i dagtilbud.
I episoden bliver vores ledergæst Lilian Bjelke kastet ud i et dilemmafyldt spørgespil med genkendelige situationer fra hverdagen i dagtilbud. Hun skal navigere i alt fra sprogevalueringer og hjemmeblindhed til personalemøder præget af afbrydelser, modstand og forskellige forståelser af, hvad evaluering egentlig er.
Sammen med forsker Marta Padovan-Özdemir undersøger vi blandt andet, hvornår evaluering bliver en hjælp til refleksion og udvikling – og hvornår det tipper over i kontrol, bedømmelse eller konflikt. Samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad der skal til, for at evaluering giver mening i praksis – for både børn, medarbejdere og ledere?
Medvirkende:
Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen
Marta Padovan-Özdemir, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, RUC
Vært: Anders Stahlschmidt, journalist
Redaktion: Ida Antvorskov
Podcastansvarlig: Mikkel Prytz
Udadreagerende adfærd fylder mere og mere i skolen – og kan efterlade både børn og voksne frustrerede og magtesløse. Men hvad virker faktisk, når man vil forebygge og håndtere de svære situationer?
I denne episode dykker vi ned i en ny forskningsrapport om chikane, trusler og vold i den danske folkeskole. Seniorforsker og psykolog Lars Peter Andersen fortæller, hvad en lang række skolers erfaringer peger på – og hvorfor det ikke først og fremmest er politikker og skemaer, der gør forskellen, men derimod struktur, forudsigelighed og et stærkt samarbejde mellem pædagoger og lærere.
Vi møder også skolepædagog Stefan Andersen fra Åløkkeskolen i Odense, der deler konkrete erfaringer fra hverdagen: om relationer, psykologisk tryghed i teamet – og et trafiklys-system, der hjælper både børn og voksne med at regulere sig selv, før konflikterne eskalerer.
Medvirkende:
Lars Peter Sønderbo Andersen, seniorforsker, Regionshospitalet Gødstrup
Stefan Andersen, skolepædagog, Åløkkeskolen i Odense
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Læs mere om forskningen
Find artikel om forskningsprojektet
En dag i sandkassen slår Mille Adam i hovedet med en skovl. Mens pædagogen Bjørn trøster Adam, tager hans kollega Pernille en snak med Mille. Hun er ikke meget for at sige undskyld.
Skal Mille presses til at sige undskyld til Adam? Hvor meget er en undskyldning værd, hvis man ikke mener den? Er det ikke lige så vigtigt at lære børn at vise omsorg som at sige undskyld? Og hvad ville filosoffen Kant have sagt?
Det diskuterer panelet i denne episode af Dilemma.
Medvirkende:
Jimmy Knudsen, skolepædagog og praktikvejleder på Tjørring Skole og SFO.
Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus.
Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.
Vært: Bille Sterll, journalist.
Der er mange måder at opleve psykisk slid på. Man kan føle omsorgstræthed, man kan lide af stress, og man kan blive ramt af forråelsen. Men ingen psykisk belastning er så giftig for den enkelte pædagog og hele samfundet som moralsk stress, mener psykolog og forfatter Dorthe Birkmose.
Hør hvorfor i denne podcast, og få også svaret på, hvorfor der ikke er nogen individuelle strategier til at mestre den psykiske belastning, som vil hjælpe dig mod moralsk stress. For problemerne med moralsk stress skal løses der, hvor de er skabt: På et højere plan langt væk fra pædagogers hverdag.
Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter
Interview og redigering: Mikkel Prytz
Læs også artiklen 'Dorthe Birkmose slår alarm: Giftigt problem truer pædagoger' https://kortlink.dk/2uf4d
Hør podcasten 'Hvorfor oplever så mange pædagoger moralsk stress?' https://kortlink.dk/2uf4e
Kan du mærke skammen? Efter en vanskelig medarbejdersamtale eller en beslutning, der bagefter føles forkert? Når du oplever ikke at slå til, eller når du reagerer på en måde, der ikke stemmer overens med dine egne værdier?
I denne episode af 'Ledelse på spil' fokuserer vi på netop lederskam. En pædagogfaglig leder bliver kastet ud i et dilemmafyldt spørgespil, hvor hun skal hjælpe sig selv og sine kollegaer, når de møder genkendelige udfordringer fra en travl hverdag. Heldigvis får hun også hjælp af en ledelsesrådgiver, der ved rigtig meget om ledelsesskam.
Medvirkende:
Maj Luffe Andersen, børnehusleder i Gladsaxe Kommune
Elsebeth Hauge, Cand.merc., selvstændig ledelsesrådgiver og forfatter til bøgerne 'Lederskam i fyringer' og 'Lederskam'
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion og redigering: Ida Antvorskov
Hvordan kan kunstig intelligens være et pædagogisk redskab og en kreativ medspiller i hverdagen? Det kan du få indblik i i denne episode, hvor vi ser på, hvordan AI kan bruges til at finde på lege sammen med børnene, udvide deres fantasi og skabe nye deltagelsesmuligheder – også uden at teknologien tager styringen.
Episoden sætter fokus på pædagogens rolle som facilitator: På at holde den kreative proces åben, stille de rigtige refleksionsspørgsmål og sikre, at legen forbliver børnenes. Samtidig giver forskningen perspektiver på, hvorfor det er vigtigt, at børn tidligt får erfaringer med teknologi i trygge rammer – og med nærværende voksne.
Hør, hvordan kunstig intelligens kan kombineres med analoge materialer, kropslig leg og fællesskab – og hvordan AI kan blive en meningsfuld del af pædagogisk praksis, når den bruges med faglig dømmekraft.
Medvirkende:
Joakim Rasmussen, læringskonsulent og adjunkt på pædagoguddannelsen ved UCL
Thomas Enemark Lundtofte, lektor ved Syddansk Universitet
Vært:
Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Læs om forskningsprojektet 'Min nye, kunstige ven': https://www.ucviden.dk/da/projects/min-nye-kunstige-ven-legende-eksperimenter-med-kunstig-intelligen/
Find artikel fra Børn&Unge nr. 5, 2025: https://bornogunge.bupl.dk/p/boern-og-unge/02-09-2025/r/6/10-11/8107/1983863
Hvis du oplever moralsk stress, handler det ikke om, at du ikke er robust nok. Det er tværtimod tegn på, at du har et stærkt fagligt engagement. Og på, at du har svært ved at handle, som du finder det mest rigtigt, på grund af krav, idealer og tidsmæssigt pres.
I denne episode ser vi nærmere på, hvad moralsk stress er, hvorfor pædagoger bliver ramt af moralsk stress, og hvordan det opleves i praksis. Vi taler blandt andet om intentionstrængsel, tab af nærvær og skam – og om, hvordan pædagoger og ledere sammen bør skabe rum til fælles refleksion.
Du møder Maja Plum, forsker på Professionshøjskolen Absalon, som er en af forskerne bag et nyt studie om moralsk stress i daginstitutioner.
Medvirkende:
Maja Plum, forsker Professionshøjskolen Absalon
Vært:
Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Links:
Forskningsprojekt og dialogkort: https://bupl.dk/pjece/moralsk-stress-blandt-paedagoger-i-daginstitutioner
Som leder er der mange måder at være modig på. Det kan være, når du tager ordet til et forældremøde, når du siger fra, eller når du tør blive stående i en ubehagelig situation. Mod i en pædagogfaglig ledelse viser sig sjældent som store heroiske øjeblikke, men som det, der sker midt i hverdagen – i relationerne, i konflikterne og i de valg, der føles svære at træffe.
I denne episode af Ledelse på spil bliver en leder kastet ud på dybt vand i et dilemmafyldt spørgespil. Hun skal træffe svære og modige beslutninger, der handler om arbejdsmiljø, forældresamarbejde, personaleansvar og relationel tillid. Heldigvis får hun hjælp af en ledelsesforsker.
Medvirkende: Kirsten Kudsk Jensen, daglig pædagogisk leder af Børnehuset Asgård i Odense, og Karsten Mellon, ledelsesforsker og forfatter.
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion og redigering: Ida Antvorskov
Produktion: Mikkel Prytz
Sofus' mor har tit svært ved at aflevere og hente. Pædagogen Emma synes, at moderen stiller Sofus over for mange valg, som den treårige har svært ved at tage stilling til.
Nogle gange bliver stemningen lidt anspændt, og Sofus bliver ked af det. Det ender ofte med, at mor bliver vred, tager Sofus under armen og går.
Emma vil gerne støtte både mor og Sofus. Men hun er i tvivl. Skal hun blande sig og tilbyde hjælp? Eller skal hun respektere morens autonomi, selvom situationen virker udfordrende for både mor og barn? Det diskuterer deltagerne i denne udgave af Dilemma.
Medvirkende:
Lilian Bjelke, udviklingschef i Titibo-gruppen.
Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.
Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL Århus.
Vært: Bille Sterll, journalist.
Der er langt fra krig og konflikt i verdens brændpunkter til hverdagen i en dansk institution. Men noget af det, der kan ramme udsendte fra det danske forsvar, kan også gøre det svært for dig, der arbejder i en børnehave, vuggestue eller i skole/fritid.
Psykolog Rikke Høgsted ved, hvordan det påvirker os mennesker, når vi udsættes for belastninger og kriser. Og ikke bare, fordi hun har været udsendt til Afghanistan og Irak og talt med soldater, der har oplevet voldsomme hændelser og følt sig truet på livet igen og igen. Hun har igennem hele sit arbejdsliv mødt mennesker - pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, soldater, trafikofre - som har noget til fælles: De har været ude for belastende og traumatiserende oplevelser. Det kan være pludselige ulykker, eller det kan være den langsomme belastning over tid. Og det er ofte ikke noget, de selv har været skyld i.
Hvordan påvirker det os mennesker, når vi bliver ofre for tilfældighederne? Og hvordan kan du som pædagog eller leder håndtere, når du eller en kollega kommer til at stå i en psykisk krise? Få svarene i dette interview med Rikke Høgsted.
Hverdagen i daginstitutionen er fuld af klokkeslæt, rutiner og skemaer. Men hvad sker der, når vi sætter tempoet ned og lader børnenes rytme få plads? Når vi dvæler lidt længere i legen, i relationen og i det nærvær, som opstår i nuet?
Langsom pædagogik er en faglig tilgang, hvor tid og ro bliver centrale redskaber i arbejdet med børns trivsel, leg og fællesskab. Forsker og docent Chrisstina Munck har undersøgt, hvordan pædagoger kan skabe bedre betingelser for børns hverdag ved at sætte tempoet ned og bruge deres faglige skøn – uden hele tiden at skulle rette sig efter systemets tid og skemaer. I episoden deler hun indsigter fra sit feltarbejde i danske daginstitutioner, hvor pædagoger eksperimenterer med at strække tiden og skabe nye former for nærvær og deltagelse.
Du får inspiration til, hvordan du som pædagog kan arbejde med langsomhed i praksis – og hvorfor det kan give både dig og børnene mere ro, bedre relationer og større faglig mening i hverdagen. Hør episoden, og bliv klogere på, hvordan tid, tålmodighed og tilstedeværelse kan blive dit vigtigste pædagogiske redskab.
Medvirkende: Chrisstina Munck, docent og forsker ved Københavns Professionshøjskole
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Bogen 'Langsom pædagogik - om tids betydning for børns hverdag i daginstitutionen' af Chrisstina Munck og Anja Marschall er udkommet på forlaget Dafolo.
Læs også artikel bragt i Børn&Unge nr. 5/2025
Hvad gør man som leder, når luften er gået af ballonen? Når energien og initiativet i personalegruppen er forsvundet? Hvordan vækker man lysten til at tage ansvar igen? Og er det egentlig en leders ansvar at fortælle en medarbejder, at hun har noget i tænderne? Det handler om begrebet ansvarstræthed i denne episode af 'Ledelse på spil', hvor en pædagogfaglig leder bliver ført gennem et dilemmafyldt spørgespil og undervejs må træffe flere vanskelige beslutninger med hjælp fra en pædagogisk konsulent.
Medvirkende: Ronni Mathiassen, pædagogisk leder, og Mette Kleberg, pædagogisk konsulent i Rudersdal Kommune
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion: Ida Antvorskov
Redigering: Mikkel Prytz
At indsamle data om børn og vurdere dem digitalt er blevet en integreret del af hverdagen i mange daginstitutioner. Men hvordan undgår du, at fokus på skemaer og målinger kommer til at overskygge pædagogikken?
I denne episode stiller vi skarpt på det dilemma, der opstår, når alle børn efterhånden har en digital dobbeltgænger. For hvordan kan man beskrive et barn – med alle dets nuancer, styrker og kompleksiteter – i et digitalt skema med få svarmuligheder? Og risikerer vi, at virkelighedens børn kommer til at fremstå 'mangelfulde', når de måles op imod det 'standardbarn', der er indbygget i det digitale system?
Lyt med og få inspiration til refleksion og dialog, så vurderingsredskaberne kan bruges som støtte – og ikke som styring – i det pædagogiske arbejde.
Medvirkende: Line Togsverd, forsker og docent, UC Syd
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Læs mere om forskningen: https://www.ucviden.dk/da/projects/fra-p%C3%A6dagogik-til-data-og-data-til-p%C3%A6dagogik-kortl%C3%A6gningspraksiss/
En sund krop er vigtig for et barns trivsel og udvikling, og i Danmark er der stor fokus på sundhed i barnets første leveår. Men ikke i samme grad i børnehavealderen. Det kan pædagoger spille en stor rolle i at være med til at sikre, vurderer forsker Dina Danielsen. For pædagoger har en stor viden om det konkrete barn og kan også selv gå forrest med et godt eksempel. Det gør pædagog Inge Olesen i Børnehuset Troldhøj i Slangerup. Når hun dyrker yoga og laver bevægelseslege med børnene, er der smil og latter. Og så har institutionen også fundet en måde at samarbejde med den lokale idrætsklub.
Læs om forskningen, som også ser på sund mad og drikke og oplevelser i nærområder: https://www.kl.dk/sundhed-og-aeldre/center-for-forebyggelse-i-praksis/boerneliv-i-sund-balance
Medvirkende:
Dina Danielsen, adjunkt, Syddansk Universitet
Inge Olesen, pædagog, Børnehuset Troldhøj
Journalist: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd
Som offentlig ansat pædagogfaglig leder har du, ligesom dine pædagoger, ytringsfrihed. I må gerne udtale jer om forhold på jeres arbejdsplads, så længe I ikke bryder jeres tavshedspligt eller siger noget urigtigt i ond tro. Hvordan balancerer man den ret i forhold til loyaliteten og ansvaret som leder? Hvad med tilliden i forholdet til forældre og forvaltning? Hvor går grænsen, og hvad gør man, når grænserne bliver overtrådt? Det er blot nogle af de spørgsmål, som en pædagogfaglig leder skal tage stilling til i denne udgave af Ledelse på spil. Med hjælp fra en ekspert bliver lederen ført gennem et dilemmaført spørgespil, og det er de færreste lyttere, der ikke tænker: Hvad ville jeg egentlig selv have gjort?
Gæster: Merete Liechti og Lone Svinth
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion: Ida Antvorskov
Redigering: Mikkel Prytz
Børn får ikke en stemmeseddel at sætte kryds på til kommunalvalget. Men de mærker i høj grad konsekvenserne af politikernes beslutninger i deres hverdag. I daginstitutionen, i skolen og i fritidslivet. Forsker Sarah Alminde mener, at børn bør have langt mere indflydelse på de politiske beslutninger, der vedrører deres eget liv. Men allervigtigst, at børn får indflydelse på deres eget hverdagsliv. Hvordan kan vi som pædagoger og voksne give børn reel indflydelse? Og hvad kræver det af vores børnesyn og vores pædagogiske praksis? Journalist Marie Bille interviewer Sarah Alminde om børn og unges muligheder for at deltage i demokratiet.
Medvirkende: Sarah Alminde, seniorforsker ved Roskilde Univsersitet
Journalist: Marie Bille
Redigering: Mikkel Prytz
Efter en konflikt mellem nogle af børnene i 2.B løber Ida skrigende væk. Pædagogen Petra ser, at Ida har kurs mod vejen, og reagerer. Hun stiller sig i vejen og slår armene om hende. Hun forsøger at holde hende i ro, mens Ida kæmper for at slippe fri.
”Jeg slipper dig, når du er rolig, så vi kan tale sammen,” siger Petra igen og igen, og til sidst bliver barnet roligt.
Men bagefter bliver Petra i tvivl. For hvordan kan hun lære børnene, at det er forkert at bruge magt og tvang overfor andre, når hun gør det selv?
Hvornår er det i orden at bruge magt overfor børn? Og hvad kunne man gøre i stedet for? Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.
Medvirkende:
Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.
Lauge Christiansen, pædagog på Højvangskolen i Svenstrup.
Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus.
Vært: Bille Sterll, journalist.
Hvor går grænsen for, hvilke opgaver du skal tage på dig som leder? Hvordan prioriterer du mellem opgaver, der synes at være lige vigtige? Og hvordan passer du på dig selv, når dine medarbejdere, forældrene, kollegerne og forvaltningen alle har krav og forventninger til dig?
Det er nogle af de spørgsmål, en pædagogfaglig leder tager stilling til i denne episode af Ledelse på spil. I en dilemmafyldt fortælling om et grænseløst arbejde får lederen hjælp af en ekspert i ledelse, og som lytter vil du ofte stille dig selv spørgsmålet: Hvad ville jeg egentlig selv have gjort?
Medvirkende: Troels Karup Clausen og Pernille Steen Pedersen
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion: Ida Antvorskov
Redigering: Mikkel Prytz
Selvom du endnu ikke kan tale, har du stadig brug for at høre til i et fællesskab. For vuggestuebørn har også brug for relationer og social interaktion – godt hjulpet på vej af en pædagog. Så klart lyder det fra to forskere bag et nyt forskningsprojekt om børnefællesskaber.
En måde at få skabt bedre fællesskaber for de helt små er, når du som pædagog eksperimenterer med de sociale zoner, som børnene møder i vuggestuen. Ved at flytte aktiviteter mellem de sociale zoner og justere pædagogens rolle kan flere børn trives og tage del i fællesskabet.
Det kan for eksempel give mening at rykke lege, som normalt foregår på et tæppe på gulvet, op til bordet, da det skaber andre spilleregler og krav til børnene.
Medvirkende:
Britta Ramskov Jensen, pædagog i Vinding Børnehus
Lise Jönsson Koumaditis, forsker på VIA University College i Aarhus
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Læs forskningsrapporten (link)
Se artikel bragt i Børn&Unge nr. 3/2025
Når Hiba El-Chatles børn i skolen eller børnehaven fortæller, hvad deres mor laver, så siger de: ”Min mor arbejder for kommunen. Hun hjælper borgerne." Tidligere sagde de: "Hun laver intet. Hun sidder bare og keder sig.”
Hibas børn er stolte af, at deres mor er kommet i arbejde. Selv trives de i børnehave, i skole og på uddannelse. Hiba har også fået hjælp til sine fysiske og psykiske problemer. Det går godt for den aarhusianske familie. Og det er der ifølge den 38-årige kvinde særligt én grund til:
Den tværfaglige tværfaglig indsats 'Opgang til opgang', hvor pædagoger og andre af kommunens folk arbejder sammen om at skabe nye muligheder for familier som Hibas. Med ret gode resultater.
Kom med til Gellerupparken i Aarhus. Hør Hiba fortælle. Og mød pædagog Mette Bødskov og hendes leder Pernille Randrup-Thomsen.
Læs mere om projektet i Børn&Unge nr. 3/2025: https://kortlink.dk/2syxs
Download evalueringsrapport: https://kortlink.dk/2syxu
Vi har hørt det igen og igen: Pædagogfaget er i krise. Hver anden pædagog overvejer at forlade faget. Uddannelsen kæmper for at tiltrække studerende. Og når man som leder skal ansætte nye pædagoger, så er udvalget begrænset.
Pædagoger mister mening i arbejdet, når deres faglighed og muligheden for at udvikle børnene tilsidesættes. Et modsvar kan være at arbejde med relationsgrupper. Det gør de i Børnehuset Valhalla i Køge, hvor de små grupper har skabt bedre trivsel og større tryghed hos børnene. Og højere faglighed og mere mening i arbejdet for pædagogerne. Kom med på besøg i børnehuset, og mød også en forsker, der har et bud på, hvordan vi vender den aktuelle krise.
Medvirkende: Nina Brødsgaard Nissen, pædagog i Børnehuset Valhalla, Cecilie Christoffersen, leder i Børnehuset Valhalla, og Jakob Ditlev Bøje, forsker på SDU.
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Læs artikel bragt i Børn&Unge nr. 9/2024
Se forskningen
I den institution, hvor Laila arbejder, måler pædagogerne børnenes færdigheder ved hjælp af et digitalt værktøj. De taster målingerne ind i et skema, som følger barnet i mange år fremover.
Laila bryder sig ikke om, at hun er med at skabe en digital dobbeltgænger, som hun ikke rigtig ved, hvad bliver brugt til. Men Lailas kolleger er glade for at have fået fælles sprog og en fælles retning i arbejdet med børnene.
Er dobbeltgængeren en god hjælp til pædagoger, lærere og andre fagfolk, som har brug for at vide noget om barnet? Eller overser vi, at alle børn er individer, som udvikler sig forskelligt?
Kan vi overhovedet vurdere børns evner og trivsel efter et skema uden at tage os selv og konteksten i betragtning? Hvad sker der med oplysningerne, hvis det viser sig, at vi tager fejl? Og er det rimeligt, at de følger barnet i årevis fremover?
Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.
Medvirkende:
Line Togsverd, forskningsleder på UC Syd, Lilian Bjelke, udviklingschef i Titibogruppen, Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.
Vært: Bille Sterll, journalist.
På 10 år er antallet af diagnoser som autisme eller ADHD til børn og unge steget til omkring det dobbelte, og i dag får 15 ud af 100 børn og unge en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Den voldsomme stigning har flere årsager og forklaringer. Men sandheden er, at ingen præcis ved, hvorfor vi ser sådan en eksplosion i antallet af diagnoser. Det vurderer forsker Alexandra Brandt Ryborg Jönsson. Men hvis diagnoser ikke er vejen frem - hvordan hjælper vi så børn og unge med psykiske problemer og mistrivsel? Det er spørgsmålet i denne episode, hvor journalist Marie Bille besøger forskeren til en snak om overdiagnostik, diagnosers betydning for samfundet og pædagogers betydning for børn og unges mentale sundhed.
Alle børn og unge bør møde lige netop den person, der giver dem en følelse af at være god nok. Poul Nyrup Rasmussen husker tydeligt, da hans lærer roste ham og gav ham en fornemmelse i maven, der fik ham til at hænge i og klare sig i skolen. I dag ser han pædagoger og andre af velfærdsstatens fagprofessionelle som helt uundværlige dele i omsorgskæden, der skal hjælpe børn og unge i god trivsel. En indsats, han har arbejdet for i mange år. Og en stafet, han fik overrakt efter tabet af sin datter.
Din unge medhjælper sender dig en sms og melder sig syg, fordi veninden har det dårligt. Dine erfarne pædagoger misser igen et personalemøde, fordi de ikke kan få mailen til at fungere på deres tablet. Og der er uenigheder mellem de unge og de mere erfarne pædagoger om, hvor meget tid man skal bruge på forældresamarbejde. Hvordan vil du løse opgaven med at lede forskellige generationer? Det er spørgsmålet i dette dilemmafyldte spørgespil, hvor en pædagogfaglig leder føres igennem en fiktiv fortælling med virkelighedsnære ledelsesudfordringer. Og denne gang kommer eksperten ikke fra forskningens verden, men bringer frisk viden og aktuelle overvejelser fra de nyeste generationer af pædagoger.
Medvirkende: Bettina Larsen, daglig leder af Børnehuset Troldehøj i Rudersdal Kommune, og Christoffer Jensen, pædagog
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion: Ida Antvorskov
Redigering og podcastansvarlig: Mikkel Prytz
Pædagogen Alfred vender hjem fra udflugt med børnene fra Spurvestuen. De faldt i staver over en byggeplads og glemte tiden, og nu sidder de andre børn og venter med frokosten. Alfreds kollega Thor er irriteret. Det var han også forleden, da børnene havde bygget et tårn af klodser midt på bordet, så de ikke kunne få plads til at spise. Børnene skal jo også lære, at samfundet omkring dem følger en rytme.
Hvad er vigtigst – børnenes eget initiativ eller hensynet til de andre? Og hvad kan Alfred og Thor gøre for at finde et kompromis? Hvad foretrækker du selv?
Tager vi initiativet fra børn, hvis vi sætter for stramme rammer omkring dem? Eller bliver de en samling små egoister, hvis de ikke i tide lærer, at der er andre behov i verden end deres?
Og har pædagoger et ansvar for at lære dem det?
Medvirkende:
Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten i Gladsaxe
Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen
Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus
Bille Sterll, journalist og podcastvært
En hurtig evaluering ved kopimaskinen – eller det tilfældige møde og snakken i frikvarteret. Samarbejdet på skoler mellem lærere og pædagoger handler om meget mere end de formelle møder i teamet.
Ny forskning viser, at det uformelle samarbejde, der foregår hver eneste dag på gangene eller ved kaffemaskinen er vigtigt og værdifuldt, men at det alt for ofte bliver overset. For selvom det er uformelt, kommer det ikke af sig selv. Det kræver opbygning af en kultur og fokus på tillid, anerkendelse og de rigtige faciliteter.
Medvirkende:
Lars Qvortrup, professor emeritus, DPU, Aarhus Universitet.
Jon Lissner, skoleleder, Trekronerskolen, Roskilde Kommune.
Vært:
Magnus Krabbe, Kontekst & lyd
Du kan læse mere om emnet i Børn&Unge nr. 1/2025. Her kan også finde flere gode råd og en række refleksionsspørgsmål om det uformelle samarbejde.
Kommunens børne- og ungeudvalg har været på studietur til Finland og kommer hjem med et nyt inklusionskoncept, der skal løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Nu skal de nye metoder og værktøjer bredes ud til dagtilbuddene. Hvordan griber en leder den opgave an? Hvordan løser man de udfordringer, som konceptet giver i forhold til medarbejderne, samarbejdspartnerne og børnene? Det giver en pædagogfaglig leder et bud på i dette fiktive spørgespil, hvor det er svært ikke at spørge sig selv: Hvad ville jeg have gjort?
Medvirkende: Annette Ladefoged Schiønning, pædagogisk leder, og Susanne Ekman, lektor.
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion: Ida Antvorskov
Produktion og redigering: Mikkel Prytz
Pædagogiske metoder, koncepter og systemer er det seneste årti skyllet ind over daginstitutionerne. De kommer med løfter om øget kvalitet og evidensbaserede effekter. Men holder koncepterne, hvad de lover? Det sætter forskere spørgsmålstegn ved. For hvad sker der, når manualerne møder virkeligheden? Og hvilken betydning får det i praksis for børn og pædagoger i institutionerne?
Medvirkende: Christian Aabro, lektor, og Anne Mette Buus, lektor.
Interview og manuskript: Marie Bille, journalist
Redigering: Mikkel Prytz, journalist
Alt for mange unge mistrives, og Trivselskommissionen har fremlagt anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel og livsmod. Men står det virkelig så grelt til? En ny bog sætter spørgsmålstegn ved trivselskrisen, og om børn og unge i virkeligheden mistrives i så høj grad, som vi har gået og troet.
Lyt til debatten mellem en af forskerne bag bogen og en af de forskere, som advarer mod at falde i den anden grøft og negligere et stigende problem.
Medvirkende:
Lars Qvortrup, forfatter til ”Trivsel og mistrivsel”, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet.
Noemi Katznelson, professor, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.
Vært:
Magnus Krabbe, Kontekst & Lyd
I BUPL's forskningsunivers har vi samlet fakta og viden om børn og unges trivsel. Find det her
Læs artiklen: Nu vender vinden i trivselsdebatten: Forskere vil gøre op med ’enorm frygt’ og ’alarmisme'
Læs også Børn&Unge nr. 2/2025, som sætter fokus på mistrivsel blandt børn og unge. Bladet udkommer 11. marts 2025.
Folkeskolen bør lade sig inspirere af den måde, som pædagoger i klubber og SFO'er agerer på over for børn og unge. For ifølge en gruppe forskere er vejen væk fra mistrivsel at skrue ned for måling og resultatorientering - og op for den præstationsfrigørende pædagogik. En pædagogik, som sætter fokus på fællesskabet frem for individet og er vendt mod verden, aktiviteter og samvær og ikke konkurrence og præstationer. Hør mere om forskningen fra Lea Ringskou, VIA University College, og kom med pædagog Rasmus Højmark Nielsen på arbejde for en præstationsfrigørende pædagogik i Klub Vest i Viborg.
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & Lyd.
Link til forskningen: kortlink.dk/2rtzr
Som pædagogfaglig leder møder du en række krav og forventninger fra forældre, der bekymrer og interesserer sig for deres børns hverdag i daginstitution, skole og fritidstilbud. Du har svært ved altid at leve op til dem alle. Så hvordan sætter du grænser, samtidig med at du styrker det gode samarbejde med forældrene? Det er emnet i denne udgave af 'Ledelse på spil', hvor en pædagogfaglig leder bliver ført igennem et dilemmafyldt spørgespil. Undervejs udvikler historien sig dramatisk, så du flere gange må spørge dig selv: Hvad ville jeg selv have gjort?
Medvirkende: Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen, og Tina Brandt, tidligere pædagogfaglig leder og ekspert i relationskompetence.
Vært: Anders Stahlschmidt.
Hvis man skal sætte ind mod skolefravær og mistrivsel, så bør man kigge på fællesskabet – og ikke mindst på de børn, som føler sig udenfor eller på kanten af fællesskabet. De sociale dynamikker og følelsen af at høre til er nemlig centrale elementer for at undgå alvorlig mistrivsel og potentielt langvarigt skolefravær. Børn, som har vanskelige skoleliv, har i særlig grad brug for de voksnes hjælp til at blive synlige og positivt bemærket af de andre børn og blive forbundet til dem. Pædagoger i folkeskolen bør derfor spille en aktiv rolle i frikvarterne, da det oftest er der, man ser børns mistrivsel. Det mener forsker Christina Holm Poulsen. Hør, hvorfor frikvarterer er et oplagt sted til pædagogik i dette interview.
Medvirkende: Christina Holm Poulsen, forsker
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Læs rapport: https://kortlink.dk/2rmuw
Vi skal tale meget mere om ulighed og fattigdom, mener økonom Birthe Larsen. For ulighed er ikke kun et spørgsmål om indtjening og pension. Et barn, der vokser op i fattigdom, har dårligere muligheder på en række områder. Det ved Birthe Larsen noget om. Og ikke kun, fordi hun kender alle tallene fra sin uddannelse. Hvis uligheden skal udlignes, skal der flere ressourcer til barndommen - til skolerne og daginstitutionerne. Og så skal økonomer som Birthe Larsen selv blive bedre til at måle betydningen af at investere i børnene.
Når pædagoger har tid uden børn til at forberede sig, styrker det kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det er ni ud af 10 dagtilbudsledere enige om. Så hvordan kan det være, at de fleste pædagoger har ingen eller næsten ingen forberedelsestid? Hør om den første undersøgelse af effekten af forberedelsestid i daginstitutioner, og kom med til Børnehuset Hop-La i Borup, hvor pædagog Trine Stampe har oplevet, hvad det betyder for deres arbejde og for børnenes trivsel og udvikling, når de har tid til at forberede deres arbejde.
Der er noget, vi skal tale om. Det er titlen på justitsminister Peter Hummelgaards (S) bog, der udkommer i dag. Og det, vi skal tale om, er vold mod børn, som er et stort problem i Danmark, selvom det nu er 27 år siden, at vi afskaffede forældres ret til at slå deres børn. I den kamp spiller pædagoger en vigtig rolle i forsvarsværket for børn, der bliver udsat for vold, mener politikeren, som vil bruge sin position som minister til at sætte gang i debatten. Men han har også en anden og mere personlig grund til at sætte fokus på vold mod børn.
Der er dårlige APV'er og massive problemer med arbejdsmiljøet i Junglen - men det kan den nye pædagogiske leder vel lige fikse? Følg de ledelsesmæssige udfordringer i en fortælling om psykologisk tryghed i en SFO, hvor en pædagogisk leder og en ekspert reflekterer over dilemmaerne i et fiktivt spørgespil. Og spørg dig selv, hvordan du ville håndtere ledelsesopgaven i en problemfyldt fortælling, der bliver mere og mere kompleks i takt med, at historien udfolder sig.
Medvirkende: Pædagogfaglig leder Trine Reckeweg og Rikke Høgsted, udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi.
Vært: Anders Stahlschmidt.
Børn i dag har brug for mere støtte til deres leg. Førhen lærte børn legen fra større børn i gården og på gaden. I dag er den rolle i høj grad pædagogers. Forældre gør, hvad de kan for at styrke legekulturen, men den vigtige leg risikerer at skrumpe. Det store slag om legen skal nu stå i institutioner og skoler, mener legeforsker Ditte Winther-Lindqvist. Hør, hvad det betyder for pædagoger i dette interview.
Danmarks dygtigste pædagog - hvem er det? Det ved forsker Christian Aabro noget om, efter han har læst alle indstillinger igennem til Politikens Pædagogpris i tre år. Hør, hvilke fire karaktertræk der især bliver sat pris på hos danske pædagoger. Og mød en af de pædagoger, der har prøvet at stå på scenen, holde en tale for sit fag og modtage salens hyldest. Først var det svært for Majbritt Degn Kallehauge at træde ind i spotlightet. Men nu bruger hun det til at fortælle vidt og bredt om, hvor fantastisk det er at være pædagog.
Kan vi give børn så meget selvbestemmelse, at vi ender med at svigte dem? Kan vi omvendt tvinge børn til noget, de ikke har lyst til, for at de udvikler sig? Og har pædagoger et særligt ansvar for at opveje den ulighed, nogle børn kommer ind i verden med?
Spørgsmålene udløser dybe etiske overvejelser blandt gæsterne i ’Dilemma’ på baggrund af en helt almindelig situation fra hverdagen, som vi alle kender:
Alfestuen og Troldestuen spiser frokost på hver sin måde. Troldene styrer selv deres frokost og spiser madpakken i den rækkefølge, de har lyst til. Mens alferne skal spise rugbrødet og gulerødderne, før de må gå ombord i pålægschokoladen.
Hvad er vigtigst – sundhed eller selvbestemmelse? Det folder vi ud i denne episode af BUPL’s podcast om de etiske problemstillinger, man kan stå i som pædagog. Hvad foretrækker du selv?
Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen, udviklingschef Lilian Bjelke, adjunkt Søren Engelsen og Bille Sterll, journalist og podcastvært.
Velkommen til første episode af 'Ledelse på spil', BUPL's podcastserie om pædagogfaglig ledelse. I denne episode deltager en pædagogfaglig leder og en forsker i en fortælling om inklusion i et børnehus. I løbet af fortællingen reflekterer de to gæster over praktiske og teoretiske problemstillinger, der kan opstå, når man som pædagogfaglig leder står overfor opgaven ledelse af inklusion.
Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen og Janne Hedegaard Hansen, centerchef for Center for Bedre Børneliv på Københavns Professionshøjskole.
Vært: Anders Stahlschmidt.
Børns kreativitet, fantasi og mulighed for at fordybe sig trives godt i skoven. Så godt, at forsker Mathilde Sederberg og hendes kollega måtte udvide deres undersøgelse af, hvordan børn og pædagoger i roterende børnehaver bevæger sig, leger i og bruger de naturlige omgivelser. Hør om forskningen, og kom også med til skovbørnehaven Krudthus i Nordsjælland, hvor pædagog Hildur Johnson arbejder med naturdannelse og naturpædagogik - og meget gerne fortæller om det til andre pædagoger.
"Når jeg bliver hørt, så føler jeg, at jeg hører til."
Sådan har en medarbejder beskrevet sit behov for indflydelse for Malene Friis Andersen. Man har længe vidst, at indflydelse har afgørende betydning for, om man er glad i sit arbejdsliv. Nu har psykologen og stressforskeren undersøgt, hvorfor det er så vigtigt for os at have indflydelse på vores arbejde. Og hun har fundet frem til tre områder, hvor behovet især gør sig gældende.
Man kan nemt blive lidt kort for hovedet, når privatlivet gør ondt. Det er svært at undgå at tage følelserne med på jobbet. Men hvad så, hvis hvis man som pædagog kommer til at lade det gå ud over børnene? Er det nogensinde i orden at råbe ad børn? Og hvordan kan andre pædagoger både ytre deres bekymringer og hjælpe en kollega uden at sætte den gode arbejdsrelation over styr? Det diskuterer deltagerne i denne udgave af Dilemma, BUPL’s podcast om etikken i pædagogikken.
Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Lilian Bjelke og Karen Prins. Vært: Bille Sterll.
Diskrimination mod børn. Det er, hvad en ny og endnu ret ukendt forskningsretning, 'childism', vil gøre op med. For forskning viser, at børn og unge udsættes for et systematisk troværdighedsunderskud, hvor de underordnes voksnes synspunkter og interesser, simpelthen fordi de er børn. Hør, hvordan forsker Maria Hedegaard arbejder med det nye begreb, og få også et bud på, hvordan børn og unges perspektiver kan tages mere alvorligt i skoler og institutioner.
Vilde drenge og stille piger. Superhelte og prinsesser. Biler og dukkekroge. Stereotype kønsforståelser eksisterer i høj grad i børnehaver, viser forskning, og kønsopfattelserne bygger på tre væsentlige faktorer. Men forskningen peger også på, at pædagoger kan gøre en stor forskel for mangfoldigheden. Spørgsmålet er så, om det er rimeligt, at pædagoger skal tage ansvar for ligestilling mellem køn i samfundet. Mød forskerne Kira Saabye Christensen og Karen Prins og hør, hvorfor det er svært at være en 'rigtig dreng' og et institutionsbarn på samme tid.
Læs mere om forskningen her
Samtalegrupper for børn og unge fra skilsmissefamilier er blevet et udbredt tilbud. Men hvis aktiviteterne i grupperne ikke tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser med deres forældres brud, risikerer de at gøre mere skade end gavn. Sådan lyder advarslen fra Pernelle Rose, der har forsket i skilsmissegrupperne. Hør, hvad børnene og de unge selv siger til gruppesamtalerne i dette interview, som journalist Marie Bille står bag.
”Ingen børn tager skade af tydelighed og struktur,” lyder svaret fra kollegerne, når Tina spørger, hvorfor de i børnehaven bruger specialpædagogiske redskaber til børn på normalområdet. Men passer det? Eller kan struktur og faste rammer blive for meget af det gode, fordi børnene så ikke lærer at håndtere en kompleks og uforudsigelig hverdag? Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.
Medvirkende:
Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten i Gladsaxe
Lilian Bjelke, udviklingschef i Titibogruppen
Karen Prins, lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Vært: Bille Sterll, journalist
Det støjer, når mennesker er samlet, og især når der er børn. Pædagoger er et af de fag, der er værst plaget af støj. Men sådan behøver det ikke at være. Tag med til Børnehuset Trehøje nær Roskilde. Her arbejder pædagog Natasha Elmdam og kollegerne med både rummenes indretning, organiseringen af arbejdet og deres pædagogik. Alt sammen for at få støjen ned og skabe et roligt miljø til gavn for både børn og pædagoger.
Tillid, tid og… tid! Det er noget af det, der skal til for at skabe grobund for evalueringskultur i daginstitutionerne. Er rammerne på plads, er pædagogerne virkelig gode til at gå praksis efter i sømmene og finde ud af, hvad der skal styrkes. Det viser projektet ’Evalueringskulturens betydning for pædagogers selvrefleksioner, læringsmiljøets kvalitet og det gode børneliv’ som forsker Christina Haandbæk Schmidt har stået i spidsen for. Projektet løfter dog også sløret for et stort problem.
Læs mere om forskningen i Børn&Unge: kortlink.dk/2py9n
Se en guide her: kortlink.dk/2py9q
I indslaget bliver der brugt lydklippet 'Super 8 camera SHORT burst filming' af keverlyhills: https://freesound.org/s/585472/ License: Creative Commons 0
Hvordan lyder langsom pædagogik? Det kan være svært at indfange lyden af ro, langsommelighed og fordybelse. Men det prøver Børn&Unge Podcast alligevel på i denne episode, hvor journalist og podcastproducent Rikke Bergquist taler med den britiske forsker Alison Clark og besøger Børnehuset Tinsoldaten for at få svar på, hvad tid betyder for pædagogik, og hvordan man lykkes med at sætte tempoet ned.
I indslaget bliver der brugt følgende lydklip:
'Sing bowl wave bird relaxtion meditation music” af smilecat77: https://freesound.org/s/479206/ License: Creative Commons 0
'Birds in the forest 2.wav' af rempen: https://freesound.org/s/689573/ License: Creative Commons 0
Forældresamtaler, bestilling af papir, forberede indstillinger og underretninger, planlægning af diskofest, og, nå ja, pædagogisk arbejde. Det er blot nogle af de 217 punkter på en liste over arbejdsopgaver i en almindelig daginstitution, som Susanne Ekman har fået af en tidligere pædagogisk leder. Listen viser, hvor omfattende arbejdet som pædagog er. Og giver også et fingerpeg om, hvor mange krav der bliver stillet til velfærdsstatens ansatte. Men de høje forventninger risikerer at blive til giftig gæld, der aldrig kan betales tilbage, lyder advarslen fra Susanne Ekman i dette interview.
Tidligere tiders pædagoger var mere og andet end hattedamer og kaffesøstre. Det var fremsynede og dybt dedikerede kvinder, som med deres tekster om udviklingen af barndomspædagogikken har været med til at præge ikke bare deres profession, men også opbygningen af en ny samfundsform. Det mener Line Togsverd, som i et forskningsprojekt har dykket ned i de gamle tekster og fået gåsehud på armene og en klump i halsen af at diskutere dem med moderne pædagoger. Hør mere i denne podcast, og kom også med til et fyraftensmøde, hvor moderne pædagoger diskuterer deres historie og faglighed.
Børn med autisme sanser den sociale verden helt anderledes end neurotypiske mennesker, altså personer med en hjernefunktion, der defineres som normal. Det er forskere i højere grad ved at få øjnene op for. Og det kan få stor betydning for den specialpædagogiske tilgang til børn med autisme, viser antropolog Ella Paldams forskning.
Børn, der går i en børnehave i byen, udvikler sig motorisk dårligere end børn i udflytterbørnehave. Det er en udbredt opfattelse, som forskning nu sår tvivl om. I podcasten kan du høre forsker Ina Olmer Specht fra Parker Instituttet fortælle om forskningen i børns motoriske udvikling. Du kan også høre, hvorfor to pædagoger fra Holmens Sogn Udflytterbørnehave ikke er helt enige med resultatet.
I stedet for at måle børns sproglige kompetencer gennem nationale screeninger skulle man hellere styrke pædagogernes mulighed for at følge børns sproglige udvikling og gribe ind, hvis det går den forkerte vej. Det mener Laila Kjærbæk, en af forskerne bag en ny undersøgelse. Den kortlægger baggrunden for, at vi i Danmark siden 2007 har haft nationale sprogscreeninger, og viser, at vi på to særlige områder skiller os markant ud fra de lande, vi normalt sammenligner os med.
Hvad gør man som pædagog, når man har fået besked på at teste børnene, men testene efter ens egen overbevisning ikke viser, hvad børnene rent faktisk kan? Kan man på én og samme tid leve op til omgivelsernes forventninger og til ens egen pædagogiske dømmekraft?
Det diskuterer panelet i denne udgave af podcastserien 'Dilemma' om etikken i pædagogikken.
Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen, lektor Karen Prins og udviklingschef Lilian Bjelke.
Vært: Rikke Bergquist.
Når Ruben Notkin kører bussen frem, er mændene klar til at tage på tur. For pædagogen tilbyder et fællesskab, hvor de ældre herrer kan mødes i uforpligtende rammer om aktiviteter, der passer til dem og deres situation. For nogle af de ældre er det ugens eneste rigtig gode oplevelse. Pædagogers faglighed kan gøre en stor forskel på ældreområdet. Men hvad kendetegner pædagogfagligheden på et område, som traditionelt beskæftiger andre faggrupper fra især sundhedsvæsenet? Det har Randi Andersen og Marianne Brodersen, to af forskerne bag et projekt om netop pædagogfaglighed på ældreområdet, et bud på.
Må en pædagog følge en dreng til tandlæge og frisør, hvis forældrene ikke gør det? For drengen trænger virkelig til at få ordnet tænder og klippet sit hår, men han har svært ved, at nogen skal se ham i munden eller nærme sig med en saks. Og far og mor har ikke evner eller overskud til at hjælpe. Det er spørgsmålet til deltagerne i denne udgave af serien Dilemma - om etikken i pædagogikken.
Medvirkende: Daniel Storsveen, Karen Prins og Maj Luffe Andersen
Vært: Rikke Bergquist
"Jeg ved ikke, hvad hun har bidraget med. Hun har siddet og lyttet, og så har hun sagt nogle ting. Men hun har jo ikke arbejdet med ham."
Sådan siger en pædagog om det tværfaglige samarbejde om et såkaldt bekymringsbarn. Det samarbejde, der skulle understøtte den pædagogiske praksis, giver altså ikke mening for pædagogen. Og det er ikke et enligt tilfælde, viser et forskningsprojekt. Hør lektor Anja Stanek fortælle om, hvorfor kæden hopper af i det tværfaglige samarbejde, og hvorfor der er brug for at få den sat på igen.
Udenfor holder turbussen klar, og alle børn har sko og overtøj på. Eller næsten alle, for Karl har gemt sig under en bænk og nægter at komme ud. Han vil ikke med på tur. Og hvad gør pædagogerne så?
Denne udgave af podcastserien Dilemma handler om hensynet til individet over for hensynet til fællesskabet. Om det pædagogiske sigte kontra barnets tarv. Og om, hvor langt man kan gå for at rykke et barn, der allerede har besluttet sig.
I panelet sidder børnehusleder Maj Luffe Andersen, lektor og ph.d. Karen Prins samt udviklingschef Lilian Bjelke.
Vært: Rikke Bergquist
Hvorfor passer vi ikke bedre på dem, der passer på vores børn? Sådan spørger Ditte Hansen i et nyt tv-program, hvor hun på humoristisk vis sætter sig for at takke pædagogerne. Skuespilleren lægger ikke skjul på, hvor stor betydning pædagoger i daginstitutioner og fritidstilbud har haft for hendes egen familie. Men er det overhovedet sjovt at lave sjov med pædagoger?
En uretfærdighed. En splint i øjet, der skal ud. Sådan siger pædagog Signe Jespersen om den forskel i lønnen, der er mellem fagene i dag. En forskel, der bunder i en 50 år gammel begivenhed, der har helt afgørende betydning for, at pædagogerne har et lønefterslæb i forhold til andre faggrupper. Hvordan håndterer Signe den uretfærdighed? Lyt med, og hør også historiker Astrid Elkjær Sørensen fortælle om, hvorfor pædagogerne stadig befinder sig nederst i lønhierarkiet, i denne genudgivelse, som kun er blevet mere aktuel af, at arbejdsmarkedets parter i øjeblikket forhandler om løn til pædagoger og andre fag.
En vild idé, kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) frisættelsesforsøget. Nu er MariaKringlen i Helsingør godt halvvejs gennem forsøget og kan se, hvor pædagogikken har fået lov til at blomstre frit uden regler og rammer, og hvor den er stødt på forhindringer. Hør om pædagogernes erfaringer, og lyt også til No Emil Kampmanns vurdering af, hvad der skal til for at styrke pædagogisk kvalitet.
En ud af fire unge i Tingbjerg i København er medlem af en bande. Sådan er det i hvert fald ifølge forældrene i området, og også lærere og pædagoger er bekymrede for ungdommens tilknytning til bandemiljøet. Men virkeligheden er en helt anden, viser forskning. Hvad betyder det for de unges livsmuligheder, at deres omgivelser har negative forventninger til dem? Og hvordan påvirket det arbejdet for dig, der arbejder som pædagog i udsatte områder? Få et bud på de spørgsmål fra sociolog Aydin Soei i denne episode.
Han er blevet kaldt for Børnenes Batman på grund af sit store engagement og utrættelige arbejde for minimumsnormeringer, en bedre folkeskole og større trivsel blandt unge. Men selv en superhelt kan opleve, at kræfterne slipper op. Det skete netop for SF-politikeren, da han måtte sygemelde sig med så alvorlig stress, at han nær blev blind. Nu er han tilbage på Christiansborg. Men hvordan fortsætter han sin kamp uden at tære for meget på sine egne ressourcer? Og kan man brænde for børnenes sag uden at brænde helt ud? Hør Jacob Marks bud på de spørgsmål i interviewet her, og læs også Børn&Unge nr. 7/2023.
Hvornår er det pigernes tur? Sådan spørger Sofia på knap fire år, da hun i et stykke tid har stået og set på, at pædagogen Hanne kaster bold med drengene. Og spørgsmålet er et omdrejningspunkt i kønsforsker Gry Ellegaard Thorsens afhandling, som blandt andet handler om kønsopdelte aktiviteter i daginstitutioner. For hvis nogle ting er for drengene, mens andre ting er for pigerne - kommer det så til at få en betydning for børnenes muligheder og forventninger til sig selv og andre igennem livet?
I episoden bruges følgende lydklip fra Freesound.org og Pixabay:
https://freesound.org/people/kevp888/sounds/677107/
https://freesound.org/people/kevp888/sounds/638413/
https://pixabay.com/da/sound-effects/search/children%20playing%20inside/
En god og tryg start i vuggestuen har stor betydning for barn, forældre og pædagoger. Nu viser ny forskning, at der er en ressource til rådighed, som kan hjælpe til den gode vuggestuestart. Og det er en ressource, der bogstaveligt talt er lige ved hånden og helt oplagt at bruge.
Hør om forskningen i dette interview med Erik Hygum og Susanne Klit Sørensen fra VIA University College.
Børn fra 4.-5. klasse kan hjælpe pædagoger med at finde ud af, hvad der er vigtigt i skiftet fra børnehave til skole. Det viser ny forskning, som forsker Maja Højslet Schürer står bag. Samtidig peger forsker Ane Bjerre Odgaards studier på, at det er en fejl at forsøge at udligne forskellen mellem børnehave, SFO og skole. Denne episode er en genudgivelse af en tidligere udsendelse.
Der er få lyde, der presser os så meget som barnegråd. Derfor er det bekymrende, at pædagoger oplever flere børn, der græder. Men hvorfor påvirker lyden af et grædende barn os så meget? Og hvordan kan man arbejde pædagogisk med at regulere børnenes og egne følelser, så gråden ikke fylder så meget? Det er spørgsmålene i denne episode, hvor Børn&Unge Podcast taler med forsker Johanne Smith-Nielsen og besøger daginstitutionen Læringshuset i Hedehusene.
I episoden har vi brugt og redigeret lydklip fra Freesound.org og Pixabay. Følgende klip er brugt:
pleurs enfant af Lendewell
children crying af RaspberryTickle
Female child crying af Mpuddler
Child crying af SergeQuadrado
Ad! Det er ikke alle madretter, der vækker lige stor begejstring i daginstitutionerne. Skal pædagoger acceptere børns præferencer, stille bønnegryden til side og hente spegepølsemadderne frem? Eller skal pædagoger nudge og nøde børnene i retning af en mere varieret kost af hensyn til deres dannelse? Og kan man overhovedet tale om kræsenhed, eller bør vi i stedet diskutere nysgerrighed og ret til selvbestemmelse?
Det diskuterer to pædagoger og en forsker i denne udgave af Dilemma om etikken i pædagogikken.
Medvirkende: dagtilbudsleder Maj Luffe Andersen, pædagog Malene Møller Thygesen og postdoc Søren Engelsen.
Vært: journalist og podcastproducent Rikke Bergquist.
Der er forskellige opfattelser af, hvordan man griber tværfagligt samarbejde an. Og det får stor betydning for pædagoger, der arbejder sammen med andre fagligheder for at styrke børn og unges trivsel.
Det viser forskning fra lektor Janne Hedegaard Andersen, som ofte oplever, at pædagoger er lavest i de tværfaglige hierarkier.
Pædagog Birgitte Hørup Andersen er 'sgu ligeglad med', hvordan nogle faggrupper ser på pædagoger. For i Ressourcen i Odder, hvor hun hver dag hjælper skolebørn, som har brug for lidt ekstra, anerkender man hinandens fagligheder. Det virker. Og det er enormt befriende at have lov til at gøre det, man er bedst til.
'Du bliver, hvad du spiser', er et slogan, de fleste har hørt. Men tænker du også over, at du bliver, hvad du klikker på? I dette interview med læge og forfatter Imran Rashid kan du høre om de mekanismer i det moderne samfund, der efter hans mening er skyld i, at mange børn og unge mistrives. Og du behøver ikke at lytte længe til Imran Rashid eller læse langt i hans bøger for at forstå, at digitale devices og sociale medier bærer en stor del af ansvaret. Men hvad kan pædagoger og andre ansvarsfulde voksne omkring børn og unge gøre for at modvirke udviklingen? Lyt med her.
Naturmødet i sig selv giver ikke nødvendigvis unge i sårbare positioner det, de har brug for. Der skal en særlig og målrettet indsats til, peger de unge selv på i et projekt fra Center for Ungdomsforskning. I denne episode kan du høre, hvad 14-årige Pelle får ud af sine udflugter i Hjørrings natur med pædagog Maiken Jensen.
Bålhygge og ristede skumfiduser. Det lyder hyggeligt, men der skal en særlig og målrettet pædagogisk naturindsats til, for at unge i sårbare positioner kan få bedre trivsel ud af naturmøder. Det viser et projekt fra Center for Ungdomsforskning.I denne episode kan du høre om de seks kvaliteter ved naturpædagogik, som forskningen peger på.
Må et barn sige nej til en kammerat, der vil være med til at lege? Det diskuterer panelet i denne episode af serien Dilemma, der sætter fokus på etikken i pædagogikken. Og som altid er der hverken et rigtigt eller forkert svar.
Hvad er trivsel for udskolingselever? Og hvordan kan pædagogers kompetencer bruges til at skabe bedre trivsel i de ældste klasser? Det har forskerne David Thore Gravesen og Lea Ringskou fra Via University College undersøgt med projektet 'Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen'.
Hør, hvad de har fundet ud af, og kom også med til Klubben Hybenvej i Viborg, hvor pædagogerne har deltaget i forskningsprojektet og fortæller om, hvad de har lært.
Efter mange år i skyggen taler flere nu om, at fritidsområdet står overfor et comeback. Kortere skoledage og en tro på fritidspædagogikken som et værn mod stigende mistrivsel blandt børn og unge skaber fornyet opmærksomhed om, hvad klubber, SFO'er og fritidshjem kan. Men hvad findes der af forskningsbaseret viden om det fritidspædagogiske rum? Det har forskerne Lea Ringskou og David Thore Gravesen kortlagt. Hør forskernes kritiske analyse, og kom også med til Vesterbro Ungdomsgård i København, hvor pædagog Signe Lardell får mange kram, mens hun fortæller om fritidspædagogikkens styrker.
Du står i en elevator med alt for mange mennesker omkring dig. Sådan kan det nogle gange føles, når du som barn i en daginstitution prøver at sætte rammerne for din leg. Det mener lektor og ph.d.-studerende ved DPU Nils Falk Hansen. Han har undersøgt, hvad daginstitutionelle rammer kan have af betydning for børns mulighed for at drage grænser i deres leg, og hvad pædagogen har af muligheder for at handle.I børnehuset Troldhøj i Svogerslev arbejder de med åbne og forholdsvis nøgne stuer. Her skal børnene i høj grad selv være med til at definere og skabe rammerne for legene. Hør pædagog Cecilie Gustavsen fortælle om, hvilke pædagogiske tanker der ligger bag, og hvad hun oplever, det har af betydning for børnene i praksis.
Børnene på Rævestuen er spændte. De ved, at Antons mor har en stor kage fra bageren med. Sådan en med slik på toppen. Ikke som når Ellen har fødselsdag. Så får man bare en bolle med et lys i ude fra køkkenet.
Kagen bringer pædagogen Martin i et dilemma. For på den ene side tror han ikke på, at man kan udligne den sociale forskel mellem børnene ved at bestemme, hvem der må dele hvad ud. Men på den anden side skærer det ham i hjertet, når han oplever uligheden udfolde sig på børnenes fødselsdage. Så hvad skal han gøre?
Det spørgsmål tager et panel bestående af pædagoger og en forsker op i denne udgave af serien Dilemma.
Medvirkende: Pædagog Anne Mette Skjødt Petersen, børnehusleder Maj Luffe Andersen og postdoc Søren Engelsen.
Vært: Rikke Bergquist
Johan og Asim leger på det grønne gulvtæppe i børnehaven Solstrålen. De hygger sig, men pædagogen Ulrik er i et dilemma. For Johans mor har sagt, at hendes barn ikke må lege med 'de brune børn'. Hendes udsagn strider både mod pædagogens egne og børnehavens værdier, men hvordan kan Ulrik stå på mål for dem og samtidig bevare en god relation og et godt forældresamarbejde? Det diskuterer panelet bestående af en filosof og to pædagoger i denne udgave af serien 'Dilemma'.
Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Anne Mette Skjødt Petersen og Søren Engelsen.
Vært: Rikke Bergquist
Han er og har været en markant stemme i debatten om børns vilkår og trivsel i en menneskealder. Nu står professor emeritus Per Schultz Jørgensen overfor det ultimative vendepunkt i sit eget liv. Han er terminalt syg, men har stadig meget på hjerte. Blandt andet om den stigende mistrivsel blandt børn og unge og pædagogers rolle i at forebygge og bekæmpe den. Det skal ske gennem fællesskabet, som børn kan og skal bidrage til. Også for deres egen skyld. Hør mere i dette interview, hvor han også svarer på de spørgsmål, som journalist Rikke Bergquist har taget med til ham fra danske pædagoger.
Der er mange systemer, der skal undersøge trivslen i daginstitutioner og advare om mistrivsel blandt børnene eller dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt pædagogerne. Men der er flere blinde vinkler i systemerne, viser Unni Linds forskning. Hverken trivselsrapporter eller APV'er tager nemlig højde for, at børn og pædagogers trivsel hænger sammen, og det påvirker handlemulighederne, advarer forskeren.
Hvad skal pædagoger egentlig med normkritik? Er det ikke bare en omgang politisk propaganda, sådan som det fremgår af debatspalterne anno 2022? Nej, siger forsker Marta Padovan-Özdemir samt pædagog Mette Howe Jørgensen og områdeleder Kristina Avenstrup fra Børnehusene Kokkedal. Normkritik er en måde at reflektere over praksis på, og det er der masser at vinde ved. Men det kan også både gøre ondt og være besværligt. Hør om forskningsresultaterne, en håndbog til pædagogerne og om pædagogernes egne erfaringer med den normkritiske tilgang i denne episode. Læs om forskningen i Børn&Unge 6/22 Find guide til normkritisk evaluering Se forskernes håndbog
Hvad skal pædagoger egentlig med normkritik? Er det ikke bare en omgang politisk propaganda, sådan som det fremgår af debatspalterne anno 2022? Nej, siger forsker Marta Padovan-Özdemir samt pædagog Mette Howe Jørgensen og områdeleder Kristina Avenstrup fra Børnehusene Kokkedal. Normkritik er en måde at reflektere over praksis på, og det er der masser at vinde ved. Men det kan også både gøre ondt og være besværligt. Hør om forskningsresultaterne, en håndbog til pædagogerne og om pædagogernes egne erfaringer med den normkritiske tilgang i denne episode. Læs om forskningen i Børn&Unge 6/22 Find guide til normkritisk evaluering Se forskernes håndbog
Ulla er optaget af normkritik og tror på, at hun må udfordre normer om køn og kønsroller i sin pædagogiske praksis. Men nu er hun blevet i tvivl: Kan hendes kritiske tilgang gå ud over relationerne til børnene?
Hør, hvad et panel bestående af to pædagoger og en forsker siger til Ullas overvejelser i denne udgave af Børn&Unge Podcasts serie Dilemma, som stiller skarpt på etikken i pædagogikken.
Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Regitze Spenner Ishøy og Søren Engelsen.
Vært: Rikke Bergquist
Ulla er optaget af normkritik og tror på, at hun må udfordre normer om køn og kønsroller i sin pædagogiske praksis. Men nu er hun blevet i tvivl: Kan hendes kritiske tilgang gå ud over relationerne til børnene?
Hør, hvad et panel bestående af to pædagoger og en forsker siger til Ullas overvejelser i denne udgave af Børn&Unge Podcasts serie Dilemma, som stiller skarpt på etikken i pædagogikken.
Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Regitze Spenner Ishøy og Søren Engelsen.
Vært: Rikke Bergquist
Hvad mener børn om digitale medier? Og hvordan kan pædagoger bruge digitale teknologier og medier til at styrke deres arbejde med børn og unge? Det har en gruppe forskere fra Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskole forsøgt at finde ud af. De har gjort det i tæt samarbejde med pædagoger fra fire klubber og seks sfo'er. Projektet er støttet af BUPL, og i podcasten fortæller projektleder Mikkel Snorre Wilms Boysen om resultaterne. Forskerne har også lavet et inspirationskatalog, som du finder her.
Billeder af afklædte børn og en mandlig pædagog, der holder et nøgent barn. Det kunne man tidligere finde i fagbladet Børn&Unge, men ikke længere. For udviklingen de seneste 50 år er gået mod mindre frisind og mere omtanke i pædagogers tilgang til børns seksualitet. Nu viser forskning, hvornår vores syn på nøgenhed og børns seksualisering er begyndt at ændre sig - og hvorfor. Mød forsker Else-Marie Buch Leander i denne podcast, hvor du også kommer med til Børnehaven Bagsværd, der ligesom andre institutioner må navigere i det risikofyldte hav mellem frygt og frisind.
Børn skal have frihed til at stikke for at møde begejstringen, blive bange og finde hjem til sig selv på egen hånd. Det mener forfatter og debattør Knud Romer, som selv havde en barndom præget af frihed, farer, sanselige oplevelser og kropslige erfaringer.
Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Knud Romer til en samtale om den måde, børn vokser op på i dag, og om pædagogernes rolle. Hør et uddrag her.
Pædagogen Michael er bekymret for de unge fra 6. klasse, der er angste for forandringerne i klimaet. Én kan ikke sove om natten, og en anden frygter, at jorden vil gå under. Hvad bør Michael gøre?
Det er spørgsmålet til to pædagoger og en forsker i denne udgave af Dilemma - om etikken i pædagogikken. I panelet er Regitze Spenner Ishøy, Maj Luffe og Søren Engelsen. Vært: Rikke Bergquist.
Hvorfor ikke lave en podcast? Sådan tænkte de i fritids- og ungdomsklubben Ung Slagelse, som nu deler historier om de unges interesser og fællesskaber i sin egen kanal. Det er der kommet flere pædagogiske gevinster ud af. Hør mere om podcasten fra Slagelse i denne episode, hvor du også bliver klogere på ny forskning i digitale kreative fællesskaber.
En dag er pædagogen Katja på vej hjem fra arbejde i klubben, da hun tager nogle unge i at ryge. Hvordan skal hun reagere - i situationen og bagefter? Det er spørgsmålet denne gang i serien Dilemma, hvor en pædagog og en forsker diskuterer etiske problemstillinger i pædagogik. Vært: Rikke Bergquist
I Næstved Kommune eksperimenterer pædagoger med fortælling og lyde. Det er et led i et langvarigt projekt, der skal styrke pædagogernes kompetencer i musik, og der er mange sidegevinster for både børn og pædagoger, mener blandt andre ph.d. i musik- og lydopfattelse Ingeborg Okkels.
Et barn, der græder højt og hjerteskærende og får en pædagog til at tvivle på både sin og kollegernes dømmekraft, er første dilemma i Børn&Unge Podcasts nye serie, hvor et panel bestående af pædagoger og en forsker diskuterer etik i pædagogik. Kom med i studiet, når etiske udfordringer bliver vendt og drejet, så panelet kan kaste lys over dilemmaet fra flere sider.
Panelet er denne gang Anne Mette Skjødt Petersen, Maj Luffe Andersen og Søren Engelsen. Vært: Rikke Bergquist.
Forsker Søren Engelsen er aktuel i en ny podcast-serie om etiske dilemmaer i pædagogik. I hans øjne handler etik om alt det, der er mellem mennesker, og den begynder med de helt konkrete erfaringer. Hør ham fortælle om etik i pædagogisk praksis, og få også svaret på, hvorfor hans egen farmor er et af hans etiske forbilleder, i dette interview foretaget af journalist Rikke Bergquist.
Hvornår blander man sig i børnenes leg? Børn i daginstitutioner bliver alt for ofte afbrudt i deres leg, og det er et problem, mener lektor og ph.d. Benedicte Bernstorff. Efter at have studeret børn i to daginstitutioner i 197 timer kalder hun til debat om, hvor meget – eller hvor lidt – tid, der er til børnenes selvorganiserede leg. I Skt Josef Børnehave i Roskilde har en aftale med en præst ændret mulighederne for leg uden indblanding.
"Min!" Ofte et af de første ord, et barn lærer. Men omkring toårsalderen sker der tit noget med barnets sprog, så barnet i højere grad bliver i stand til at sætte sig selv i forhold til sin omverden. Et nyt, internationalt studie dokumenterer, hvordan børn tilegner sig sproget. Mød en af forskerne bag undersøgelsen, Ditte Boeg Thomsen, og kom også med til en daginstitution, hvor pædagogerne arbejder aktivt med deres viden om børnenes sproglige udvikling og dens betydning for børnenes evne til at håndtere hverdagens konflikter og problemstillinger.
Kan man blive en bedre pædagog ved at passe bedre på sig selv? Ja, mener de i Børnehaven Horslunde Landsbyordning på Lolland, hvor pædagogerne er blevet mere opmærksomme på egenomsorg, alene og i fællesskab, som en vej til bedre arbejdsmiljø. Det bakkes op af ny forskning, som Freja Filine Petersen står bag, og som stiller spørgsmålet: Kan omsorg også dreje sig om at drage omsorg for sig selv?
Pernille Steen Pedersen har skabt et nybrud i stressforskningen med sit fokus på skam og betydningen af anerkendelse for stresssygemeldte. Hun opfordrer pædagoger til at erkende deres indbyrdes afhængighed, hvis de vil komme stressen til livs. Selv er hun evigt angst for at blive afhængig af andres anerkendelse. Hør hvorfor i dette interview, som journalist Anne Anthon Andersen har foretaget med den anerkendte forsker.
Stress, angst og depression blandt unge er nogle af de alvorlige bivirkninger ved et moderne samfund, hvor det gælder om at præstere - og blive ved med det. Sociolog Anders Petersen bekymrer sig over præstationssamfundets skyggesider, men glæder sig samtidig over de præstationsfrigørende rum, der kan være med til at lyse op i unges liv. Sådan et rum tilbyder fritidspædagogikken. Blandt andet i Louis P Klubber på Frederiksberg i København, hvor pædagog Rikke Stenbæk Andersen er klar til at uddele modgift mod præstationskulturens skadelige følgevirkninger.
"En historisk sejr". "Lidt af en revolution". "En prop i bunden”. Det er store ord, der bliver sagt om de nye lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. I denne historiske miniserie på 3 episoder dykker vi ned i BUPL's lange, seje træk for at få sat fokus på normeringer og få indført minimumsnormeringer. En dramatisk beretning fuld af bump på vejen og mellemregninger, som de færreste kender til. En rystende dokumentarfilm om forholdene i danske daginstitutioner får pædagoger, forældre og politikere til at gå på gaden i tusindvis, og i takt med, at befolkningens utilfredshed vokser, stiger presset på politikerne for at indføre minimumsnormeringer.
"En historisk sejr". "Lidt af en revolution". "En prop i bunden”. Det er store ord, der bliver sagt om de nye lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. I denne historiske miniserie på 3 episoder dykker vi ned i BUPL's lange, seje træk for at få sat fokus på normeringer og få indført minimumsnormeringer. En dramatisk beretning fuld af bump på vejen og mellemregninger, som de færreste kender til.
Loven om minimumsnormeringer er ved at blive en realitet, men vejen hertil begynder for mange år siden. I første episode af denne historiske podcastserie kan du høre om årtiers nedskæringer, om BUPL's lange, seje træk for at sætte fokus på normeringer og om det rette blandingsforhold mellem børn og pædagoger i institutioner.
"En historisk sejr". "Lidt af en revolution". "En prop i bunden”. Det er store ord, der bliver sagt om de nye lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. I denne historiske miniserie på 3 episoder dykker vi ned i BUPL's lange, seje træk for at få sat fokus på normeringer og få indført minimumsnormeringer. En dramatisk beretning fuld af bump på vejen og mellemregninger, som de færreste kender til.
Minimumsnormeringer bliver skrevet ind i Helle Thorning-Schmidts regeringsgrundlag, men kampen er langt fra vundet. BUPL fortsætter med at dokumentere problemerne, og landet over kæmper pædagoger for at vise politikere og befolkningen, hvordan virkeligheden er i danske daginstitutioner.
Hvad er digital dannelse, og hvilken rolle spiller pædagoger i børn og unges færden i den elektroniske verden? Få et bud fra Stine Liv Johansen, medieforsker og formand for Medierådet for Børn og Unge, og hør også, hvorfor pædagoger og forældre efter hendes mening ikke må lukke sig udenfor børnenes digitale liv, i denne særudgave af Børn&Unge Podcast.
Pas på med at sige, at fri leg er den eneste rigtige form for leg. For så risikerer du som pædagog at sætte dig selv uden for indflydelse. Det mener legeprofessor Helle Marie Skovbjerg, der har udgivet bogen '10 tanker om leg'. Du kan høre om den, og om hvorfor viden om leg bør tages alvorligt på linje med andre typer af pædagogisk viden, i denne podcast. Et sted, de har set kritisk på legen, er i Seden Børnehus. Pædagog Maj-Britt Henriksen og pædagogisk leder Pernille Tange fortæller om de store ændringer, det har krævet, og om de gode resultater, de har opnået. Produceret af journalist Rikke Bergquist.
Omsorg er en pædagogisk kerneværdi. Men hvordan definerer du den? Og hvad har pædagogisk omsorg med en slyngplante at gøre? Et hold forskere fra Roskilde Universitet og pædagoger fra fem forskellige institutioner har sammen forsøgt at indkredse begrebet 'omsorg'. Hør barndomsforsker Kim Rasmussen fortælle om forskningen og resultatet, og tag med til vuggestuen Den Gule Prik, hvor pædagog Matilde Fabricius og leder Gry Hybschmann Larsen deler ud af deres erfaringer med og tanker om professionel omsorg.
Tilrettelæggelse og produktion: Journalist Rikke Bergquist.
Hvad har børn og pædagogik med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling at gøre? Og hvorfor skal pædagoger beskæftige sig med storpolitiske visioner? I denne episode kan du høre, hvilke tanker de har gjort sig i børnehaven Krudthus, og hvordan de griber det an. Du kan også møde bogaktuelle Stig Brostrøm og Thorleif Frøkjær, der mener at målene passer godt til den styrkede pædagogiske lærerplan.
Dannelse er en af de vigtigste pædagogiske opgaver. Men ligesom andre væsentlige værdier er dannelsen under angreb, mener professor Svend Brinkmann, som derfor kalder til forsvar for dannelsen - ja, for hele pædagogikken. Hør mere i denne særudgave, hvor Svend Brinkmann også svarer på, hvorfor han ikke bare kan holde sig til én ting ad gangen.
Flere end 180 publikationer om barndom, børns udvikling og familie. Massiv kritik af PISA-tests og målstyring. Et ridderkors for omfattende videnskabeligt arbejde. I denne episode kan du høre et portræt af professor i udviklingspsykologi Dion Sommer.
Sorg fylder en hel del i Ditte Winther-Lindqvists liv - både privat og som forsker. Men også omsorgen for de mindste og børns leg optager hende. Hør, hvordan det har påvirket hende at miste sin mor som 14-årig, og få svaret på, hvorfor hun helst ville være en af de onde stedsøstre i sine egne barndomslege i denne særudgave af Børn&Unge Podcast, hvor journalist Rikke Bergquist tegner et portræt af DPU-lektoren, der har bidraget bredt til den pædagogiske forskning.
Hvornår er der tale om leg? Og hvornår er der tale om leg som middel til læring? Diskussionen om leg, og hvilken rolle pædagogerne skal spille, har fået nyt liv. For den styrkede pædagogiske læreplan efterlader rum for fortolkning. Samtidig er der gang i flere store forskningsprojekter om leg. I denne episode kan du møde barndomsforsker Jan Kampman, lektor på DPU og forskningskoordinator Lars Geer Hammershøj samt stedfortræder i Børnehuset Baunegård, Kitti Kristiansen, og pædagogerne Maja Lorenzen og Inken Haase fra Solkernen Børnehus. Episoden er produceret af journalist Rikke Bergquist.
Når det ser sort ud med arbejdsglæden, og det gør det for mange pædagoger under coronakrisen, bliver de små lysglimt særligt vigtige. Som brevet fra en pige i 5. klasse, der får håbet om bedre tider frem på Klub Fortet på Frederiksberg i København. Mød pædagogerne og lederne Michael Halvorsen og Martin Hasselgreen, og hør også arbejdsmiljøforsker Kirsten Nabe-Nielsens bud på, hvordan arbejdsmiljøet kan styrkes i den kommende tid.
Når unge fra provinsen skal uddanne sig, flytter de i stor grad væk fra hjemstavnen og ind til de større byer. Og bevægelsen væk fra lokalsamfundet bliver understøttet af pædagogikken i de lokale institutioner. Det er uheldigt for provinsen. Og for dem, der vælger at blive, konkluderer forskerne John og Eva Gulløv. Mød dem, og hør om deres antropologiske studie i Tønder, og mød også Kasper Hansen, der er pædagog i Gudme, i denne episode af Børn&Unge Podcast.
Han er en af forfatterne bag 'Pissedårlig pædagogik', og på CV'et står også forsknings- og udviklingskonsulent for Københavns Professionshøjskole. Han blev med egne ord født med en pædagogisk guldske i munden, men det var ingen selvfølge, at den skoletrætte Martin Bayer skulle blive forsker. Fagligt er han optaget af at finde ud af, hvad personen betyder for den pædagogiske faglighed. Men hvem er han selv? Og hvad betyder hans egen person for den forskning, han arbejder med? Mød ph.d. og lektor Martin Bayer i denne særudgave af Børn&Unge Podcast, hvor vi tegner et portræt af forskeren, så du forhåbentlig kan få en bedre forståelse af den pædagogiske viden, han bidrager med.
Børn fra 4.-5. klasse kan hjælpe pædagoger med at finde ud af, hvad der er vigtigt i skiftet fra børnehave til skole. Det viser ny forskning, som forsker Maja Højslet Schürer står bag. Samtidig peger forsker Ane Bjerre Odgaards studier på, at det er en fejl at forsøge at udligne forskellen mellem børnehave, SFO og skole.
Når vi pædagoger og andre voksne er i Barndommens gade, så er det os, der er på besøg. Og så må vi slå ring om vores egne følelser og forventninger og bestræbe os på at have blik for samspillet med børnene. Det mener Margrethe Brun Hansen er den vigtigste pædagogiske opgave netop nu - coronapandemi eller ej. Hør mere i denne særudgave, som er et interview med den kendte børnepsykolog.
Børn kommunikerer langt mere med hinanden end med personalet i børnehaven, og det gør legen til en gylden mulighed for udviklingen af sproget. Men en mulighed, der ikke altid bliver grebet rigtigt, mener forsker Lars Holm, der har undersøgt børns sprog i daginstitutionen. Hør hvorfor, og kom også med til Stien i Vallensbæk, hvor arbejdet med sprog fylder en hel del.
10 forfattere har skrevet 10 noveller om livet i daginstitutioner. Novellerne handler alle om, hvordan pædagoger, børn og forældre oplever hverdagen i vuggestuer og børnehaver. Det er en samling fiktive fortællinger, der er målrettet pædagogstuderende og pædagoger. Men hvad skal de med dem? Det kan du få svaret på i denne episode af Børn&Unge Podcast.
Krav om dokumentation, aktiviteter og et bestemt syn på vuggestuebørns behov kan stå i vejen for det, de små børn selv er optaget af. Det konkluderer lektor Chrisstina Munck, der har været på observationsstudier og skrevet en bog om børns perspektiver i vuggestuen. I denne episode af Børn&Unge Podcast kommer hun både med advarsler, men også med råd om, hvordan pædagoger kan bevare blikket og fagligheden på børnenes behov. Hør også, hvad to pædagoger mener om forskningen i børnefællesskaber.
Medvirkende: Journalist Rikke Bergquist, lektor Chrisstina Munck, pædagog Helle Trasborg og pædagog Eftychia Petersen Tamvakaki.
Hvilken episode af Børn&Unge Podcast blev den mest lyttede i 2020, og hvad var redaktionens egne højdepunkter i året, der gik? Få svaret i denne podcast og bliv sikker på, at du ikke er gået glip af nyt om praksis, faglighed og forskning på det pædagogiske område.
Der er forhindringer, der skal ryddes af vejen, før pædagoger for alvor kan være med til at hjælpe drenge, der har det hårdt i indskolingen. Det viser et forskningsprojekt. Hør forskeren bag, og mød også to pædagoger, der arbejder på området, i denne episode.
2020 blev et skelsættende år, hvor mange pædagoger måtte stå fast på omsorgen som en vigtig grundpille i deres praksis, selv under coronaens skygge. Men det blev også året, hvor det ifølge flere eksperter blev slået fast, hvor stor en betydning pædagoger har for, at resten af hjulene i samfundet kan køre rundt. I denne episode kan du høre både praktikere og forskere give deres perspektiv på pædagogik under en pandemi.
Forestillingen om, at pædagoger i høj grad bruger skærme som digitale sutter til at passivisere børn i daginstitutioner, bliver skudt til hjørne med et nyt studie. Her har en gruppe forskere nemlig fundet ud af, at selvom langt de fleste daginstitutioner bruger tablets i hverdagen, så bruger de dem ofte i ganske kort tid ad gangen. Samtidig viser studiet, at de fleste gør sig faglige overvejelser om, hvordan de inddrager digitale medier i den pædagogiske praksis.
Hvis du som mandlig pædagog brillerer i fodbold, skal du endelig vise børnene, hvordan man kan være god med en bold. Men du bør også gå med i perleværkstedet og bruge din finmotorik - om du så er god eller dårlig på det felt. For så viser du børnene, at man også kan være mand på dén måde. Det mener forsker Marta Padovan-Özdemir, som sammen med Stine Hamilton har præsenteret første del af et omfattende forskningsprojekt om mangfoldighed, køn og ligestilling i pædagogik. Lyt til begge forskere i denne episode, hvor du også kan møde underviser på pædagoguddannelsen i København Jacob Graack-Larsen og komme med til Marthahjemmet, der nu i en årrække har stillet sig selv spørgsmålet: Gør vi forskel på børn på grund af deres køn?
Jo mere forskellige pædagoger er, jo mere er vi også i stand til at møde alle børn. Derfor skal der være plads til forskellighed. Det mener Leo Rasmussen, leder af Daycare Nord i Skive Kommune. Nu er han på vej på pension, og Børn&Unge Podcast har sat ham sammen med den nyligt uddannede pædagog Dea Vogensen til en snak om forskellige generationers syn på pædagogik.
To forskere har kortlagt, hvad videnskaben siger om pædagogers fælles faglighed. Resultatet viser, at faglighed knytter sig til meget mere end viden i traditionel forstand. De har fundet en underkendt, men vigtig dimension af fagligheden.
Mangel på dagtilbud og skyhøje takster har i årtier presset amerikanske forældre og ansatte. Coronapandemien har tvunget mange dagtilbud til at lukke. Men måske er der lys forude. Lyt selv i denne oplæsning fra Børn&Unge nr. 12/2020.
Tætte relationer og noget, der minder om socialpædagogisk arbejde. Den pædagogiske praksis med børn og unge i udsatte boligområder rummer mange aspekter og lader samtidig til at have en kriminalpræventiv effekt. Det viser et større forskningsprojekt fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, som Kirsten Elisa Petersen har stået i spidsen for. I denne episode af Børn&Unge Podcast kan du høre, hvad forskerne har fundet ud af. Du kan også høre, hvad klubleder Niels Winkel Henriksen og klubbruger Wasim Al-Umairi tænker om det, der foregår i Klub Ringgården i Esbjerg.
Hvor meget skal du investere dine egne følelser i dit pædagogiske arbejde, og hvor tæt kan du gå på de børn og unge, du arbejder med? Det spørgsmål stiller mange pædagoger sig selv. Også Rikke Smedegård Hansen, som er aktuel med en ny bog om netop omsorg - og om, hvordan den bliver udfordret, når børnene med et ord lånt fra titlen er 'pisseprovokerende'. Tag med Rikke på arbejde som AKT-pædagog og hør mere om hendes bog i dette afsnit.
Kritik er ikke en boksekamp, hvor det gælder om at have paraderne oppe - og måske selv få sat et godt stød ind. Kritik er et vigtigt led i at få skabt en god pædagogisk udvikling. Men kritik er også svær at håndtere. Hvis arbejdspladsen ikke er præget af et trygt arbejdsmiljø, kan kritik føre til konflikter, fortæller pædagoger og erhvervspsykologer i denne artikel, som er læst op fra Børn&Unge nummer 10/2020.
Jo tidligere man sætter ind over for børn og unge i udsatte positioner, jo bedre er deres muligheder for at få et godt liv. Ja, man skal gerne sætte ind, allerede før barnet er født. Det er mange eksperter, pædagoger og sundhedsplejersker enige om. Tværfagligt samarbejde er vejen frem. Men vejen er brolagt med forhindringer. Hør mere i denne oplæsning, der stammer fra Børn&Unge nr. 1/2020.
Lege med risiko for fald, sammenstød og andre knubs styrker børns motorik, gåpåmod samt sociale og personlige udvikling. Det viser forskning. Hør mere i denne artikel læst op fra Børn&Unge nr. 8/2020.
I årevis har omsorg stået i skyggen af læring. Men med coronakrisen er omsorgen kommet frem i lyset, og tiden er nu inde til en omsorgsrevolution. Det mener både pædagoger og forskere, selvom det ikke på forhånd står klart, hvilken rolle pædagoger kommer til at spille i kampen. Hør med i denne artikel læst op fra Børn&Unge nr. 7/2020.
Der er blevet vasket hænder som aldrig før i institutionerne, og legetøjet har også fået en tur. Lugten af håndsprit sidder stadig i næserne. Men det er langt fra den eneste udfordring for pædagoger i coronatiden. For Sundhedsstyrelsens retningslinjer har udfordret professionens dømmekraft. Hør mere i denne særudgave af Børn&Unge Podcast, som er produceret i samarbejde med BUPL's etiske råd.
Hvordan trives musikken i pædagogikken? Har musikken fået dårligere vilkår ude i praksis, efter at undervisningen i musik er forsvundet ud af pædagoguddannelsen? Ja, konkluderer en ny forskningsrapport, som slår alarm: Landet er ved at blive delt mellem institutioner og pædagogisk praksis med masser af musik – og dem, hvor musikken stort set er fraværende, fortæller forsker Sven-Erik Holgersen fra DPU. Hør mere i denne episode af Børn&Unge Podcast, hvor du også kan komme med på en musikalsk bjørnejagt i musik- og naturbørnehuset Kilden i Tommerup på Fyn.
SFO’en på Fuglssanggårdsskolen i Virum har et multimedieværksted, som byder på en lang række forskellige aktiviteter, som alle er en del af det pædagogiske arbejde. IPads, robotter og det at skille en computer helt ad er bare nogle af aktiviteterne. Kom med til SFO'en og hør om den pædagogiske gevinst ved teknikken i denne artikel, som stammer fra Børn&Unge nr. 6/2020.
Kan pædagoger og børn sammen udvikle evalueringer, der inddrager børns perspektiver? Ja, men der skal nedbrydes barrierer, før evalueringen bliver en succes. Pædagoger hylder børneperspektiver, men kommer ofte til at evaluere alt andet end de aktiviteter, børn selv sætter i gang. Hør mere om den nyeste forskning i evaluering i børnehøjde i disse artikler fra Børn&Unge nr. 3/2020.
Kom med til Børnehuset Skovstjernen i Hørsholm, hvor pædagogerne arrangerer cykellege, som taler ind i alle læreplanstemaer. Artiklen er skrevet og læst op af Julie Fristed Hansen og stammer fra Børn&Unge nummer 5/2020. Musik: Ketil G. Sejersen, Gravitated Sound Studio.
Pædagogiske forskere oplever, at deres konklusioner bliver forsimplet og brugt til at argumentere for andet, end deres forskning giver belæg for. Og det er til skade for debatten om pædagogik, mener de. Hør, hvad Dion Sommer, Jan Kampmann og Christian Aabro mener i disse artikler, der er læst op fra Børn&Unge nummer 2 fra 2020.
Det banker på døren til Rødderne. Ind kommer en pædagog, og i hænderne har hun en æske af guld. Alle børn kigger op. Hvad er der mon i æsken? Sådan ser et af øjeblikkene ud fra aktionsforskningsprojektet 'Magien ind i dagtilbuddet', hvor pædagoger og forskere sammen har skullet arbejde med at skabe magi i hverdagen. For det skal være sjovt at være i børnehave. Både for børn og voksne. Kom med til Børnehuset Spirebakken i Roskilde og hør docent Merete Cornét Sørensen fra Professionshøjskolen Absalon fortælle om projektet - og om de mange positive sidegevinster, der har været undervejs.
Børns seksualitet skal trækkes ud af skammekrogen. Det mener psykolog og lektor på pædagoguddannelsen ved UCL Frida Nøddebo Nyrup, som nu har udgivet en bog om emnet. Artiklen stammer fra Børn&Unge nr. 4/2020.
Det er på grund af ressourcepædagog Lene Loft Jensen, at Susan er kommet sikkert gennem sin graviditet, og at både hun og hendes datter har det godt i dag. Det er den enlige mor ikke i tvivl om. For pædagoger spiller en vigtig rolle i den tidligste indsats. Kom med ressourcepædagogen på arbejde i denne episode af Børn&Unge Podcast, og hør også en forskers bud på, hvorfor der efter mange års massivt fokus på tidlig indsats fortsat er problemer med at opspore børn med sociale udfordringer og med at bryde negativ social arv.
En dårlig trivselsmåling oven på flere års problemer med arbejdsmiljøet betød, at Børnehuset Åkanden fik ekstern hjælp. Nu er personligt fnidder og skyttegravskrig afløst af pædagogisk faglighed og en stærk feedback-kultur. Kom med til institutionen, der har fundet frem til den arbejdskultur, de ønsker, og mød også konsulenterne, der har hjulpet dem på vej.
Fagligheden er i højsædet i Gladsaxe Skovbørnehave, der er Årets Dagtilbud 2019. Kom med på besøg i institutionen og hør mere om, hvordan de involverer både børn, forældre og pædagoger massivt, når de evaluerer deres pædagogiske arbejde, i denne oplæsning fra Børn&Unge Podcast.
Der er daginstitutioner, der er virkelig gode til at hjælpe børn i udsatte positioner. Men hvad kendetegner dem? Det har forskerne Lone Svinth og Charlotte Ringsmose undersøgt. Vi kan godt afsløre, at pædagoger med overskud er en vigtig ingrediens. Hør i denne podcast, hvad de ellers har fundet ud af. Du kan også møde pædagog Mette Kvistgaard. Hun arbejder i Børnehuset Universet, et af de steder, som ifølge forskerne er rigtig gode til at skabe udviklingsmuligheder for netop de udsatte børn.
I eventyrene er 3 et magisk tal. Det gælder måske også i relationen mellem pædagoger og forældre. I hvert fald viser forskning, at der er tre idealer, der spiller en afgørende rolle for, hvor stor eller lille tilliden mellem de to parter bliver. I denne podcast kan du høre ph.d. og adjunkt på UCL, Ane Refshauge Høyrup forklare, hvad der, ifølge hendes studie, er på spil. Du kan også møde en pædagog, der har oplevet, at et forældrepar helt mistede tilliden til hende.
En uretfærdighed. En splint i øjet, der skal ud. Sådan siger pædagog Signe Jespersen om den forskel i lønnen, der er mellem fagene i dag. En forskel, der bunder i en 50 år gammel begivenhed, der har helt afgørende betydning for, at pædagogerne stadig er den gruppe af offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse, der får mindst i løn. Hvordan håndterer Signe den uretfærdighed? Lyt med, og hør også historiker Astrid Elkjær Sørensen fortælle om, hvorfor pædagogerne stadig befinder sig nederst i lønhierarkiet i den offentlige sektor.
Når et barn ikke trives, er der en mulig årsag til problemerne, som pædagoger og andre fagpersoner ofte overser: Fattigdom. Det mener forskerne bag et projekt, der undersøger praksis i det forebyggende arbejde og hvordan pædagoger, lærere, socialrådgivere og sundhedsplejersker forstår årsager til udsathed blandt børn og unge. Hør mere i denne episode af Børn&Unge Podcast, hvor du også kommer med til børnehaven Damstrædet i Aalborg Øst. Her kan du møde pædagog Signe Raasø Hjort, som er beviset på, at der også er undtagelser. Hun har nemlig flere gange spottet uligheden, men hun mener også, at der er mange fattige børn, der går under radaren.
Efter flere års arbejdsløshed har Karina Bluitgen Jensen nu en plan for, hvordan hun kommer til at arbejde i sin drømmestilling som pædagog i ældreplejen. Hun og andre langtidsledige pædagoger har haft stor gavn af et nyt projekt fra BUPL-A, som kombinerer oplevelser i faglige fællesskaber med individuelle hensyn. Kom med til Helle Plejecenter i Grindsted, og mød også erhvervspsykolog Lars Lundmann, der har taget et dybt spadestik ned i netop forholdene for langtidsledige pædagoger.
Hvorfor nævner flere og flere data i samme sætning, som de taler om pædagogik? Det har et hold forskere sat sig for at undersøge nærmere. Men er ønsket om mere data altid et ønske om mere styring og kontrol? Og er det modsatte af en synlig pædagogik bare fravær af pædagogik? Hør i denne specialudgave af Børn&Unge Podcast No Emil Kampmann fra Københavns Professionshøjskole komme med et bud på, hvilken rolle data spiller i pædagogik.
Hvad er god pædagogik? Det er der ikke meget tid til at tale om i hverdagen, mener pædagogerne i Børnehuset Galaksen i Odense. Pædagogisk kvalitet bliver en form for tavs viden. Men der er brug for at sætte ord på den viden, for der kan meget nemt være forskel på, hvad pædagogerne i den enkelte institution ser som god pædagogik - og hvad forvaltningen gør. Hør mere om forskningen fra Københavns Professionshøjskole og Center for Daginstitutionsforskning i denne episode.
Når pædagoger landet over arbejder for at inkludere børn med handicap i fællesskabet - skaber det så egentlig inklusion, eller sker der i nogle tilfælde det, at man udstiller forskelle og uligheder mellem børn? Det spørgsmål stiller forsker Kurt Bendix Olsen i denne episode. Du kommer også med til Børnehuset Lunden i Gentofte, hvor pædagogerne har stor erfaring med inklusion, og hvor alle aktiviteter foregår i børnenes fællesskaber.
Trivsel smitter! Så hvis pædagogerne ikke trives, gør børnene det heller ikke. Ny forskning zoomer ind på, hvad arbejdsvilkårene betyder for både børn og voksne i daginstitutioner. Børn&Unge Podcast zoomer i denne episode ind på trivsel. Lyt med!
Chok! Netop færdiguddannede pædagoger bliver så overvældet af arbejdspres, at nogle rammes af praksischok. Det er første gang, forskning peger på den type reaktion blandt nyuddannede. Hvad praksischok og årsagen til det er, kan du høre i denne episode af Børn&Unge Podcast.
De er fra to forskellige steder i landet og fra to forskellige partier. Men de har også en del tilfælles, Christina Thorholm og Theresa Berg Andersen. De har begge en solid politisk erfaring fra de lokale byråd. Og så er de begge pædagoger.
Men hvorfor skal man stemme på en pædagog? Og hvilken forskel tror de, en pædagogisk baggrund kan gøre i Folketinget? Mød de to kandidater og hør deres svar i denne episode af Børn&Unge Podcast.
Natur, Udeliv og Science. Det er det tema i den styrkede pædagogiske læreplan, mange pædagoger har sværest ved at løfte i hverdagen. Det vil en gruppe pædagoger, forskere og studerende og et bibliotek gøre noget ved. Og de er allerede i fuld gang.
Tag med Børn&Unge Podcast til mini-science-festival på Blågårds Plads i København, hvor vuggestue- og børnehavebørn, pædagoger og studerende fik mulighed for selv at prøve kræfter med alt fra robotter til magnetisme. Men festivalen var ikke kun til for fornøjelsens skyld. Hør i denne episode, hvad der foregik, og hvad der er de større tanker bag.
44 små, lilla bamser hjælper børn i Børnehaven Regnbuen med at håndtere og give udtryk for deres følelser. Men hvordan håndterer pædagogerne deres egne følelser? Hvad bliver de påvirket af? Og skal børn egentlig altid være glade? I denne episode kan du høre, hvad lektor Peter Østergaard Andersen fra Københavns Universitet har fundet ud af om følelser og pædagogik.
De aktuelle demonstrationer landet over udstiller forskellene på rød og blå blok, og derfor er spørgsmålet om normeringer i daginstitutioner et godt valgkampstema. Men både politikere og medier skal holdes til ilden helt frem til valget, hvis emnet skal bevare en høj placering på dagsordenen, vurderer valgforskere. Få artiklen fra bupl.dk læst op her.
Kommunen respekterede ikke pædagogs ytringsfrihed. Det har Folketingets Ombudsmand afgjort. Hør historien og få også kommunens side af sagen i denne artikel, som er læst op fra Børn&Unge nr. 4/2019.
Pædagog Anita Kold Thomsen blev indkaldt til samtale med sin leder, efter hun havde medvirket i et kritisk tv-indslag. Nu har hun ombudsmandens ord for, at hun handlede efter loven, da hun brugte sin ytringsfrihed. Hør hendes historie i denne artikel læst op fra Børn&Unge nr. 4/2019.
Hver anden pædagog vælger ikke at ytre sig, når de oplever kritisable forhold. Hør eksperternes bud på, hvordan det kan være, i denne artikel fra Børn&Unge, som du får læst op. Gennem syv kapitler sætter vi fokus på den svækkede ytringsfrihed, der bekymrer faglige organisationer og får politikere til at foreslå en lovændring, som skal beskytte ansatte, der ytrer sig.
Sammenholdet i fagbevægelsen under OK18 har skabt ny base at kæmpe for ligeløn fra, vurderer ekspert. Men befolkningens opbakning er også vigtig, hvis politikerne skal handle, mener BUPL. Hør med, når artiklen fra Børn&Unge 3/2019 bliver læst op.
Marianne Carlsen, fællesarbejdsmiljørepræsentant i Odense, vil ud af kontoret, så hun kan komme tæt på de pædagoger, hun arbejder med. Hun er ansat af kommunen, men taler medarbejdernes sag, når det er nødvendigt. Men hvad laver en fælles-AMR egentlig? Få svaret læst op i denne artikel fra Børn&Unge 3/2019.
Der er noget galt med den måde, vi tester børnehavebørns sprog på i dag. Ja, faktisk er der noget galt med hele den måde, som vi anskuer børn og sprog på i dag. Det mener lektor Lars Holm fra DPU. Sprogpædagog Camilla Guldborg Carlsen fra Æblehaven Børnehus på Frederiksberg er ikke helt enig i kritikken.Tag med hende på arbejde, når hun inviterer en af drengene ind i Sproghjørnet.
Her kan du få læst Børn&Unges artikel 'Omsorg kan have en høj personlig pris' op. Den handler om de store omkostninger, der kan være forbundet med at arbejde med andre mennesker. Det kan pædagog Rikke Smedegaard Hansen fortælle om, men også den norske psykolog Per Isdal har både personlige og faglige erfaringer med at blive omsorgstræt. Læs fem gode råd til at undgå omsorgstræthed på bupl.dk/artikel/saadan-undgaa…t-blive-omsorgstraet/
Færre og færre pædagoger tager bladet fra munden og ytrer sig kritisk om deres arbejde. I denne særlige udgave af Børn&Unge Podcast kan du høre sociolog Rasmus Willig forklare, hvad han mener, udviklingen skyldes. Du kan også høre meget mere om hans forskning og om hvilken vej, han mener det kommer til at gå for ytringsfriheden for pædagoger og andre ansatte.
Hvad bidrager pædagoger fagligt set med på skole- og fritidsområdet? Det giver to forskere deres bud på i en ny rapport. Forskerne har fundet frem til fire kerneområder, de mener er helt centrale for de pædagoger, der arbejder med børn i alderen 6 til 18 år, og så er de stødt på et uforløst potentiale. I denne episode af Børn&Unge Podcast kan du høre, hvad forskerne har fundet frem til. Du kan også møde en af de cirka 15.000 pædagoger, der til dagligt arbejder indenfor skole- og fritidsområdet.
Pædagoger har som alle andre ret til ytringsfrihed. Det er en formel rettighed sikret gennem Grundloven. Men reelt er pædagogers ytringsfrihed under pres.
En undersøgelse fra BUPL viser, at hver anden pædagog ikke ytrer sig om kritisable forhold i arbejdslivet. Det er en stor stigning i forhold til tidligere undersøgelser, og det vækker bekymring mange steder.
I denne episode af Børn&Unge Podcast kan du møde sociolog Rasmus Willig, der giver et bud på, hvorfor pædagoger vælger tavsheden og holder kritikken inde. Du kan også høre om norsk forskning, der dokumenterer, at kritikken kan gavne både pædagoger og børn. Og så kan du møde pædagog Malene Seest Holmqvist, der gerne tager bladet fra munden og blander sig i den offentlige debat.
Læs hele temaet om ytringsfrihed i Børn&Unge 01/2019
Hvad er det egentligt, pædagoger laver, når de arbejder med specialpædagogik? Hvordan griber de opgaven an? Siden inklusionsloven blev vedtaget, er grænsen mellem den almene og den specialpædagogiske praksis udenfor folkeskolen blevet mere og mere utydelig. Det viser en landsdækkende kortlægning. Men hvilken betydning har det for de pædagoger, der arbejder på området - og for de børn, de arbejder med?
Lyt til denne episode af Børn&Unge Podcast og få indblik i, hvad der er sket med den særlige praksis.
Læs om forskningen i Børn&Unge nr. 10/2017
Læs rappporten 'Signalement af specialpædagogisk faglighed'
Leg blev taget ganske alvorligt, da Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning, DPU sammen med Interacting Minds Center åbnede dørene til konferencen ’Fremtidens Leg’, i Emdrup i København. En af de i alt 14 oplægsholdere var den internationalt anerkendte professor fra Harvards fakultet for pædagogik Paul Harris. I denne episode af Børn & Unge Podcast kan du høre, hvad han mener, børn lærer af at have det sjovt - og hvad voksne så kan lære af det.
Du kan også høre, hvad Danmarks første professor i leg, Helle Marie Skovbjerg, mener, teknologi kan tilføje den pædagogiske praksis i fremtiden. Og så kan du møde nogle af dem, der sad på tilskuerrækkerne og sugede viden til sig.
Måltidet i en institution handler ikke bare om at blive mæt. Glæde, frihed og nysgerrighed er lige så vigtigt, når man spiser sammen. Men sundhed, sukkerregler og politiske dagsordener risikerer at fjerne fokus fra, hvad der burde foregå rundt omkring frokostbordene i børnehaver og vuggestuer.
Det mener Jonatan Leer, en af forskerne bag projektet med det ikke så spiselige navn 'Professionalisering og øget tværfaglighed i samarbejde omkring mad og måltider i dagtilbud'. Hør ham fortælle om aktionsforskningen i denne episode af Børn&Unge Podcast, hvor du også kommer med til frokost i Børnehaven Grøftekanten i Allerød.
Da Alexander nærmer sig skolealderen, får han diagnosen infantil autisme. En etiket, der på nogle områder passer godt på ham. Og på andre slet ikke beskriver hans særlige situation. For Alexander er først og fremmest rusmiddelskadet. Hans nervesystem og organer har taget skade af de stoffer, hans mor indtog, mens han lå i hendes mave.
Alexander er ét af de op mod 3.500 børn, der hvert år fødes med rusmiddelskader. Mange af disse børn optræder dog i systemet med andre diagnoser som fx ADHD, mental retardering eller, som Alexander, autisme. Og diagnoserne er både en hjælp og en udfordring for børn med rusmiddelskader. Det kan du høre mere om i dette sidste afsnit af Historien om Alexander, hvor du møder Alexander og hans plejemor og kommer med til Ladegårdsskolen i Holbæk, en specialskole for børn med blandt andet rusmiddelskader.
Alexander er kommet i en alder, hvor mange jævnaldrende går i daginstitution, og hans plejefamilie står derfor overfor et dilemma: Skal de blive ved med at skærme drengen mod belastninger og indtryk, eller skal de langsomt give mulighed for, at drengen kan få en hverdag med andre børn? Hvad kan det gavne en dreng som Alexander at komme i daginstitution, og hvordan finder plejefamilien et sted, der kan rumme et barn med hans særlige behov?
Lyt til nyeste afsnit af ‘Historien om Alexander’ om 9-årige Alexander, der er skadet på grund af sin mors misbrug af rusmidler.
Hør Alexander og hans plejemor fortælle om, hvordan rusmiddelskaderne påvirker ham og hans liv. Og mød en pædagog og en ekspert, der arbejder med rusmiddelskadede børn, i dette andet afsnit ud af tre i serien.
Pædagoger er med i en kamp. Altså, ikke sådan en nævekamp med blod og tårer, vindere og tabere. Men en kamp om viden, nærmere bestemt pædagogisk viden. Det mener et hold forskere fra Center for Daginstitutionsforskning ved Roskilde Universitet, som har studeret to generationer af pædagoger og deres forhold til viden. Lyt med i denne episode og få et svar på, hvem der vinder kampen om den pædagogiske viden.
I første afsnit af 'Historien om Alexander' kan du møde 9-årige Alexander, der er skadet fra fødslen, fordi hans biologiske mor var aktiv misbruger. Det påvirker Alexander på en lang række områder. Og det vil det blive ved med at gøre hele hans liv. Hvert år fødes op mod 3.500 børn med rusmiddelskader. Der er derfor brug for, at pædagoger og andre fagfolk får både viden og værktøjer, så de er klædt på til at møde dem.
Hvornår har børn i daginstitutioner det godt? Det er et af de spørgsmål, fire forskere har forsøgt at finde svaret på med projektet 'At have det godt'. I denne episode kan du høre barndomsforsker Kim Rasmussen fortælle om sit arbejde med projektet. Og du kan komme med til Vognmansparkens Børnehave i Roskilde og høre, hvad de har fået ud af forskerens observationer.
Noget har ændret sig markant i danske børnehaver gennem de seneste 20 år. Det drejer sig om begrebet skoleparathed. Og om, hvor meget forældre og pædagoger fokuserer på at gøre børnehavebørnene klar til at starte i skole. Det mener en gruppe forskere fra Center for Daginstitutionsforskning på RUC og DPU, Aarhus Universitet.
På hvilke måder oplever børn og voksne, at fokus har ændret sig? Og hvilke konsekvenser har det ændrede fokus? Det kan du høre mere om i denne udgave af Børn&Unge Podcast, hvor du også kommer med til Louis Petersens Børnegård på Frederiksberg. Her tager pædagogerne hvert år børnene med på det navnkundige konditori La Glace i midten af København. Få svaret på, hvad det har at gøre med skoleparathed, i denne udgave af Børn&Unge Podcast.
Line Venø Pedersen var i 2014 med til at åbne et børnehjem for gadebørn på den filippinske ø Cebu, hvor en tredjedel af befolkningen lever i fattigdom. Line vinkede farvel til ungdomsårene i Herning for at leve drømmen ud: At redde gadebørn på den anden side af jorden. Tag med Børn&Unge Podcast til Filippinerne, og hør Line fortælle om tankerne bag børnehjemmet, om pædagogikken, der driver det, og om de 11 gadebørn, Line aldrig kommer til at slippe.
Forhandlingerne om en ny overenskomst for pædagoger og andre offentligt ansatte er i fuld gang, og tusindvis af medarbejdere på tværs af fagforbund går på gaden for at få 'En løsning for alle'. Men hvad kæmper de for? Og kan pædagoger ikke være ligeglade med betalt spisepause i staten eller lærernes arbejdstidsaftaler? Hør de klare svar fra en gruppe kampklare pædagoger fra Herfølge, og kom med dem til demonstration i denne udgave af Børn&Unge Podcast.
Der er brug for et større fokus på pædagogers indbyrdes relationer, for de spiller en helt afgørende rolle for viden, kompetencer og kvalitet i daginstitutionerne. Når relationerne bliver svagere, smuldrer fagligheden. Det viser et nyt forskningsprojekt om pædagogisk viden. Hør i denne udgave af Børn&Unge Podcast forsker Maja Plum fortælle om, hvad relationer mellem pædagoger betyder.
Fortællinger giver pædagoger arbejdsglæde, et fagsprog at diskutere pædagogik med og klæder dem på til arbejdet med den nye pædagogiske læreplan. Det mener forskerne bag rapporten 'Viden i spil i daginstitutioner'. Mød dem i denne udgave af Børn&Unge Podcast, hvor du også kommer med til den integrerede institution Solsikken nær Aarhus. Her fortæller to pædagoger om fordelene ved fortællinger.
Barnets hjem er ikke længere bare et hjem. Nu skal barnets hjem være et hjemmelæringsmiljø, og pædagoger skal vejlede forældre i barnets tidlige læring. Det viser et forskningsprojekt, som Lene S. K. Schmidt fra Professionshøjskolen Absalon står bag. Hvad betyder det for forholdet mellem forældre og pædagoger og for pædagogens rolle i samfundet? Hør forskerens bud, og kom med til vuggestuen på Corneliusmindevej i Kastrup, som giver børnene en kuffert med opgaver med hjem.
TRAS, DUÅ, PALS, ICDP og andre pædagogiske koncepter er massivt udbredt i danske institutioner - og splitter pædagoger i for og imod. Det viser forskningsprojektet 'Programmering af pædagogikken', som du kan høre lektor Christian Aabro fortælle mere om i denne udgave af Børn&Unge Podcast.
Det er i vuggestuen, at der bliver lagt et følelsesmæssigt grundlag for, at børn har det godt indeni. Derfor skal daginstitutionerne først og fremmest sørge for, at de mindstes grundlæggende følelsesmæssige behov er opfyldt. Det er en af konklusionerne i forskningsprojektet 'Følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne i vuggestuen' af Thomas Gitz-Johansen, Roskilde Universitet og Center for Daginstitutionsforskning. Mød forskeren og hør om hans undersøgelse i dette indslag, hvor du også kommer med på besøg i vuggestuen Manegen i Hvidovre.
Børn&Unge Podcast besøger Børnehaven Hans Egede i Aalborg. Her har pædagoger og sprogvejledere samlet en lille håndfuld af institutionens børn i en sproggruppe. Og det er noget, der rykker ved børnenes sprogtilegnelse. Et vigtigt kodeord er forældreinddragelse.